Født i Salent i Catalonien, Spanien, i 1807
Død i Narbonne, Sydfrankrig, i 1870
Helgenkåret i 1950
Mindedag 24. oktober
Som søn af en væver blev Antonius tidligt oplært i dette håndværk af sin far. Han lærte sig også trykke-kunsten.
Som 17-årig drog han til Barcelona for at lære mere om sit håndværk, men forstod, at han havde et præstekald. Biskoppen af Vich (nu: Vic) optog ham på sit præsteseminarium, og han blev præsteviet i 1835, arbejdede i sin hjemby og fortsatte sine teologiske studier indtil 1839.
Egentlig ønskede han at blive optaget i en orden, men hans helbred var for dårligt, så han blev rådet til at missionere i sit eget land. Med titlen ”apostolisk missionær” rejste han fra 1843 rundt som folkemissionær i Catalonien, prædikede og ledede retræter. Hans virke førte til mange omvendelser. Det fortælles også, at han kunne se ind i menneskers hjerte, at han kunne helbrede og se ind i fremtiden. Antonius udbredte andagten til Marias hellige hjerte.
I 1847 var Antonius inspirator for at grundlægge et meget succesrigt forlag, ”Det religiøse bibliotek”. Flere og flere kunne læse, og Antonius vidste, at evangelisering kunne nå ud til folk både gennem det talte og det skrevne ord.
I 1849 grundlagde han en kongregation for præster med henblik på mission, ”Sønner af Marias uplettede hjerte”, Cordis Mariae Filii – CMF eller claretinere, der udviklede sig til den vigtigste spanske missionsorden i nyere tid. En kvindelig kongregation, der viede sig til sygepleje og undervisning, blev også grundlagt.
1850 blev han på dronning Isabellas opfordring udnævnt til ærkebiskop af Santiago på Cuba. Han genoprettede ret katolsk praksis der, indtil han 1857 blev kaldt tilbage som dronningens skriftefader og hofkapellan, en stilling med stor indflydelse både på det kirkelige liv, kultur og videnskabelige institutioner.
Selv levede han yderst asketisk. Han deltog i 1. Vatikankoncil i Rom 1869-70, hvor han var fortaler for dogmet om pavens ufejlbarlighed, indtil et slagtilfælde svækkede hans helbred. Pga. intern uro i Spanien måtte claretinerne lukke deres huse og flytte til Frankrig, så Antonius måtte søge tilflugt i cistercienserklostret Fontfroide ved Narbonne i Frankrig, hvor han døde.
Læs mere her og her
