Født i Galilæa omkring år 1
Død ukendt hvor, omkring år 47
Mindedag 28. oktober
Evangelisten Lukas (6,15) giver Simon tilnavnet zeloten. Det kan betyde, at Simon på et tidspunkt har været knyttet til den strenge jødiske sekt, zeloterne. Mattæus og Markus giver ham tilnavnet ”kananæeren”, som ikke vil sige, at Simon kom fra Kana, men betyder ”den nidkære”. Han kaldes også ”Simon den yngre” for at skelne ham fra Simon Peter. Man ved ikke ret meget om ham. Østlige traditioner mener, at han missionerede i det sydøstlige Tyrkiet og led martyrdøden der; den vestlige tradition holder på, at han prædikede evangeliet i Egypten og Persien og martyrdræbt der. Ifølge traditionen blev han savet i to dele; derfor er han værnehelgen for tømmerhuggere og skovarbejdere.
Læs mere HER og HER
Værnehelgen for Goslar, for farvere, garvere, læderarbejdere, vævere, murere, tømmerhuggere, skovarbejdere og træskærere
KATOLSK KALENDER udvikles af TEAM Katolsk Liv