Pius X, pave

Født i Riese i Øvre Veneto, Italien, i 1835
Død i Rom, Italien, i 1914
Helgenkåret i 1953
Mindedag: 21. august

Som søn af en syerske og en lappeskomager, der også var kirketjener og landsbyens postmand, kom Pius X med det borgerlige navn Giuseppe Melchiore Sarto og nr. 2 af 10 børn, fra yderst fattige kår. Det lykkedes forældrene at sende ham og en broder til latinskolen, hvorefter Giuseppe med et stipendium kunne søge ind på præsteseminariet i Padova, hvorfra han som 23-årig blev præsteviet i 1858. Efter nogle år som sognepræst, åndelig vejleder ved præsteseminariet og generalvikar blev han i 1884 biskop af Mantova, og revitaliserede snart sit bispedømme. Hans arbejde blev bemærket, så i 1893 blev han patriark af Venedig, hvor han ligeledes tog sig af en religiøs fornyelse blandt præster og lægfolk i bispedømmet, mens han i samarbejde med den italienske regering modarbejdede socialismen.

Ved konklavet efter pave Leo XIIIs død i 1903 blev Sarto som 68-årig valgt til ny pave og tog navnet Pius X. Som pave betød hans fattige baggrund, at han forblev meget beskeden og var forlegen over Vatikanets ceremoniel; bl.a. afskaffede han, at mennesker i audiens hos ham skulle knæle. Hans motto var ”at forny alle ting i Kristus”, og han blev en stor reformpave.

Som person var han en begavet sjælesørger og desuden beslutsom og dygtig til at organisere. Politik og diplomati forstod han sig ikke meget på; han lagde frem for alt vægt på de åndelige aspekter af sit embede. Han fordømte adskillelsen af kirke og stat med den konsekvens, at flere stater afbrød deres diplomatiske forbindelser med Den Hellige Stol. I hele sin indstilling var han konservativ og forsvarede Kirken mod filosofiske og religiøse bevægelser, der ville tilpasse Kirkens lære til moderne tænkemåde.

Hans mål var, at ”Jesus Kristus igen skulle være centrum i familien, skolen og hele samfundet”, og derfor fordømte han interkonfessionelle fagforeninger som et tiltag for at styrke katolikkers tilhørsforhold til Kirken. Til gengæld var hans reformer af Kirkens indre liv konstruktive. De omfattede at fremme de troendes aktive deltagelse i liturgien, at fastslå den gregorianske sang som Kirkens egentlige sang samt grundlæggelse af en kirkemusikalsk højskole i Rom.

Han systematiserede kirkeretslige bestemmelser, nyorganiserede både den kirkelige domstol og kurien og indførte regelmæssige besøg i Rom for biskopperne (ad limina-besøg). Han reformerede også præsteuddannelsen for at øge dens åndelige og moralske niveau, fremmede missionsarbejdet og grundlagde Det Pavelige Bibelinstitut. Af stor betydning var, at han anbefalede, så ofte som muligt og gerne dagligt at modtage den hellige kommunion.

Læs mere HER og HER

KATOLSK KALENDER udvikles af TEAM Katolsk Liv

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER