Født i Wadowice, Polen, i 1920
Død i Rom, Italien, i 2005
Helgenkåret i 2014
Mindedag 22. oktober
Den hellige pave Johannes Paul II blev født som Karol Józef Wojtyła.
Faderen var efter en militær karriere beskæftiget med administrative opgaver for den polske hær. Moderen var nyre- og hjertesyg og døde i barselsseng, da Karol var ni år. Tilbage i familien var en 14 år ældre bror, som Karol knyttede sig meget til, men også han døde da Karol var 12 år. Derefter tog faderen sig af hans opdragelse.
De levede under meget enkle kår, men Karol blev sendt på gymnasiet, hvor han viste store evner både inden for teoretiske fag, sport og drama. I 1938 flyttede han med sin far til Kraków for at studere litteratur og filosofi. I 1939 okkuperede Sovjetunionen det østlige Polen efter tyskernes indmarch i vest. Universitetets professorer blev sendt i koncentrationslejre og de studerende sendt i tvangsarbejde. Karol arbejdede først i et kalkstensbrud, senere i en sodafabrik. I 1941 døde hans far pludseligt, så han var uden nær familie.
Han var fortsat aktiv ved et studenterteater, som nu måtte gå under jorden, men stadig gav forestillinger; han udgav digte og havde en alvorlig forelskelse i en pige, men samtidig fordybedes hans åndelige liv. Han læste Johannes af Korsets skrifter og blev efterhånden overbevist om, at han havde et præstekald.
I 1942 begyndte han på præsteseminariet, der måtte fungere i det skjulte pga. russernes antikirkelige indstilling. Samtidig fortsatte han tvangsarbejdet på fabrikken og sit engagement i teateret. På et tidspunkt i 1944-45 måtte Karol og fire andre præstestuderende skjule sig hos ærkebiskoppen, fordi de var eftersøgt af Gestapo. Han undgik arrestation og blev præsteviet i 1946. Derpå blev han sendt til Rom for at færdiggøre sine studier i filosofi og moralteologi. Her lærte han også italiensk og fransk.
I 1948 forsvarede han sin doktorafhandling om Johannes af Korset og vendte tilbage til Polen, hvor han samme år tog magistergraden i teologi i Kraków og blev doktor i teologi. Han arbejdede først som kapellan i en menighed og som studenterpræst. På denne tid sad omkring 10 % af den polske gejstlighed, i russernes fængsler eller fangelejre i Sibirien.
I to år fra 1951 blev Karol sendt til universitetet i Kraków for yderligere studier, der førte til hans anden doktorgrad i filosofi. 1952-58 forelæste han i etik ved præsteseminariet og universitetet i Kraków og fik en stilling ved det katolske universitet i Lublin, hvor han i 1956 blev professor. Han blev anerkendt som en af Polens mest fremtrædende etiske tænkere og udgav ved siden af flere digtsamlinger under pseudonym.
I 1958 blev Karol Wojtyła til hjælpebiskop af Kraków og i 1964 til ærkebiskop. Sammen med kardinal Wyszynski og seksten andre polske biskopper deltog han i 2. Vatikankoncil 1962-65. Senre blev han en af hovedkræfterne i implementeringen af koncilets beslutninger både i Polen og i Rom.
I 1967 blev han udnævnt til kardinal, og sammen med kardinal Wyszynski forhandlede han med de kommunistiske myndigheder om frihed for Kirken i Polen. Gennem 1960’erne og 70’erne blev kardinal Wojtyła internationalt kendt og valgt ind i vigtige kommissioner og flere kongregationer i Vatikanet.
Da pave Johannes Paul I døde i 1978 efter 33 dage i embedet, blev Karol Wojtyła valgt og tog navnet Johannes Paul II. Han lovede at arbejde videre for at gennemføre 2. Vatikankoncils beslutninger og engagerede sig i øvrigt i økumenisk arbejde, og for at alle kristne måtte få reel frihed til at dyrke deres tro. I 1981 blev han alvorligt såret ved et skudattentat på Peterspladsen, men overlevede. Det skete på festen for Vor Frue af Fatima den 13. maj, og pave Johannes Paul II, der altid havde haft en dyb andagt til Vor Frue, som det også ses af hans valgsprog Totus tuus (helt din), tillagde Vor Frue at have reddet hans liv.
Han arbejdede for en traditionel teologi og fromhed og greb ind over for progressive teologier og skismatikere. Han udsendte betydningsfulde rundskrivelser og andre dokumenter, der fastslog Kirkens holdning til vigtige spørgsmål. Pave Johannes Paul drog på mange apostoliske rejser, bl.a. til Det Hellige Land, og hans diplomatiske erfaring fik betydning for Kirken i Polen, der stadig var under kommunistisk regime.
Gennem sine rejser nåede paven ud til Kirken i hele verden. Fra omkring 1995 led han af Parkinsons sygdom, der betød, at han i tiltagende grad fik svært ved at stå og gå og at tale tydeligt. Mange troede, at den syge pave ville abdicere, men han gjorde det klart, at han var pave for hele sit liv. En influenza førte til hans død i 2005.
Ved hans begravelse på Peterspladsen lød fra alle sider Santo subito! – kravet om, at han skulle helligkåres straks. Det blev han sammen med pave Johannes XXIII i 2014 efter at de obligatoriske to mirakler på hans forbøn var anerkendt.
Læs mere HER
KATOLSK KALENDER udvikles af TEAM Katolsk Liv
