Født i Ovada, Norditalien, i 1694
Død i Rom, Italien, 1775
Helgenkåret i 1867
Mindedag 19. oktober
Paul var det ældste af 16 børn i en familie, hvor faderen var forretningsmand fra en forarmet adelsfamilie.
Som helt ung var han kateket i sin menighed og levede et asketisk liv. Efter en kort tid som soldat indså han, at denne levevej ikke var for ham, og levede derpå en tid som eneboer.
I 1720 havde han tre visioner af jomfru Maria, der pålagde ham at danne en kongregation af missionærer, hvis liv særligt skulle være koncentreret om Jesu lidelse. Paul bad en biskop vurdere ægtheden af sine visioner, og da han blev rådet til at gøre, som han var blevet pålagt, skrev han en ordensregel for kongregationen, som i overensstemmelse med deres spiritualitet kom til at hedde passionister (Congregatio Clericorum Excalceatorum Ssmae Crucis et Passionis – CP). Til de sædvanlige ordensløfter lagde Paul et løfte om at udbrede mindet om Kristi lidelse blandt de troende.
I 1727 blev han selv og hans bror præsteviet I Peterskirken af pave Benedikt XIII. Passionisterne arbejdede for syge og døende og for at forsone syndere og frafaldne med Kirken, og snart bredte kongregationen sig, efterhånden også ud over Italiens grænser. Paul selv levede som vandreprædikant, men havde også helbredelsens nådegave og kunne profetere og læse i hjerterne. Han tilbragte megen tid i skriftestolen og foran det hellige sakramente.
I 1771 blev der grundlagt en kvindelig gren af kongregationen. Dens generalkvarter blev oprettet i klostret SS Giovanni e Paolo i Rom, som kongregationen havde fået af paven, og der levede Paul sine sidste tre år, før han døde fredeligt, 81 år gammel, og efterlod sig nogle åndelige skrifter og en del breve.
Læs mere HER og HER
Værnehelgen for passionisterne.
