I Den Katolske Kirke forudgås de største liturgiske fester, jul og påske, af en tid til forberedelse til disse fester. Før jul har vi adventstiden, og før påske ligger fastetiden. Efter festen for Herrens fødsel (jul), og efter festen for hans opstandelse fra de døde (påske), er der også særlige liturgiske tider, nemlig juletiden og påsketiden, hvor fejringen af de store fester forlænges og indholdet af dem uddybes.
Juletiden er således en betegnelse for tiden fra, hvor fejringen af julen indledes med en vigiliemesse om aftenen den 24. december, med messe natten til den 25. december og messe julemorgen den 25. december. Juletiden varer til fejringen af Herrens dåb den 9. januar.
De første otte dage efter juledag den 25. december kaldes juleoktaven. Den 26. december, som vi også kalder 2. juledag, fejrer vi ikke julen, men derimod Stefanus, en af de første kristne, som også blev den første martyr, da han blev stenet for sin tro på Jesus som den opstandne Kristus. Således minder Kirken os om, at troen på Jesus aldrig kan skilles fra hans lidelse og død for menneskers skyld, og at den frelse, han bragte, kan have omkostninger også for os.
Søndag i juleoktaven fejres festen for Den Hellige Familie, Jesus, Maria og Josef. I samme periode fejres den 28. december festen for De Uskyldige Børn, som blev martyrer, da kong Herodes lod alle børn på to år og derunder slå ihjel, fordi han var forfærdet over at have hørt, at der var født en ny konge for jøderne. Men Jesu far, Josef, nåede efter at være blevet advaret i en drøm at flygte til Egypten med barnet og dets mor Maria, så kong Herodes ikke fik ram på Jesus (Matt 2, 13-18).
Juleoktaven ender med fejringen af Den Hellige Gudsmoder Jomfru Maria den 1. januar.
Den 3. januar fejres festen for Jesu allerhelligste navn, og den 6. januar festen for Herrens åbenbarelse, også kaldet ”Helligtrekonger”, hvor det blev åbenbaret for de vise mænd fra Østerland, at den nyfødte Jesus var Kristus.
Efter juletidens afslutning med festen for Herrens dåb, begynder det almindelige kirkeår med, at vi mindes Jesu offentlige liv.
Læs mere her