Fejres i juni lørdagen efter festen for Jesu allerhelligste hjerte. Liturgisk rang: Mindedag. Liturgisk farve: Hvid.
Selvom andagten for Marias rene hjerte er knyttet til andagten for Jesu hjerte og fejres lørdagen efter festen for Jesu allerhelligste hjerte, så er der en vigtig hovedforskel. Jesu hjerte er guddommeligt, og vi ærer det, fordi det er fuldt af kærlighed til mennesker. Marias hjerte er ikke guddommeligt, men vi ærer det, fordi Marias hjerte, som aldrig blev plettet af synd, er opfyldt af kærlighed til Gud og til sin guddommelige søn. På den måde er Marias hjerte et lysende eksempel for os, lige fra hun svarede på englens bebudelse af, at hun skulle blive mor til Guds Søn med sit ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!” (Luk 1,38). Gennem alt, hvad vi lærer om Maria i evangelierne og gennem Kirkens tradition om Marias uplettede undfangelse og hendes optagelse i himlen efter sin død, er hun et eksempel til efterfølgelse for os. Og ifølge Kirkens lære er Maria hos Gud og går i forbøn for os.
I Bibelen opfattes hjertet som sæde for menneskers følelser, men også for menneskets inderste tanker, ønsker, begær og vilje til både det onde og det gode. Marias hjerte nævnes flere gange i overensstemmelse med denne antagelse, særligt i Lukasevangeliet, som fortæller, at ”Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem” (Luk 2,19). Det gjorde hun både ved Jesu fødsel, da hun lyttede til hyrdernes beretning om, hvad englene fortalte dem om barnet, og da Simeon profeterede, at et sværd skulle gennemtrænge hendes egen sjæl, ”for at mange hjerters tanker skal komme for en dag” (Luk 2,35). Marias hjerte var tro imod hendes ord til englen om at det måtte ske hende, som Gud ville. Det ser vi hos evangelisten Johannes, der fortæller, at hun ikke veg tilbage fra den smerte ved at se sin søn lide, som Simeon havde forudsagt. Hun stod under Jesu kors sammen med Johannes, og dér gav Jesus hende Johannes (symbolsk for hele menneskeheden) til søn, og han gav Johannes sin egen mor til at være mor for sig (symbolsk for hele menneskeheden), (Joh 19,25-27).
Fra slutningen af 1000-tallet begynder tegn på en andagt til Marias hjerte at spire frem, inspireret af blandt andre Bernhard af Clairvaux og Thomas Beckett. I 12- og 1300-tallet er flere mystikere, blandt andre den hellige Birgitta af Vadstena optaget af Marias hjerte. Men den, der har betydet mest for at fremme denne fromhed var den hellige Johannes Eudes (1601-1680), der ønskede at fremme tilbedelsen af Marias rene hjerte i Kirken og derfor skrev en messe og et officium. I 1646 fejrede han første gang festen for Marias hjerte i Autun i Frankrig, og flere biskopper godkendte andagten til privat brug. Han opnåede dog ikke at se den godkendt til brug i hele Kirken, men den levede videre i den folkelige fromhed og blandt præster med en særlig andagt til Guds Moder. I 1800-tallet bredte den sig med Maria-broderskaber, og meget vigtig var den åbenbaring, den hellige Cathérine Labouré havde i 1830 af den såkaldt ”undergørende medalje”, på hvis bagside Jesu og Marias hjerter var præget.
Helt afgørende blev åbenbaringerne i Fatima i 1917, hvor Jomfru Maria viste sig for de tre små hyrdebørn, de hellige Francisco og Jacinta og deres kusine Lucia. Marias budskaber til børnene handlede om at bede og at gøre bod for verdens synder. Senere, i 1929, viste hun sig igen for Lucia, der nu var nonne og sagde: ”Min datter, se mit hjerte omkranset af torne, som sårer det på grund af menneskers utaknemmelighed og spot af Gud.” Maria lovede at være alle de mennesker nær i deres liv og deres dødstime, som den første lørdag i fem på hinanden følgende måneder ville modtage forsoningens sakramente og den hellige kommunion, bede rosenkransen og meditere over dens femten led i intentionen om at gøre bod. Denne særlige ”første lørdags-andagt” findes stadig, ligesom en praksis med at indvie sig til Marias uplettede hjerte.
Den 8. december 1942 viede pave Pius XII Kirken og hele menneskeheden til Marias rene hjerte i anledning af 25-året for åbenbaringerne i Fatima. I 1944 indførtes en fest for hele Kirken, som med liturgireformen i 1969 blev gjort til en valgfri mindedag.
KATOLSK KALENDER udvikles af TEAM Katolsk Liv
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER