Guds barmhjertigheds søndag

Fejres 2. søndag i påsken; dvs. søndag efter påskedag. Liturgisk rang: Fest. Liturgisk farve: Hvid

Guds barmhjertigheds søndag fejres 2. søndag i påsken, dvs. søndagen efter påskedag, den sidste dag i påskeoktaven (de otte dage efter påske). Denne dag fejres en vigtig egenskab ved Gud: Hans barmhjertighed.

Festen har sin oprindelse i Jesu budskaber til den hellige søster Faustina Kowalska (1905-38), som hun nedskrev i sin dagbog (kan læses her). Se også beskrivelsen af søster Faustinas liv her.

Søster Faustina modtog åbenbaringer, der med hendes helgenkåring er anerkendt af Kirken som sande, selv om indholdet i dem ikke er forpligtende trosindhold i kraft af deres karakter af privatåbenbaringer.

Hovedbudskabet i åbenbaringerne var, at søster Faustina skulle fortælle verden om Guds store barmhjertighed og lære mennesker at ære den ved en særlig andagt. Et led i denne andagt var, at Jesus ønskede, at Kirken skulle indføre en særlig fest til ære for Guds barmhjertighed, som netop skulle fejres 2. søndag i påsken. Evangeliet denne dag fra Johannes (20,19-31) handler om, hvordan Jesus om aftenen på den dag, han var opstået, stod midt blandt disciplene. Han lyste fred over dem, gav dem Helligånden og indstiftede forsoningens sakramente, idet han sagde: ”Forlader I nogen deres synder, er de forladt.”

Det er netop denne scene, hvor Jesus træder ind i nadversalen, mens disciplene sidder bag lukkede døre af frygt for jøderne, der afbildes på det maleri, Jesus bød søster Faustina at få malet efter det syn hun havde af ham. Jesus forklarede søster Faustina, at den røde og den blege stråle på billedet repræsenterer vandet og blodet, som vældede ud fra hans side, der blev gennemboret af lansen. Den blege stråle står for vandet ”som retfærdiggør sjæle”, dvs. dåbens og forsoningens sakramente, mens den røde stråle står for ”blodet, som er sjælenes liv”, dvs. eukaristiens sakramente (citater af Jesu ord fra den hellige Faustinas dagbog nr. 299). Samtidig insisterede Jesus på, at der i bunden af billedet skulle stå en tekst – på polsk Jezu ufam tobie, der på dansk betyder ”Jesus, jeg stoler på dig”. Jesus ønskede ifølge søster Faustina (Dagbog nr. 49), at billedet skulle velsignes højtideligt på festen for Guds barmhjertighed.

I dag findes billedet i mange kirker, og på Guds barmhjertigheds søndag kan man se at præsten ærer det og velsigner menigheden med det. I den forbindelse er det vigtigt at forstå, at det ikke er selve billedet som en fysisk genstand, der æres, men derimod hvad billedet repræsenterer, nemlig Guds barmhjertighed, som vi har al mulig grund til at ære og takke ham for. I sin barmhjertighed lod Gud sin Søn blive menneske og lod ham dø for at sone vore synder. Gennem Kristi fortjenester og de nådemidler, han har givet os i sakramenterne, strømmer Guds barmhjertighed os i møde til evig tid.

”Gud er kærlighed, og barmhjertighed er hans gerning. Den undfanges i kærlighed og viser sig som barmhjertighed,” skriver søster Faustina om sammenhængen mellem kærlighed og barmhjertighed hos Gud (Dagbog nr. 651). Hun har også nedskrevet en særlig novene til Guds barmhjertighed, der kan bedes gennem ni dage op til Guds barmhjertigheds søndag, dvs. fra langfredag.

Til Guds barmhjertigheds søndag hører også Jesu løfte om fuldkommen eftergivelse af synd og straf, også kaldet fuldkommen aflad, for dem, der denne dag ærer billedet og efter at have modtaget forsoningens sakramente også modtager den hellige kommunion. Ingen andre fester i kirkeåret har dette løfte knyttet til sig. Den hellige pave Johannes Paul II bekræftede løftet aflad på Kirkens vegne, da han den 30. april 2000 på samme dag helgenkårede den hellige søster Faustina Kowalska og indførte Guds barmhjertigheds søndag som en fest i hele Kirken med disse bestemmelser.

Det var også den hellige pave Johannes Paul II, der udsendte en pavelig rundskrivelse om Gud Fader, Dives in misericordia, som indledes med ordene: ”Gud, som er rig på barmhjertighed”, åbenbaredes os af Jesus Kristus som Far.” Rundskrivelsen er en teologisk afhandling om Guds barmhjertighed og begrunder således teologisk, hvad den hellige Faustina beskrev ud fra sine åbenbaringer. Også pave Frans har, da han forkyndte Barmhjertighedens år med mottoet ”Barmhjertig som faderen” fra 08.12.2015-20.11.2016 understreget vigtigheden af denne egenskab hos Gud.

Læs mere her