I en ung alder arvede Antonius en stor formue fra sine forældre, men gav alt til de fattige. I sin søgen efter et liv i ensomhed, bøn og askese levede han fra 272 som eneboer forskellige steder i ørkenen, hvor han gennemgik og overvandt mange fristelser. Efterhånden blev han opsøgt af flere mennesker, der ønskede hans vejledning til at leve som han, så i 306 grundlagde han sit første kloster af flere klostre. Selv vendte han tilbage til ørkenen, men bistod herfra den hellige Athanasius i kampen mod arianismen.

Henrik var præst i England, og fulgtes antagelig med kardinal Nikolas Breakspeare (den senere pave Hadrian IV) til Norge og Sverige i 1152. Han viede Henrik til biskop af Uppsala. Der blev han ven med den hellige kong Erik, IV, og sammen med ham drog Henrik omkring 1155 til det hedenske Finland for at missionere. Henrik blev den første biskop af Finland. Han blev dræbt af den omvendte bonde Lalli, men omstændighederne omkring drabet er usikre. Henrik er Finlands apostel og værnehelgen.

Den hellige pave Fabian var romer og regnes for en bemærkelsesværdig pave. Hans pontifikat var præget af fred, velstand og vækst for Kirken. Fabian reorganiserede præsteskabet og opdelte Rom i syv distrikter og gav således Kirken i Rom en fast struktur, ligesom han stod bag mange kirkebyggerier der. Kejser Decius (249-251) indledte forfølgelser af kristne, som førte til, at kristne flygtede fra Rom i stort tal. Paven blev arresteret og efter traditionen halshugget. Den hellige pave Fabian fejres sammen med den hellige Sebastian.