Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Event Series Event Series: Silvester I, pave

Silvester I, pave

31. december 2026

Født i Rom, år ukendt
Død i Rom i 335
Mindedag: 31. december

Silvester var ifølge de få oplysninger, der findes, søn af Rufinus og Justa. Moderen opdrog ham i den kristnn tro, og man regner med, at han blev præsteviet, før kejser Diokletians forfølgelser af kristne begyndte i år 284. Under forfølgelserne måtte han tilbringe nogle år i skjul på Monte Soracte ved Rom. I 314 blev han valgt til efterfølger af pave Miltiades som den 33. pave. På den tid skabte donatisterne i Afrika (opkaldt efter biskop Donatus) uro i Kirken, men blev fordømt på koncilet i Arles i 314, indkaldt af kejser Konstantin den Store, der pegede på paven i Rom som Kirkens retmæssige overhoved. Igen i 325 indkaldte kejser Konstantin et koncil i Nikæa for at afgøre spørgsmålet om arianernes påstand om, at Jesus skulle være skabt af Faderen og underordnet ham. Her vedtog man som modsvar til arianerne den nikænske trosbekendelse, der fastslår, at Sønnen er sand Gud, af samme væsen som Faderen. Pave Silvester deltog ikke selv i nogen af disse konciler, muligvis undskyldt ved sin alder, men sendte delegerede bifaldt senere koncilernes afgørelser. På hans tid blev der i kraft af kejser Konstantins gavmildhed grundlagt store kirker i Rom som Basilica Constantiana (senere Laterankirken), Peter- og Pauls-basilikaerne og kirken Sta. Croce in Gerusalemme. I 330 gjorde kejseren dog Konstantiopel til sin hovedstad, hvilket med tiden førte til en splittelse mellem Kirken i øst og vest.

Om pave Silvester selv ved man ellers meget lidt bortset fra en del tvivlsomme legender. Det menes, at det første martyrologium over romerske martyrer stammer fra hans tid. Kristendommens vækst under hans pontifikat viser sig ved, at kristne symboler fra 315 ses på romerske mønter, fra 318 blev kirkelige og verdslige domstole sidestillet og Kirkens arveret officielt anerkendt, hvorefter Kirken snart blev den største godsejer, og fra 323 overtog kristne de højeste statslige embeder. Silvester er en af de første ikke-martyrer, der blev æret som helgen i Rom.

Læs mere HER og HER

Værnehelgen for husdyr, for en god høst, for et godt nyt år.

Detaljer

Dato:
31. december 2026
Series:
Begivenhed Kategori: