16. oktober 2024
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Jakob den ældre, apostel

25. juli 2026

Serie af begivenheder Serie af begivenheder (Se alle)

Født i Betsaida, Galilæa, omkring år 1
Død i Jerusalem i år 44
Mindedag: 25. juli

Jakob var søn af Zebedæus og den Salome, der bad Jesus, om hendes sønner kunne få pladserne ved hans højre og venstre side i Himlen. Han var bror til evangelisten Johannes. De to brødre var fiskere, da Jesus kaldte dem til apostle (Mark 1, 18-20). Måske var det på grund af deres temperament, at Jesus kaldte de to brødre for ”Tordensønnerne”. Sammen med Peter udgjorde de den inderkreds blandt apostlene, der var tættest på Jesus. Det antydes af, at Jakob sammen med Peter og sin bror Johannes blev udvalgt til at følge med Jesus op på Taborbjerget og overvære hans forklarelse (Mark 17, 1-9), foruden at han overværede mange af Jesu undergerninger og hans undervisning.

Efter Jesu Himmelfart og modtagelsen af Helligånden til pinse, var Jakob sammen med de andre apostle med til at forkynde evangeliet og grundlægge Kirken. Jakob var den første apostel, der led martyrdøden. Det skete i Jerusalem, hvor kong Herodes Agrippa I lod ham halshugge ved påsketid i et forsøg på modstand mod kristendommen og for at glæde jøderne.

I Spanien mente man omkring år 800, at en ukendt helgen, der kunne være Jakob, måske var gravlagt på en tidlig kristen kirkegård i Compostela. Man byggede en kirke over stedet, som nu er det kendte valfartssted Santiago de Compostela (Sankt Jakob, Sant Iago på spansk, er verdens største valfartssted efter Rom og Jerusalem), hvor Jakobs formodede relikvier hviler i et relikvieskrin i den katedral, der senere blev bygget. Når Jakob kaldes ”den ældre”, er det fordi Jesus kaldte ham til discipel, før han kaldte Jakob ”den yngre”.

Læs mere HER og HER

Værnehelgen for Spanien, Portugal og Uruguay, for krigere, arbejdere, buntmagere, apotekere, farvehandlere, voksstøbere, smede, hattemagere og pilgrimme. For vejret og jordens grøde, mod reumatisme.

KATOLSK KALENDER udvikles af TEAM Katolsk Liv



Annoncer og betalingsmure

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER


Detaljer

Dato:
25. juli 2026
Serie:
Begivenhed Kategori: