Født ca. år 1 e.kr.
Død ca. år 35 e.Kr.
Mindedag 26. december
Stefan, eller Stefanus, var den første martyr. Vi hører om ham i Apostlenes Gerninger, kap. 6-7, at han en af de syv brødre i Jerusalem, der blev valgt af apostlene til at hjælpe med uddelingen til de fattige og enker. Samtidig med dette forkyndte Stefan evangeliet og gjorde store undere og tegn blandt folket.
Modstanden mod de kristne var på dette tidspunkt brudt ud blandt nogle af Jerusalems jøder, og falske vidner anklagede Stefan for gudsbespottelse og han blev stillet for Rådet. Stefan holdt en lang forsvarstale, hvor han genfortalte Israels historie i lyset af Jesus Kristus og sluttede med at sige, at Rådet ”satte sig imod Helligånden” (ApG 7:51).
Fuld af Helligånden stirrede Stefan mod himlene, og han ”så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side”. Og han sagde: »Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.« (ApG 7:56).
Ude af sig selv af vrede drev jøderne ham uden for byen og begyndte at stene ham. Vidnerne lagde deres kapper ved fødderne af en ung mand, der hed Saulus, som senere blev omvendt og kendt under navnet Paulus.
Så stenede de Stefan, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov han hen. (ApG 7:57-60).
I Legenda Aurea fortæller Jakob af Voragine meningen med de tre mindedage: 26. december (martyren Stefan), 27. december (evangelisten Johannes) og 28. december (De uskyldige børn): «Det er tre forskellige martyrier, som alle har sin oprindelse i Herrens fødsel: Stefanus blev martyr med vilje og i gerning, Johannes havde kun viljen til det og De uskyldige børn blev martyrer i gerning, men uden vilje».
Stefan er værnehelgen for mange kirker og for diakoner; for heste, staldknægte, kuske, bødkere, vinkypere, murere, tømrere, stenhuggere, vævere og skræddere. Han anråbes ved besættelse, hovedpine og for en salig død.
Læs mere
KATOLSK KALENDER udvikles af TEAM Katolsk Liv
