21. november 2024
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Event Series Event Series: Albert den Store

Albert den Store, biskop og kirkelærer, dominikaner

15. november 2025

Født ca. 1200
Død ca. 1280
Mindedag 15. november


Albert den Store var en lærd mand med ærestitlen ”Doctor universalis”. Albert blev født i Lauingen ved Donau som søn af en bayersk-schwabisk ridder, studerede fra 1223 ved universitetet i Padua, hvor han indtrådte i dominikanerordenen. Efter studiets afslutning kom han til Köln og underviste på ordenens skoler i rundt om i Tyskland. I 1243-44 sendte ordenen ham til Paris, for at han kunne afslutte sine studier med magistergraden i teologi og holde forelæsninger ved det daværende universitet. Her underviste han bl.a. Thomas af Aquino.

Omkring 1260 blev han af pave Alexander IV indsat som biskop Albert II af Regensburg, men allerede to år senere bad han pave Urban IV om at blive løst fra sit bispeembede. Han virkede nu i et års tid som pavelig korstogsprædikant i Tyskland og Bøhmen (7. korstog). Herefter drog han rundt og underviste i flere byer i Tyskland og fra 1260 til sin død i Køln.

Albert den Store havde en usædvanlig stor viden inden for teologi, filosofi og naturvidenskab, og han fortolkede bl.a. værker af Aristoteles, hvor han søgte at påvise, at der ikke findes nogen modsigelse mellem Aristoteles' tænkning og kristen tro. Han betragtes som en af Vestens største tænkere og teologer.

I 1622 blev han saligkåret af pave Gregor XV, men først 1931 blev han helgenkåret af Pave Pius XI og samtidig ophøjet til kirkelærer.
Værnehelgen for teologer, naturvidenskabsmænd, studenter og minearbejdere.

Læs mere her

KATOLSK KALENDER udvikles af TEAM Katolsk Liv



Annoncer og betalingsmure

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER



KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.

Detaljer

Dato:
15. november 2025
Series:
Begivenhed Kategori: