16. oktober 2024
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Serie af begivenheder Serie af begivenheder: Rita af Cascia, ordenssøster

Rita af Cascia, ordenssøster

22. maj 2025

Født i Roccaporena ved Cascia, Italien, i 1381
Død i Cascia, Italien, i 1457
Helgenkåret i 1900
Mindedag 22. maj

Ritas forældre var bønder og oppe i årene, da hun blev født. De var meget fromme, og Rita havde selv en stor kærlighed til bøn, men forældrene ville ikke imødekomme Ritas ønske om at blive augustinernonne. Derfor blev Rita gift som 12-årig og levede i 18 år i et ulykkeligt ægteskab med en voldelig og utro mand, mens bønnen var hendes tilflugt.

Da hendes mand blev dræbt og deres to sønner døde af sygdom, fulgte Rita i 1413 sit kald til at blive augustinereremitnonne. Hun levede i klostret i 44 år i bod og konstant meditation over Kristi lidelse. Hun var mystiker og fik i 1441 et sår i panden som efter en tornekrone.

Efter hendes død af tuberkulose skete der mirakler ved hendes grav, og hendes fuldstændigt bevarede legeme kan ses i en basilika med hendes navn i Cascia.

Læs mere HER og HER

Værnehelgen for Rita-søstrene, i desperate situationer og ulykkelige ægteskaber, mod eksamensnerver og barnløshed



Annoncer og betalingsmure

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER


Detaljer

Dato:
22. maj 2025
Serie:
Begivenhed Kategori: