Jesu allerhelligste navn

Fejres 3. januar. Liturgisk rang: Mindedag. Liturgisk farve: Hvid.

Jesu allerhelligste navn fejres ikke blot på denne mindedag for det; efter et dekret på det 2. koncil i Lyon blev det påbudt at bøje hovedet, når navnet Jesus nævnes i liturgien. Det gør vi stadig i hver eneste hellige messe, f.eks. når Jesus nævnes i ”Ære være Gud i det høje” og i trosbekendelsen.

På samme måde som vi ærer Kristi kors i taknemmelighed for den frelse, som hans lidelse bragte os, ærer vi også Jesu navn i taknemmelighed for de velsignelser, vi modtager i hans navn gennem hans ord i Den Hellige Skrift, gennem sakramenterne og i vor bøn. I Bønnebog for Den Katolske Kirke s. 657 finder vi da også blandt de korte bønner, såkaldte ”skudbønner”, at vi bare kan bede med navnet ”Jesus”. Velkendt er også meditationen over Jesu navn, den såkaldte ”Jesusbøn, ”Herre Jesus Kristus, forbarm dig over mig”, som gentages i takt med åndedrættet.

I brevet til Filipperne fortæller Paulus os, at Jesus blev lydig indtil døden:

Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,
for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,
og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære. (Fil 2,9-11)

Når vi ærer Jesu navn og bekender ham som vores Herre, ærer vi altså Gud, der sendte sin Søn for at frelse os.

Kristne har til alle tider påkaldt Jesu navn for at søge beskyttelse eller bede om hjælp, men en egentlig andagt til Jesu navn kan spores tilbage til omkring år 1000 til den hellige Anselm af Canterbury (1033-1109), som skrev en meditation over navnet. Denne fromhed blev taget op af den hellige Bernhard af Clairvaux (1090-1153), hvorfra den spredte sig gennem klostrene.

Franciskaneren den hellige Bernardin af Siena (1380-1444) var meget optaget af denne andagt og holdt i sine prædikener altid et skilt op med Kristus-monogrammet IHS, som er de første tre bogstaver i Jesu navn på græsk, IHΣOYΣ, og som på latin blev oversat til Iesus Hominum Salvator, ”Jesus, menneskenes frelser”. Rundt om monogrammet sås et kors, og det hele var omkranset af solstråler. Meget hurtigt kunne dette monogram ses i alle kirker (og Bernhard er i dag skytshelgen for reklamebranchen).

Fra 1400-tallet begyndte man at fejre messer for Jesu navn, men først i 1721 indførte pave Innocens XIII festen for hele Kirken. Fra 2002 er den blevet fejret med rang af mindedag den 3. januar.

Læs mere her

KATOLSK KALENDER udvikles af TEAM Katolsk Liv

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER