Født i Trier omkring 339
Død i Milano i 397
Helgenkåret
Mindedag: 7. december
Ambrosius var søn af en romersk adelsmand og statholder, og familien var fromme kristne. Han fik han en god uddannelse, blev advokat og senere guvernør for provinserne Emilia og Liguria. I den egenskab skulle han mægle mellem arianere og katolikker og gjorde det så godt, at borgerne i Milano ønskede ham som biskop, til trods for, at han efter tidens skik endnu ikke var døbt. Ambrosius gav da sin ejendom til de fattige og tog fat på teologiske studier. Ambrosius lagde vægt på at bekæmpe vantro og var kendt for sine prædikener. Blandt hans mange skriftlige arbejder er en katekismus og flere salmer. Gennem disse prædikener blev den hellige Augustin omvendt og døbt af Ambrosius. Han blev udnævnt til kirkelærer i 1295.
Læs mere her
Skytshelgen for: Milano og Bologna, for biskopper, biavlere, vokslysstøbere, bagere af honningbrød, for bier, gæs og husdyr.
KATOLSK KALENDER udvikles af TEAM Katolsk Liv