16. oktober 2024
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
Serie af begivenheder Serie af begivenheder: Monika

Monika

27 august

Født i Tagaste, Nordafrika, i 332
Død i Ostia, Italien i 387
Mindedag 27. august

Monika var datter af fromme kristne forældre, men blev gift med en hedensk, voldelig og utro mand, der kun havde hån til overs for hendes forsøg på at omvende ham til kristendommen. De fik sønnen Augustin og to børn mere, som Monika forsøgte at give en kristen opdragelse. Hendes mand omvendte sig dog til sidst, blev døbt omkring 370 og døde året efter.

Sønnen Augustin var meget intelligent, og Monika ønskede, at han måtte få en god uddannelse, men han vendte sig imod hende og hendes tro og levede et verdsligt liv.

I 383 rejste Augustin til Italien, men Monika rejste efter ham og bad utrætteligt for hans omvendelse, som hun havde bedt for sin mand. Af den grund betragtes hun som et ideal for mødre og hustruer.

Til sidst blev hendes bønner hørt, og Augustin, som senere skulle blive biskop og kirkelærer, blev døbt i 387. De to besluttede at vende tilbage til Afrika, men Monika døde, før de kom afsted.

Vi kender Monika fra Augustins selvbiografiske skrift ”Bekendelser”. Hendes mindedag ligger på dagen før Kirken mindes hendes søn Augustin den 28. august (se denne).

Læs mere HER og HER

Værnehelgen for mødre og hustruer

KATOLSK KALENDER udvikles af TEAM Katolsk Liv



Annoncer og betalingsmure

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER


Detaljer

Dato:
27 august
Serie:
Begivenhed Kategori: