4. oktober 2024
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Serie af begivenheder Serie af begivenheder: Faustina Kowalska, jomfru

Faustina Kowalska, jomfru

5 oktober

Født i Głogowiec, Polen, i 1905
Død i Krakow, Polen i 1938
Helgenkåret i 2000
Mindedag 5. oktober

Den hellige sr. Faustina blev født som Helena Kowalska, det tredje af ti børn i en fattig husmandsfamilie, og som barn var hun meget from. Allerede syv år gammel begyndte hun at have mystiske oplevelser og føle kald til at gå i kloster.

Helena nåede at få tre års skolegang, inden hun som 15-årig begyndte som tjenestepige. Hendes forældre nægtede at tillade hende at gå i kloster, men kaldet af Jesus rejste Helena til Warszawa, hvor hun blev i 1925 blev optaget hos Søstrene af Barmhjertighedens Gudsmoder og fik navnet sr. Faustina. Herefter arbejdede hun som kok og gartner i klostret.

I 1931 havde Sr. Faustina i Płock en vision, hvor Jesus pålagde hende at male ham, sådan som hun så ham i visionen. Sr. Faustina kunne ikke selv male, men i 1933 mødte hun til Vilnius en ny skriftefader, p. Michał Sopoćko, som fik kunstneren Eugeniusz Kazimirowski, til at male det billede, vi nu kender som ”Den barmhjertige Jesus” med den blege og den røde stråle, der vælder frem fra såret i siden og teksten ”Jesus, jeg stoler på dig”. P. Sopoćko bad sr. Faustina skrive en dagbog om sit åndelige liv lige fra hendes barndom. Den begyndte hun på i 1934 og skrev fortsat til et par måneder før sin død i 1938.

Dagbogen viser hendes forhold til Jesus og den åndelige udvikling, han fører hende igennem. Jesus ønskede, at sr. Faustina skulle fortælle hele verden, at barmhjertighed er Guds vigtigste egenskab. Derfor kaldes hun også barmhjertighedens apostel. Jesus lærte hende om andagten til Guds barmhjertighed, herunder barmhjertighedens rosenkrans, og pålagde hende, at der skulle indføres en fest i hele Kirken for Guds barmhjertighed. Sr. Faustina skulle også grundlægge en ny orden.

Det var store krav til en søster, der levede i klausur i sit kloster og fra 1935 blev tiltagende svækket af tuberkulose. Hun led meget, både pga. sin sygdom og pga. den modstand hun mødte fra andre søstre og fra biskoppen. Men p. Sopoćko blev gennem dagbogen og kendskabet til sr. Faustina overbevist om, at både de visioner og budskaber, hun modtog, virkelig kom fra Jesus, og derfor støttede han dette arbejde, også efter at Sr. Faustina i 1936 blev sendt til kongregationens kloster i Kraków Łagiewniki, hvor hun døde af tuberkulose.

Det blev også p. Sopoćko, der grundlagde den nye kongregation. Han er nu saligkåret. Efter sr. Faustinas død blev dagbogen kendt af hendes overordnede, og historien bag billedet af den barmhjertige Jesus kom frem. Andagten til Guds barmhjertighed spredte sig snart ud over hele verden, ligesom dagbogen da den blev frigivet i forbindelse med hendes saligkåringsproces. Dagbogen, der kan læses på forskellige sprog her, anses for et af den mystiske litteraturs hovedværker. Pave Johannes Paul II, der indledte saligkåringsprocessen for hende i sin tid som kardinal af Kraków, helgenkårede sr. Faustina og indførte festen for Guds barmhjertighed for hele Kirken søndag efter påske.

Læs mere HER og HER

KATOLSK KALENDER udvikles af TEAM Katolsk Liv



Annoncer og betalingsmure

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER


Detaljer

Dato:
5 oktober
Serie:
Begivenhed Kategori: