Øvrige fester i kirkeåret.

Lige fra Kirkens grundlæggelse har man fejret de afdøde, som man helt sikkert troede, blev optaget i himlen efter deres død, så de nu er hos Gud. Først troede man dette om martyrerne, for Jesus sagde jo i ”saligprisningerne”, at de, der forfølges på grund af retfærdighed, er salige, og Himmeriget er deres (Matt 5,10), men snart blev også apostlene efter deres død anset for helgener, og senere kom andre kategorier af helgener til, som vi kender dem i dag. Martyrologium Romanum er Kirkens officielle fortegnelse over mennesker, der anses for at være helgener, og selv om martyrologiet ikke anser sig selv for at være en udtømmende liste, indeholder det beskrivelser af mere end 7.000 helgener, som alle fejres på højtiden for Alle Helgen.

Allerede i den før-kristne tid mindedes hedninge deres afdøde, ligesom mennesker i mange kulturer har gjort og stadig gør det. Så tidligt som i 100-tallet begyndte kristne at mindes og takke Gud for de døde ved at bede og fejre messen for dem. Det kan bl.a. ses af indskrifter i katakomber i Rom fra de første århundreder.