Hvem er Jomfru Maria?

Jomfru Maria er Jesu mor

Vi kender allesammen "juleevangeliet"- nærmere bestemt 2. kapitel i Lukasevangeliet, hvor historien om Jesu fødsel bliver fortalt. Men inden da hører vi om, hvordan englen Gabriel kommer til Jomfru Maria og fortæller hende, at Gud har udvalgt hende til at føde Jesusbarnet. Og Maria svarer englen: »Lad det ske mig efter dit ord«.

Guds Moder

"Helligånden skal komme over dig", svarer englen, da Maria spørger, hvordan hun - som jo ikke har været sammen med en mand - skulle kunne få et barn. Det er det mysterium, vi kalder JOMFRUFØDSLEN - at Jesus ikke har nogen far her på jorden, kun sin Fader i Himlen, og at det derfor heller ikke er Josef, der er far til Jesus. Der er ikke noget at sige til, at Maria undrer sig og spørger, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Det kan det selvfølgelig kun, fordi Gud er herre over den natur, han selv har skabt, og derfor kan gøre, hvad han vil -uanset at det strider mod naturens orden. Jomfrufødslen er et under, som hænger nøje sammen med det endnu større under, at Jesus på en gang er Gud og menneske.

Den uplettede undfangelse

Maria har også tilnavnet "den uplettede Jomfru". Det betyder, at hun fra det første øjeblik af sin eksistens i moders liv var beskyttet mod enhver plet af arvesynden, således at hun kunne være uden synd, når hun skulle tage imod Jesusbarnet. Var det nødvendigt? Ja, det var det, for Gud ville, at Jesus skulle få alt det fra hende, som et normalt barn får af sin mor - ikke bare sin krop, men også sit sind. Og hvis Maria havde haft del i arvesynden, ville det have skabt en kløft mellem mor og barn, fordi Jesus naturligvis var uden synd. Alt dette blev højtideligt bekræftet af pave Pius 9. den 8. december 1854. Det er med andre ord et dogme. Et dogme er en trossandhed, som står urokkeligt fast.

Få år efter, i februar 1858, sker der et mirakel, som bekræfter dogmets sandhed, da Jomfru Maria gentagne gange viser sig for den fattige franske pige Bernadette Soubirous i en grotte i Pyrenæerbjergene i nærheden af hendes fødeby Lourdes. Da Bernadette på sognepræstens opfordring spørger hende, hvem hun er, svarer hun: Jeg er den uplettede undfangelse - et udtryk, som Bernadette, der dårligt nok kunne læse og skrive, umuligt kan have kendt til. Bernadettes historie kan du læse i "Guds venner - din bog om helgener".

Den nye Eva - Kirkens Moder

Med sit "ja"til at føde Jesus bliver Maria den nye Eva og Kirkens Moder, fordi hun på hele menneskehedens vegne siger ja til Guds frelsesplan. Når man siger, at hun bliver den nye Eva, betyder det, at hun som det første menneske i lydighed mod Gud og helt uden forbehold tager imod Jesus. Dermed siger hun også ja til at være med til at opbygge Guds rige. Hun siger ja til at adlyde Guds vilje, i modsætning til den gamle Eva, der sagde nej ved syndefaldet. Og da Kirken er spiren og begyndelsen til Guds rige bliver hun derved også Kirkens Moder.

Marias optagelse i Himlen

Efter sin død blev blev Jomfru Maria optaget i Himlen, hvor hun nu har den særlige opgave at gå i forbøn for os mennesker hos Gud. Hun er som en mor for os, der kun tænker på, at det skal gå hendes børn godt - at de allesammen kan blive frelst.

At "bede til" eller "at tilbede"

Jomfru Maria er Kirkens forbillede på troen og kærligheden. Når man siger, at hun medvirker i Guds frelsesværk, betyder det, at hun har den samme opgave som Kirken: at være et redskab for Guds vilje, at føre menneskene på rette vej, så de kan få del i frelsen. Derfor, når vi beder til Jomfru Maria, beder vi om hendes forbøn. Men læg mærke til, at det "at bede til" ikke er det samme som at "tilbede". Vi tilbeder kun Gud. Vi har flere hundrede beretninger om, at Maria i historiens løb har vist sig for mennesker. Mest kendt er åbenbaringerne i Lourdes i Frankrig, hvor Maria viste sig for den lille Bernadette, og i Fatima i Portugal, hvor hun i 1917 viste sig for tre små børn og gjorde store mirakler. Begge disse steder er i dag meget besøgte valfartssteder, hvor der til stadighed sker helbredelser.

Fra de mange beretninger om Maria-åbenbaringer ved vi også, at når Maria taler til mennesker, viser hun altid hen til sin søn. Hun fortæller os, at vi skal være lydige mod ham og gengælde hans kærlighed til os. Derfor er det forkert, når man anklager katolikkerne for, at de glemmer Jesus til fordel for Maria, eller at de ligefrem ved at bede til Maria gør sig skyldige i afgudsdyrkelse. Al sund Mariadyrkelse fører os tværtimod nærmere til Jesus.

VIDEO: At bede til Maria

Den kendteste af alle Maria-bønner er "Hil dig, Maria". Denne bøn er grundstammen i rosenkransbønnen, som millioner af katolikker over hele verden beder. Rosenkransbønnen kan føres helt tilbage til ørkenfædrene. Som vi kender den i dag, stammer den fra slutningen af 1500-tallet, men der findes stadig mange forskellige versioner. Den sidste tilføjelse til den "officielle" rosenkransbøn kom i 2003, da pave Johannes Paul 2. tilføjede 5 nye mysterier (lysets mysterier) til de 15 kendte.

På dette link kan du på en video se hvordan man beder rosenkrans. Vær opmærksom på de enkelte "mysterier" i bønnen, så vil du opdage, at der er ikke tale om, at Maria "stiller sig i vejen for" Jesus. Formålet med bønnen er, at vi skal meditere over hele frelseshistorien, hvor det er Jesus og ikke Maria, der er hovedpersonen.

 

Rosenkransen i grafik og tekst

Du kan også se en grafik med tekst HER

Lukasevangeliet 1,26-37

Evangelisten Lukas

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazareth, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.» Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

 

Den Katolske Kirkes Katekismus

Den katolske Kirkes katekismus

Ved at give sit"Fiat" (Lad det ske) ved bebudelsen og således sit samtykke til menneskevordelsens mysterium, medvirker Maria allerede i hele det værk, som hendes Søn skal fuldføre. Hun er Moder overalt, hvor Han er Frelser og det mystiske Legemes Hoved. Den allerhelligste Jomfru Maria blev, efter at have fuldendt sit liv på jorden, optaget med legeme og sjæl i Himlens herlighed, hvor hun allerede deltager i sin Søns Opstandelses herlighed som en foregriben af den opstandelse, der venter alle Hans Legemes lemmer. Vi tror, at Guds hellige Moder, den nye Eva og Kirkens Moder, nu fra Himlen fortsat varetager sin moderlige opgave over for Kristi lemmer.

Læs sider 973-975