Hvem er Gud?

Gud er et MYSTERIUM. Det er et ord, du tit vil støde på, når vi taler om troen. F.eks. kærlighedens mysterium, Opstandelsens mysterium, lidelsens mysterium ... Et mysterium er en slags hemmelighed, en virkelighed, som helt eller delvis er skjult for os. Det kan man også sige om Gud. Vi kan hverken overskue eller gennemskue Gud, fordi Gud på alle måder er uendeligt meget større end os. Med andre ord, det er ham, der har skabt os og ikke omvendt.

Alligevel ved vi noget om Gud, men det ved vi kun, fordi han selv har villet fortælle os det - eller med et andet ord, som man plejer at bruge her: fordi han har åbenbaret det for os. Gud er altså ikke er et abstrakt begreb eller et upersonligt væsen, vi har tænkt os til, men en person, som henvender sig til os, interesserer sig for os, og som vi kan lære at kende.

ÅBENBARINGEN (med stort Å) er alt det, Gud har valgt at fortælle os - om hvem han selv er, om hvem vi mennesker er, og om hvad meningen er med vores liv. Det har han gjort ved først at tale til sit udvalgte folk, jøderne, og senere ved at sende sin Søn, Jesus Kristus, ned på jorden, for at han kunne tale - ikke kun til jøderne - men til alle mennesker - og vise os, hvem Gud er.

Med Jesus afsluttes Guds Åbenbaring. Med ham er alting sagt. Det skal forstås sådan, at der herefter ikke kommer noget nyt til, men at det, der er åbenbaret for os, til gengæld rummer så meget, at vi aldrig bliver færdige med at spekulere over meningen med det og over, hvordan vi kan bruge det i vores eget liv.

Og hvad er det så, vi har fået at vide om Gud? Allerførst, at han er Skaberen. I SKABELSESBERETNINGEN (1. Mosebog, kapitel 1 og begyndelsen af kapitel 2) er de første ord: "I begyndelsen skabte Gud Himlen og jorden"- altså hele universet. Og som du allerede har set, står der i den korte trosbekendelse linie 40, at Gud er himlens og jordens Skaber.

Skabelsesberetningen er en gammel fortælling, som bruger billeder, som helt almindelige mennesker på den tid var i stand til at forstå - ikke en videnskabelig forklaring. Når der f.eks. står, at Gud skabte universet (himlen og jorden) på seks dage og hvilede på den syvende dag, skal det ikke tages helt bogstaveligt. De seks dage fortæller os blot, at skabelsen strakte sig over forskellige faser. Men budskabet i teksten er: Der behøvede slet ikke at eksistere noget som helst ud over Gud. Det gør der kun, fordi Gud har skabt det - og alt hvad Gud har skabt, er godt.

Skabelsesberetningen kan du læse på næste side og sammenligne med, hvad vor tids astronomer og fysikere har at sige om skabelsen

  • Gud er et mysterium
  • Det, vi ved om Gud, har han selv åbenbaret for os.
  • Gud er en person
  • Gud er en person Gud har skabt hele universet

Treenigheden

For at forstå hvem Gud er , skal vi se på TREENIGHEDEN, som er det mysterium, der fortæller os noget om Guds indre liv. Det, vi får at vide i trosbekendelserne, er, at Gud er ål Gud, men alligevel tre forskellige personer.

Det bliver vi mindet om, når vi kommer i kirken for at deltage i messen. Her er det første, præsten siger: I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Det siger han også, når han døber et barn. Og vi bliver mindet om det, hver gang vi siger Trosbekendelsen (især den lange), hvor der står, at Jesus er Guds enbårne Søn (linie 6), det vil sige den eneste søn, Gud har født (7,11) , men - læg endelig mærke til det - ikke skabt (linie 11). For Jesus er Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud (linie 8 -10) af samme væsen som Faderen (linie 12). Jesus er altså Gud, ligesom Faderen er Gud, og ligesom Helligånden (linie 29 -34) er Gud.

Det er ikke nemt at forstå, hvordan tre forskellige personer kan være en, eller hvordan de indbyrdes forholder sig til hinanden. Det er som sagt et mysterium. Men det hjælper lidt på forståelsen, hvis vi stiller spørgsmålet: Hvad er det, der holder de tre personer sammen i en ubrydelig enhed?

Kærligheden

Svaret er: kærligheden. Guds kærlighed. Det, som Gud først og fremmest vil have os til at forstå ved at afsløre, at han er treenig, er, at hans inderste væsen er kærlighed - kærlighed fra person til person. Fader, Søn og Helligånd er en enhed i kærlighed, hvor Faderen er helt i Sønnen, helt i Helligånden; Sønnen er helt i Faderen, helt i Helligånden; Helligånden er helt i Faderen, helt i Sønnen.

Men hvad er kærlighed? Vi kan bedst danne os et indtryk af, hvad kærlighed er, ved at finde eksempler på ægte kærlighed mellem mennesker. Tænk f.eks. på en mor og en far, som elsker deres børn over alt i verden. Hvis de virkelig gør det, så betyder det

• at de vil ofre alting for deres børn
• at de ikke tænker på sig selv, men kun på, hvad der er godt for børnene.

Eller tænk på et menneske, der er villig til at ofre sit liv for at redde en anden. Eller et menneske, der bruger hele sit liv på at hjælpe andre.

Man kan sige, at deres kærlighed minder om den kærlighed, som er den treenige Guds inderste væsen, og at den derfor også minder om Guds kærlighed til os mennesker.

At Gud er kærlighed, betyder også, at alt, hvad Gud gør, er godt. At der i det hele taget er noget, der er til, andet end Gud selv, er godt, fordi det er skabt af Gud - i kærlighed. Den jord, vi lever på, og det, at vi selv lever, er en gave fra Gud, altså noget godt.

I skabelsesberetningen står der da også i slutningen af hvert af de afsnit, hvor vi hører om de ting, Gud skaber: Gud så, at det var godt. Og til sidst, da Gud er færdig med sit værk: Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var.

At Gud er kærlighed - grænseløs kærlighed - blev først helt tydeligt og håndgribeligt for os, da han kom ned på jorden til os og lod sig føde som et menneske af Jomfru Maria. Så stor er hans kærlighed, at han for at frelse os blev menneske og gav sit liv som menneske for vores skyld:

Det skal vi høre meget mere om senere. Men først er der et spørgsmål, vi bliver nødt til at få besvaret. Når vi siger, at Gud vil frelse os, og at han har en frelsesplan - hvad er det så helt præcis, vi skal frelses fra?

Kærligheden er tålmodig ... Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
1. Korinterbrev kapitel 13, vers 4 og 7

Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner
Johannesevangeliet kapitel 15, vers 13.