MenighedsLiv

Kristne menigheder har været udfordret siden apostlenes dage. Er du i tvivl så læs “Apostlenes Gerninger” i bibelen. Virkeligheden er, at vi som kristne menigheder selvfølgelig er udfordret som alle andre fællesskaber – simpelthen fordi vi er mennesker.

Idealet og virkeligheden

Idealbilledet af en menighed fremgår også af bibelen. Efter at apostlen Peter havde døbt 3.000 jøder fortsætter evangelisten Lukas:

“De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne. Hver og én blev grebet af frygt, og der skete mange undere og tegn ved apostlene. Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst”.

Men så begynder balladen. Heller ikke den første menighed, ur-menigheden i Jerusalem, var fuldkommen.

Problemet var at ur-menigheden bestod af to grupper som alle var jøder, men som havde forskellig kulturel baggrund. Der var jøder med en semitisk, hebraisk eller aramæisk baggrund, altså indfødte jøder som hørte til i Palæstina og som var vokset op i miljøet, kulturen og ikke mindst med sproget. Og så var der, ligeledes sande jøder, som var vokset op udenfor det jødiske område, som havde græsk kulturbaggrund og græsk sprog som modersmål.

To-sproget

Ur-menigheden i Jerusalem var af den grund to-sproget, og det medførte problemer, fordi grupperne havde vanskeligt ved kommunikere indbyrdes. En stor udfordring, fordi et vigtigt vilkår i den tidlige Kirke var enhed, samhørighed og solidaritet mellem alle medlemmer af menigheden.

Ur-menigheden havde udviklet sig til flere tusinde medlemmer og mange var tilflyttere. Hvordan skulle de integreres? Udfordringer vi også kender i dag og som vil følge Kirken i al fremtid – og hvorfor nu det?

Én Kirke

Fordi kristendommen, i modsætning til jødedommen, ikke er national eller kulturbestemt. Katolsk betyder universel og bibelen fortæller os, at vi skal ud og gøre alle folkeslag kristne. Hvis dét lykkedes, og det er i et vist omfang lykkedes for Den katolske Kirke, kommer alle disse folkeslag naturligvis med hver deres kulturelle baggrund og skal pludselig være Kirke – én Kirke. En vanskelig opgave, især fordi de kulturelle udfordringer ofte medfører en vis nationalisme i menighederne. Det kendte menigheden i Jerusalem og det kender vi fra katolske menigheder i Danmark i dag.

Helligånden som inspirator

Det begyndte at knibe med solidariteten og de græsktalende jøder følte sig forbigået. Apostlene svigtede dem – en problematik vi også kender i dag. Apostlene talte aramæisk, og det vil sige, at deres pastorale tjeneste af den græsktalende menighed var mangelfuld. Apostlene var nødt til at finde en løsning, men de kendte den ikke selv og Helligånden inspirerede dem til at opfylde deres ansvar for hele menigheden.

Apostlene indrømmer på et tidspunkt, at deres egen tjeneste er kommet ud af kurs, og det kan ikke være rigtigt at de forsømmer det Guds Ord som de er sat i verden for at praktisere. De 12 apostle kan ikke overkomme at betjene græsktalende jøder på en tilfredsstillende måde, fordi menigheden er blevet for stor. Det praktiske havde taget overhånd og deres tjeneste som forkyndere og undervisere blev forsømt.

Ordination

Tiden var kommet hvor skaren til betjening af menigheden blev udvidet og apostlene kræver, at der findes nogle mænd blandt de græsktalende jøder, som de kan gøre til deres medarbejdere. Skaren valgte syv græsktalende jøder, syv nye medarbejdere som blev fremstillet for apostlene. De lagde deres hænder på deres hoveder og indsatte dem i et embede. Et eksempel på ordination og hvordan apostlene deler deres ansvar med nye medarbejdere.

Denne fremgangsmåde er modellen for hvordan Kirken senere udvikler sig. Forudsætningen for at Kirken kan udvikle sig er, at der er tjenere nok, for er der ikke nok tjenere, så skal præsterne også varetage alle mulige andre opgaver og det medfører at vigtige pastorale opgaver mere eller mindre bliver forsømt. Apostlene løser opgaven ved Helligåndens inspiration, og situationen bliver efterfølgende som der står i bibelen: “Guds ord havde fremgang”.

Konklusion

En banal menneskelig krise i ur-menigheden, og som Kirken møder igen og igen op gennem århundrederne, helt frem til vore dage, blev løst ved Helligåndens hjælp på ovennævnte måde. Resultatet er en vital Kirke, hvor menigheden bliver i stand til at fungere, hvilket vil sige at evangelisere, og udfordringen blev tillige en model for hvordan Kirken til enhver tid skal løse sine kriser og løse dem ved Helligåndens inspiration – så der igen kan opstå en ny blomstringstid.

En adfærd der ofte er set gennem Kirkens historie; en indre logik for Kirkens og dermed menighedernes liv og fornyelse.