Men hvad så med dyderne?

Wilfrid Stinissen, O.C.D.

Det kristne liv er ikke i første række en opgave, der skal klares, men en gave, der skal åbnes.

Den nye vin

FOR DIG, kære læser, som efter at have læst hele bogen måske sukker og synes, at jeg gør det kristne liv ret kompliceret, og at du ikke orker at tænke på ni dyder på én gang - for dig vil jeg endnu engang gentage, at denne bog sådan set ikke handler om noget, du skal øve dig i. Den har ikke noget skal, og den handler heller ikke om dyder. Hele bogen handler om Helligåndens frugter, altså om hvad der vil ske med dig, når du lader den hellige Ånd fylde dig og lede dig. Bogen er et forsøg på at beskrive det kristne liv, som det kommer til at se ud, hvis man lever, som det er meningen: når Jesus Kristus og hans Ånd lever i dig.

Ved at Gud bliver menneske og som sådan lever sammen med os, gør han os fortrolige med himlen. Hans tilstedeværelse som menneske her på jorden viser, at der ikke er nogen uoverstigelig kløft imellem jord og himmel. Guds Søns jordeliv anskueliggør, hvordan man som menneske kan leve et himmelsk liv.

Det kristne liv er ikke i første række en opgave, der skal klares, men en gave, der skal åbnes. "Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til" (2 Kor 5,17). Vi gør kristendommen uret, hvis vi opfatter den som en række påbud og forbud. Og alligevel er det ofte det, man gør. Man taler om pligter, selv om det først og fremmest handler om muligheder. Man taler om askese, når det i virkeligheden drejer sig om mystik: har du fået Helligånden som Livgiver, så lad ham leve i dig. I stedet for at arbejde benhårdt for at nå dit mål, kan du i taknemlighed tage imod målet ved blot at blive, hvad du i grunden allerede er. Er du født af Gud (Joh 1,13), så lev et guddommeligt liv. Lever du i Ånden, så følg en åndelig vej (Gal 5,25).

Jeg har allerede talt om en kopernikansk revolution. Her møder vi den igen. Du leder efter Gud, men han har for længe siden "fundet" dig. Gør som Lille Thérèse: Drop bjergbestigningen og tag elevatoren. Guds arme vil løfte dig op og bære dig. På hendes festdag synger vi i messeliturgien den storslåede tekst: "Som en ørn bredte han sine vinger ud, tog hende op og bar hende på sine vinger. Det var Herren alene, der førte hende" (5 Mos 32,11-12). Hvilken vidunderlig beskrivelse af det kristne liv!

Alt bliver så meget enklere. Helligånden er din leder. Slip roret og overlad det til ham. Gør du det, vil dyderne begynde at vokse frem helt af sig selv. Det er så enkelt, at det bliver svært for os gådefulde væsener, som elsker komplikationer. "Der er i frelsen en lethed, som er sværere for os end alle anstrengelser," skriver Simone Weil (1909-1943). 1)

Vi vil så gerne stå på egne ben, selv bestemme og selv holde vores liv i vores egne hænder. Vi er tåbelige nok til at tro, at det er sikrere at gøre alting selv end at lade Gud gøre det. Her er virkelig brug for igen og igen at øve sig i at overvinde den gamle vane med at være autonom og i stedet på ny bevidst vælge at være Guds redskab og sige: Ikke jeg, men Du.

Dette er givetvis kun muligt og meningsfuldt, når Gud er blevet et Du for dig, det vil sige, når han er blevet nogenlunde "virkelig", og en ægte kærlighedsrelation er vokset frem imellem dig og ham. Du kan ikke overgive dig til en Gud, som ikke betyder noget for dig.

Denne øvelse - at give slip på dig selv og lade Gud leve dit liv - er i sig selv egentlig ikke vanskelig. Kan det være vanske- ligt at gå ind til friheden og bekymringsløsheden? Det, der gør det svært, er, at du hele tiden glemmer det og falder tilbage i dit gamle selvstyre - og taber modet og giver op. Men som vi har set: Hemmeligheden ved hellighed er aldrig at give op. "Den, der ikke holder op med at gå og gøre fremskridt, når til målet, omend sent,” påstår Teresa af Avila. 2)

Tro ikke, at du nødvendigvis må være kommet langt ad den åndelige vej, før du kan stole så totalt på Gud, at du kan vove at lægge hele dit liv i hans hænder. Jesus kommer ikke med forskellige retningslinjer til forskellige mennesker. Han har ikke et program for nybegyndere og et andet for "gamle elskere" 3). Han siger til alle, at vi skal være som børn, at vi skal stole på Faderen og være uden bekymringer, kun afhængig af ham - for uden ham kan ingen gøre noget. Han tilbyder alle det hele, ikke efter et langt noviciat - men i dag.

Det gør ikke så meget, at du hele tiden glemmer det, bare du ved, at hans tilbud altid står ved magt, så du efter ethvert momentant hukommelsestab uden tøven vender tilbage til livet i og igennem ham. Lader du dig nøje med mindre end det hele, kommer du på arbejde med hver eneste dyd, for at være en blot nogenlunde anstændig kristen. Vover du derimod springet ind i den totale overgivelse, aktiveres alle dyderne på én gang og samtidig skifter de skikkelse og navn: de bliver til Åndens frugter.

Er det så definitivt slut med dyderne?

Som vi så i indledningen, påstår Jean-Pierre de Caussade, at vi ikke kan overgive os fuldstændigt, hvis ikke vi holder op med at handle af dyd. Jeg har allerede påpeget, at dette ikke betyder, at du aldrig mere skal skænke dyderne en tanke. Du vil sikkert opleve, at et gammelt karakterbrist stadig kan plage dig, ikke fordi Helligånden ikke er i stand til at overvinde det, men ganske enkelt fordi, du endnu ikke er tilstrækkelig åben for ham. Mens du afventer større åbenhed og transparens, gør du helt klart rigtigt i at fokusere på netop dette område og træne dyden ved målbevidst at "ro imod strømmen" 4)

Lad os antage, at du har en kritisk natur, så du lettere får øje på de andres fejl og mangler end på deres positive og gode egenskaber. Du vil gerne af med denne evige kritik og al den irritation, den fører med sig. Du kan da beslutte dig for, at hver gang du griber dig selv i at kritisere, så vil du straks skifte den kritiske tanke ud med taknemlighed over alt det gode, der også er i netop dette menneske eller denne situation - eller i livet i det hele taget.

Når Johannes af Korset taler om "anagogiske handlinger" 5) som et middel til at overvinde fristelser, lægger han ikke skjul på, at han anser en sådan direkte henvendelse til Gud som den bedste måde at blive en plagsom fristelse kvit på. Men han indrømmer også, at nogle gange, når fristelsen er stærk, og man selv er svag, er det nødvendigt at kombinere det med en aktiv kamp imod fristelsen. Jo mere fortrolig du bliver med at leve som en, der "er blevet salvet af den Hellige" (1. Joh 2,20), des mere vil denne salve, som er sand og uden løgn, lære dig alt (v 27). Helligånden vil vise dig de knuder i din sjæl eller psyke, som endnu ikke er blevet løst op. Da skal du ikke bare være ligeglad og sige: "Jamen, de hører nu engang med til min personlighed." Han inviterer dig til at give disse mørke pletter lidt ekstra opmærksomhed, og måske vil han også hjælpe dig til at finde en strategi, så du kan få dem fjernet. Efterhånden som du bliver mere fortrolig med Helligånden og dens lægende virkning, eller rettere sagt, i takt med at Ånden får større handlefrihed i dig, vil denne strategi mere og mere bestå i, at du længselsfuldt udsætter netop disse sår eller hårde knuder for hans stråler.

Men hvordan kommer du ind i Åndens magnetfelt? - Læs 2. del af epilogen HER

1. Attente de Dietz, Oeuvres, Gallimard, 1999, s 752. Citeret i Philippe de Jésus-Marie: Le secret du Carmel, Editions du Carmel, Toulouse, 2010, s 25.

2. Den hellige Teresa af Avilas Liv fortalt af hende selv, 19,12. s 139.

3. Åndlig sang, 25,11: 'Viejos amadores'.

4. Agere contra: at sætte alle sine kræfter ind på at opnå det stik modsatte af den onde tilbøjelighed. Se Ignatius af Loyola: Åndelíge øvelser, 16.

5. Anagogisk betyder opadstigende. Igennem en anagogisk handling løfter mennesket sig direkte op til Gud. Se Levande kärlekslåga och mindre skrifter, s 226-228.

 

Udgivet på Forlaget Boedal - LINK TIL BOG

Forord til den danske udgave

INDLEDNING
Åndens frugter. Som i himlen således også på jorden
Guds rige her og nu
Det kristne håbs egenart
Det typisk kristne
Dyderne og Åndens frugter
Den kristne frihed

1. KÆRLIGHED
Konsensus omkring kærligheden
Fordi du er elsket, kan du elske
Kærlighed er en magnet
Elsker du din næste, elsker du Gud
Eukaristien, det yderste tegn

2. GLÆDE
Vi er så rige
Den kristne glædes egenart
At blive en levende offergave
At synge indvendigt
Pause i glæden?
Vor tids dunkle nat
Glædens kongevej: Taknemlighed

3. FRED
Fred i Bibelen
Falsk fred
På vej til ægte fred
Åndens fred
At leve efter Guds vilje

4. TÅLMODIGHED
”Derfor har Herren vist dem langmodighed”
Alting har en tid
At forblive
”Bær over med hinanden med tålmodighed”
Tålmodighed i lidelsen

5. VENLIGHED
Ærbødighed for mennesket
Venlighed holder os sammen
”Kappes om at vise hinanden agtelse”
Venlighed med måde
Hellig vrede?
Venlighed skaber

6. GODHED
Det værendes godhed
”Ingen er god undtagen Gud”
”Vær barmhjertige, som jeres fader”
”Tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer
Godhedens kraft
Men du, som aldrig har erfaret Guds godhed.

7. TROFASTHED
Guds samarbejdsaftale
Trofasthed og spontanitet
Et ja for altid
Guds pædagogik
”En af jer vil forråde mig”
Trofast venskab

8. YDMYGHED OG SAGTMODIGHED
Guds ydmyghed
Accepter din afhængighed af Gud
Gud er for stor til vores hjerne
Ydmyghedens styrke
Lev sandt!

9. SELVBEHERSKELSE
”Fra at have været noget, til at blive nogen”
Veje til selvbeherskelse
Integreret seksualitet
Indre samling

EPILOG
Er det så definitivt slut med dyderne?
Hvordan kommer du ind i Åndens magnetfelt?