TEMA 2020: Kaldet til at vidne

"Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset".

Med disse ord fra de første linjer i Johannesevangeliet giver medieprojektet KATOLSK LIV bolden op til næste halvårs-tema som kommer til at handle om at være vidne om troen på Kristus.

Vi har alle sammen et kald til at vidne. Paulus udlevede den, og han omtaler den i sit brev til menigheden i Kolossæ: "Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik. Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt".

Denne opfordring har samme relevans i dag, som den havde dengang og det vil være temaet på KATOLSK LIV i første halvdel af det nye år 2020.

Hvis du mener at du kan bidrage er du velkommen til at sende en mail til info@katolskliv.dk

%d bloggers like this: