Guds stemme kaldte

I bogen "Hjem - 20 beretninger om at blive katolik", der udkom på KATOLSK FORLAG i august, fortæller Bjarke Kjær Eiler hvordan han en dag besluttede sig for at skrive til en katolsk præst i Esbjerg - fordi Guds stemme kaldte.

Han havde ikke en religiøs barndom. Religion var helt fremmed for ham, og han kunne stort set ikke huske, at han nogensinde havde været til en gudstjeneste, der ikke var ved juletid. Det samme gælder bibellæsning. I hans hjem havde de en bibel et eller andet sted, men han mindes aldrig at have læst eller bedt på noget tidspunkt. Bøn, bibellæsning og kirkegang var helt fremmede fænomener, som enten blev mødt med et skævt smil eller måske med foragt.

Han var en lille, tyk og genert dreng, der ikke gad fodbold, snyde sig til øl eller ryge cigaretter omme bag skuret på skolen. Han var et oplagt mobbeoffer, og der blev heller ikke holdt igen fra andre i hans årgang eller dem, der var ældre. På trods af den næsten nådesløse mobning, der ofte grænsede til chikane, havde han faktisk altid en del venner og var aldrig rigtig alene, men den mobning, der begyndte i sjette klasse og først sluttede, da han stoppede i skole efter tiende klasse, har efterladt spor i ham den dag i dag.

KATOLSK LIV har aftalt en videosamtale med Bjarke Kjær Eiler for at høre nærmere om hvordan Guds stemme kaldte, og hvorfor det blev en katolsk præst han henvendte sig til.

Samtalen finder sted i Esbjerg engang i november.

%d bloggers like this: