10. juli 2025
Fra vor egen verden

KATOLSK LIV er foreløbigt indstillet

Tid til reflektion, nye kræfter og bøn

Grundet manglende resurser og opbakning, samt ønsket om nye målgrupper, er opdateringer af det frivillige medieprojekt KATOLSK LIV foreløbigt indstillet, men vi lader over 1.500 indlæg være offentlige indtil videre, fordi de ses af rigtig mange mennesker.

Tak til alle som gennem næsten 7 år har støttet op om projektet. Vi håber at vende tilbage senere på året med nye resurser, opbakning og målgruppe.

Vi vil arbejde videre under følgende paraply:

  • Vi erkender at medieprojektet KATOLSK LIV ikke kan opretholde en økonomi ved at gøre indhold gratis. Antallet af katolikker i Danmark er for lille. Vi vil indføre betalinsgmure og abonnement.
  • Vi erkender at det internationale udbud af katolske medier er meget stort, og med de nye og gode programmer til direkte oversættelser, er der ingen ide i at være international.
  • Vi erkender at Kirkens fremtid må tage fornyet udgangspunkt i Kirkens første århundreder, bibelen og det oprindelige, og at lokalkirken, som defineret af præst Lars Messerschmidt, vil komme til at spille en afgørende rolle i det nye årtusinde. Kirken omfatter også andre kirksamfund end den romersk-katolske kirke, særligt i det nordlige Europa. Disse kirkesamfund vil vi åbne os over for. Gøre vores målgruppe større.

Under denne nye paraply vil vi arbejde videre - og med et nyt navn: lokalkirken.dk

Vi håber du vil tage godt imod det nye initiativ: Et lokalt fællesskab af kristne.