Overskrifter
Vatikanet har udgivet årbog for 2025 med detaljer om antallet af katolikker, ordensfolk, præster og biskopper i hele verden. De vigtigste kvantitative fænomener vedrørende den katolske kirkes pastorale aktiviteter på verdensplan. Den globale katolske befolkning er steget til 1,4 milliarder katolikker.
Af Vatican News
Oversættelse KATOLSK LIV
Vatikanets forlag (LEV) har udgivet den pavelige årbog 2025 og Annuarium Statisticum Ecclesiae 2023, som er udarbejdet af det centrale kontor for kirkestatistik, en afdeling i statssekretariatet.
De data, der rapporteres i den pavelige årbog, giver oplysninger om den katolske kirkes liv i hele verden i 2024. I denne periode blev der oprettet en kirkelig provins; tre bispesæder blev ophøjet til metropolitsæder; syv nye bispedømmer blev oprettet; et bispesæde blev ophøjet til ærkebispedømme, og en apostolisk administration blev ophøjet til et bispedømme.
Annuarium Statisticum Ecclesiae giver et øjebliksbillede af de vigtigste kvantitative fænomener vedrørende den katolske kirkes pastorale aktiviteter på verdensplan, herunder statistisk indsigt for biennium 2022-2023.
Den globale katolske befolkning
Den globale katolske befolkning steg med 1,15 % mellem 2022 og 2023, fra ca. 1,39 milliarder til 1,406 milliarder, en procentdel, der er meget lig den i den foregående toårsperiode. Fordelingen af døbte katolikker varierer i de forskellige geografiske områder i overensstemmelse med de forskellige demografiske forhold på hvert kontinent.
Afrika omfatter 20 % af katolikkerne på hele planeten og er kendetegnet ved en meget dynamisk spredning af den katolske kirke. Antallet af katolikker steg fra 272 millioner i 2022 til 281 millioner i 2023, med en relativ variation på +3,31%. Den Demokratiske Republik Congo bekræfter sin førsteplads for antallet af døbte katolikker med næsten 55 millioner, efterfulgt af Nigeria med 35 millioner; Uganda, Tanzania og Kenya registrerer også betydelige tal.
Med en vækst på 0,9 % i løbet af toårsperioden konsoliderer Amerika sin position som det kontinent, hvor 47,8 % af verdens katolikker hører hjemme. Heraf bor 27,4 % i Sydamerika (hvor Brasilien med 182 millioner udgør 13 % af verdens samlede antal og fortsat er det land, der har den højeste koncentration af katolikker), 6,6 % i Nordamerika og de resterende 13,8 % i Mellemamerika. Når antallet af katolikker sammenlignes med den samlede befolkning, skiller Argentina, Colombia og Paraguay sig ud med en katolsk andel på over 90 % af befolkningen.
Det asiatiske kontinent registrerer en vækst i antallet af katolikker på 0,6 % i løbet af toårsperioden, og dets vægt i 2023 er omkring 11 % af den globale katolske befolkning. I 2023 er 76,7 % af de sydøstasiatiske katolikker koncentreret i Filippinerne med 93 millioner og i Indien med 23 millioner.
Europa, som huser 20,4 % af verdens katolske samfund, bekræfter sig selv som det mindst dynamiske område med en stigning i antallet af katolikker i løbet af toårsperioden på kun 0,2 %. På den anden side betyder denne variation i lyset af en næsten stagnerende demografisk dynamik en lille forbedring af den territoriale tilstedeværelse, som når op på næsten 39,6 % i 2023. Italien, Polen og Spanien kan brøste sig af en katolsk andel på over 90 % af befolkningen.
Katolikkerne i Oceanien talte lidt over 11 millioner i 2023, en stigning på 1,9 % i forhold til 2022.
Voksende antal biskopper
Antallet af biskopper i den katolske kirke er vokset i løbet af den seneste toårige periode med en samlet variation på 1,4 %, idet det steg fra 5.353 i 2022 til 5.430 i 2023. Denne væksttendens ses på alle kontinenter med undtagelse af Oceanien, hvor antallet af biskopper ikke har ændret sig i løbet af toårsperioden.
Den relative variation er noget mere udtalt for Afrika og Asien og under verdensgennemsnittet for Europa og Amerika. Det kan også bemærkes, at den relative vægt af hvert kontinent forbliver næsten uændret i perioden, proportionalt med den relative betydning af de enkelte kontinentale realiteter, med en større koncentration af biskopper i Amerika og Europa. I Afrika stiger andelen af biskopper i verdenstotalen fra 13,8 % i 2022 til 14,2 % i 2023.
Antallet af katolikker pr. biskop i 2023 varierede betydeligt fra kontinent til kontinent. Mens det globale gennemsnit er 259.000 katolikker pr. biskop, er der registreret værdier på 365.000 og 334.000 for henholdsvis Afrika og Amerika. Særligt gunstig er situationen i Oceanien, hvor hver biskop er ansvarlig for 87.000 katolikker, hvilket ud fra dette synspunkt indikerer et lille overskud af biskopper i forhold til andre kontinenter.
Færre præster
Ved udgangen af 2023 var der inden for de 3.041 kirkelige jurisdiktioner i den katolske verden 406.996 præster, hvilket er et fald på 734 i forhold til 2022, svarende til -0,2 %. Analysen af de geografiske områder viser en stigning i Afrika (+2,7 %) og Asien (+1,6 %) og et fald i Europa (-1,6 %), Oceanien (-1,0 %) og Amerika (-0,7 %).
Ud over kontinenterne viser en sammenligning af forskellen mellem stifts- og ordenspræster, at den samlede stigning i præster i Asien og Afrika kan tilskrives dynamikken i både stifts- og ordenspræster.
Især i Afrika skyldes den samlede stigning i antallet af præster en stigning på ca. 3,3 % i antallet af stiftspræster og 1,4 % i antallet af ordenspræster. På de amerikanske kontinenter skiller stigningen i bispepræster i løbet af toårsperioden sig ud i Central- og Latinamerika. I Europa ses imidlertid en reduktion på 1,6 % både samlet set og i de enkelte komponenter (bispedømmer og ordensfolk); det samme mønster, men med en mindre nedgang (-1,0 %), ses i Oceanien.
Fordelingen i 2023 efter geografisk område fremhæver, at mens 38,1 % af det samlede antal præster befinder sig i Europa, tilhører 29,1 % det amerikanske kontinent, mens de andre kontinentale områder følger efter med 18,2 % i Asien, 13,5 % i Afrika og 1,1 % i Oceanien.
Den strukturelle analyse af præster kan suppleres med en analyse af katolikker for at fremhæve eventuelle ubalancer mellem efterspørgsel og udbud af pastorale tjenester. I tilfælde af en perfekt balance mellem tilstedeværelsen og behovet for pastoral aktivitet burde den procentvise sammensætning af præster falde sammen med katolikkernes for hvert af de undersøgte områder. I virkeligheden viser en sammenligning mellem den procentvise sammensætning af præster og katolikker, at der i 2023 blev registreret betydelige uoverensstemmelser.
Især overstiger andelen af præster andelen af katolikker i Nordamerika (10,3 % af præsterne sammenlignet med 6,6 % af katolikkerne), i Europa (38,1 % af præsterne og 20,4 % af katolikkerne) og i Oceanien (1,1 % af præsterne og 0,8 % af katolikkerne). Den mest tydelige mangel på præster findes i Sydamerika (12,4 % af præsterne og 27,4 % af katolikkerne), i Afrika (13,5 % af præsterne og 20,0 % af katolikkerne) og i den centrale kontinentale region af Amerika (5,4 % af præsterne og 11,6 % af katolikkerne).
Større gruppe af permanente diakoner
Permanente diakoner er den gruppe af gejstlige, der vokser kraftigst. I 2023 nåede deres antal op på 51.433 sammenlignet med de 50.150, der blev registreret i 2022, med en stigning på 2,6 %.
De territoriale forskelle er fortsat markante: Der ses betydelige vækstrater i Oceanien (+10,8 %) og Nord- og Sydamerika (+3,8 %), mens der ses mindre fald i Afrika og Europa. Der er ingen væsentlige ændringer i den globale fordeling af diakoner i den pågældende toårsperiode, bortset fra et fald i det relative antal diakoner i Europa og en stigning i Amerika, primært på grund af en betydelig vækst i Nordamerika. Denne kategori af pastorale medarbejdere er især til stede i Amerika (især i Nordamerika, som tegner sig for 39 % af alle diakoner på verdensplan) og også i Europa (31 %).
For at fremhæve disse medarbejderes støttende rolle i den pastorale indsats sammen med præsterne kan man se på forholdet mellem antallet af permanente diakoner, område for område, og antallet af tilstedeværende præster. Det viser sig, at den verdensomspændende fordeling af diakoner pr. 100 præster er 13 i 2023, fra et minimum på kun 0,5 i Asien til et maksimum på 29 i Nord- og Sydamerika. I Europa er forholdet omkring 10, mens der i Afrika kun er én permanent diakon for hver hundrede præster.
Selvom dette indeks er bemærkelsesværdigt, er det stadig ret langt til, at permanente diakoner kan have en betydelig indflydelse på balancen mellem udbud og efterspørgsel af tjenester til katolikkerne i området. Udviklingsmæssigt bemærkes det dog, at permanente diakoner har en tendens til at være mere til stede i de områder, hvor antallet af præstekandidater er lavere.
Langsommere nedgang i antallet af indviede ordensfolk
Reduktionen af både ordensbrødre, som ikke er præster, og ordenssøstre, som har fundet sted over tid, fortsatte i 2023, om end i et mindre intenst tempo.
Det skal især bemærkes, at mens der blev registreret en stigning i Afrika mellem 2022 og 2023, oplevede alle andre kontinenter et fald i antallet af professerede ordensbrødre, der ikke er præster. Det er værd at understrege, at faldet i Sydamerika er aftaget i forhold til det gennemsnitlige årlige fald i den foregående periode, og at der er stabilitet selv i Mellemamerika. Den relative vægt af ordensbrødre, som ikke er præster, i de forskellige områder, set over tid, bekræfter faldet i Europa, som fortsætter med at falde i 2023.
Faldet i antallet af bekendende ordenssøstre fortsatte også i 2023. På globalt plan faldt deres antal fra 599.228 i 2022 til 589.423 i 2023, med en relativ variation på -1,6 %. Med hensyn til deres geografiske fordeling i 2023 bor næsten 32 % i Europa, efterfulgt af Asien med 30 %, Nord- og Sydamerika med 23 % (jævnt fordelt på de to halvkugler), Afrika med 14 % og Oceanien med 1 %.
Faldet i antallet af bekendende ordenssøstre på verdensplan kan i høj grad tilskrives en betydelig stigning i antallet af dødsfald som følge af en høj andel af ældre ordenssøstre, mens antallet af dem, der forlader det religiøse liv, er blevet mindre i løbet af toårsperioden.
Afrika oplevede en betydelig stigning på 2,2 % mellem 2022 og 2023, efterfulgt af Sydøstasien med +0,1 %. Nordamerika oplevede på den anden side et fald på -3,6 %. Sydamerika fulgte tæt efter med -3 %, mens faldet i den centrale kontinentale region af Amerika og de centrale Antiller var mere moderat. Europa har den negative rekord med en variation på -3,8 %.
Disse bevægelser påvirker naturligvis ændringer i de kontinentale andele af det samlede antal bekendende ordenssøstre. I perioden 2022-2023 ses en reduktion i tilstedeværelsen af ordenssøstre i Europa og Nordamerika til fordel for Asien og Afrika. I 2022 udgjorde det samlede antal bekendende ordenssøstre i Europa og Nord- og Sydamerika 55,8 % af det samlede antal i verden, mens denne procentdel i 2023 var faldet til 54,8 %. De mest markante ændringer i perioden blev observeret i Sydøstasien (fra 28,7 % til 29,2 %) og i Afrika (fra 13,9 % til 14,5 %).
Bekendte ordenssøstre er stadig en væsentlig realitet på trods af det globale fald og faldet i nogle kontinentale regioner. Det samlede antal ordenssøstre er 45 % højere end antallet af præster. Selv om deres statistiske rolle i tjenesteydelserne generelt er faldet i årenes løb, er deres bidrag til det kristne samfunds liv stadig vigtigt, og nogle gange erstatter de endda præsternes.
Fortsat reduktion i antallet af seminarister
Den tidsmæssige tendens, der er observeret på verdensplan i antallet af et større antal seminarister, indikerer et uafbrudt fald, der er blevet registreret siden 2012.
Det samlede antal præstekandidater faldt globalt fra 108.481 i 2022 til 106.495 i 2023, med en variation på -1,8 %. Faldet i det globale antal påvirker alle kontinenter undtagen Afrika, hvor antallet af seminarister steg med 1,1 % (fra 34.541 til 34.924). I Europa, Asien og Nord- og Sydamerika, men især på det første kontinent, er der betydelige fald (-4,9 % i Europa, -4,2 % i Asien og -1,3 % i Nord- og Sydamerika). I Oceanien er tendensen negativ, men af mindre omfang.
Den procentvise fordeling af antal seminarister efter kontinent viser beskedne ændringer i løbet af toårsperioden. Afrika og Asien bidrog med 61,0 % af verdens samlede antal i 2022, en procentdel, der steg til 61,4 % i 2023. Bortset fra en lille negativ justering i Oceanien oplevede Nord- og Sydamerika og Europa tilsammen et fald i deres andel. I 2022 var der i alt 41.199 amerikanske og europæiske seminarister, hvilket udgjorde næsten 38 % af det samlede antal i verden, mens de et år senere faldt til 37,7 %.
For at fremhæve det positive og negative overskud af kald på territorialt niveau er det nyttigt at sammenligne den procentvise fordeling af seminarister med den tilsvarende fordeling af katolikker. Det følger heraf, at der i 2023 blev registreret betydelige forskelle.
Procentdelen af seminarister overstiger procentdelen af katolikker i Afrika (32,8 % af seminaristerne sammenlignet med 20 % af katolikkerne) og i Asien (28,6 % af seminaristerne og 11 % af katolikkerne). Disse kontinenter har således en tendens til fuldt ud at opfylde behovet for selvstændigt at opretholde deres lokale apostolat.
I Europa og Amerika er andelen af seminarister dog lavere end andelen af katolikker (12,0 % af seminaristerne og 20,4 % af katolikkerne i Europa og 25,7 % af seminaristerne og 47,8 % af katolikkerne i Amerika). På disse to kontinenter er det derfor sværere at imødekomme den katolske befolknings behov, især med hensyn til generationsskifte i præsteskabet.
