Vatikanet udtrykker solidaritet med muslimer under fejringen af ramadan
Vatikanet har udtrykt sin solidaritet med muslimer, der deltager i ramadan-fasten, og bemærker, at katolikker også faster og gør bod i fastetiden og opfordrer til større dialog og venskab mellem mennesker fra de to religioner.
Af: Hannah Brockhaus │ CNA │ 7. marts 2025
Oversat af: Birgit Bidstrup Jørgensen
"Vores verden tørster efter broderskab og ægte dialog," sagde en meddelelse den 7. marts fra Vatikanets Dikasterium for Interreligiøs Dialog. "Sammen kan muslimer og kristne vidne om dette håb i overbevisningen om, at venskab er muligt på trods af byrden fra historien og ideologier, der fremmer eksklusion."
"Håb," fortsatte meddelelsen, "er ikke blot optimisme: Det er en dyd, der er rodfæstet i troen på Gud, den barmhjertige, vores Skaber."
I 2025 løber ramadan fra omkring 28. februar til 29. marts. Den afsluttes med den tre dage lange fejring af Eid al-Fitr.
Den kristne fastetid begyndte den 5. marts og slutter den 17. april med de tre dage kendt som triduum - skærtorsdag, langfredag og påskelørdag - efterfulgt af påskesøndag.
"I år falder ramadanen stort set sammen med fasten, som for kristne er en tid med faste, bønner og omvendelse til Kristus," udtalte dikasteriet. "Denne nærhed i den åndelige kalender giver os en unik mulighed for at gå side om side, kristne og muslimer, i en fælles proces med renselse, bøn og næstekærlighed."
Vatikanets årlige budskab til ramadanen blev underskrevet af dikasteriets nye præfekt, kardinal George Jacob Koovakad, og dets sekretær, fader Indunil Janakaratne Kodithuwakku Kankanamalage.
Pave Frans udnævnte Koovakad til præfekt for dikasteriet i slutningen af januar og udfyldte dermed den ledige stilling efter kardinal Miguel Ángel Ayuso Guixot, som døde i slutningen af 2024.
Som inder fra den Syro-Malabar katolske kirke, var Koovakad tidligere ansvarlig for tilrettelæggelsen af pavelige rejser.
I sin meddelelse bemærkede det interreligiøse dikasterium ligheder mellem den muslimske overholdelse af ramadanen og den katolske overholdelse af fasten.
”Ved at afholde sig fra at spise og drikke lærer muslimer at kontrollere deres ønsker og vende sig mod det, der er væsentligt. Denne tid med åndelig disciplin er en invitation til at dyrke fromhed; den dyd, der bringer én tættere på Gud og åbner hjertet for andre,” stod der.
"I den kristne tradition inviterer fastetiden os til at følge en lignende vej: Gennem faste, bøn og almisse søger vi at rense vores hjerter og igen fokusere på Ham, der leder og styrer vores liv," lød det videre. "Selvom de udtrykkes forskeligt, minder disse åndelige praksisser os om, at tro ikke kun handler om ydre udtryk, men er en vej til indre omvendelse."
Dikasteriet sagde, at det ønskede at reflektere over, hvordan kristne og muslimer kan blive "ægte brødre og søstre, der aflægger fælles vidnesbyrd om Guds venskab med hele menneskeheden."
"Vores tillid til Gud," understregede Koovakads budskab, "er en skat, der forener os, langt ud over vores forskelligheder. Den minder os om, at vi alle er åndelige, inkarnerede, elskede skabninger, kaldet til at leve i værdighed og gensidig respekt."
"Hvad mere er, ønsker vi at blive vogtere af denne hellige værdighed ved at afvise alle former for vold, diskrimination og udelukkelse," fortsatte dikasteriet. "I år, hvor vores to åndelige traditioner mødes i fejringen af ramadan og fastetid, har vi en enestående mulighed for at vise verden, at tro forvandler mennesker og samfund, og at den er en kraft til enhed og forsoning."
