Fasten
Fasten er en mod-kultur til det flygtige "fordi-jeg-fortjener-det" samfund, hvor vellykkethed og stigende forbrug efterhånden ses som dyder - i al fald indtil kriser og krig bliver virkelighed. At give afkald ses ofte som at mislykkes, at være afskåret fra det virkelige liv.
I fasten erfarer vi en anden dimension af at give afkald: det enkle liv for medmenneskets skyld; friheden i ikke altid at vælge "mig", men også at kunne give slip på "mig" og derigennem få åbnet øjne og hjerte for andre. jeg faster ikke ufrivilligt, fordi jeg skal opereres eller tabe mig, men frivilligt for andres skyld.
Fasten er fordybelse i menneskets skrøbelighed, både den fysiske skrøbelighed og den psykiske og moralske. Samtidig er det også en fordybelse i noget helt grundlæggende i kristendommen: at der hvor skrøbeligheden ser ud til at sejre: når alt er ødelagt og dødt - der er længslen efter tilgivelse, fornyelse og liv stærkest.
Påsken med dens budskab om opstandelse, nyt liv og tilgivelse er det, vi længes efter; og som vi midt i fastetiden håber så tillidsfuldt på, at vi ikke mister håbet, hvordan det end går..
Det er kampen mod det onde, det som ødelægger fællesskabet mellem mennesker og fællesskabet mellem mennesker og Gud.
Det kalder vi for synden.
Synden er ikke ret tit menneskets velovervejede valg om at skade andre.
Fasten er årets alvorstid, hvor vi forsøger at tegne et realistisk billede af os selv på godt og ondt. Glæden og festen har sin tid, men eftertanken, og omprioriteringen har også sin tid. Det er ikke selv-plageri, men tværtimod at vokse som menneske. Udvikling kæver anstrengelse. Fasten er ikke "at gøre bod" på den måde, at vi "betaler" Gud for at få tilgivelse. Tilgivelsen har Jesus givet os på korset en gang for alle. Fasten findes, for at vi selv skal blive klogere på, hvad Jesu liv og død betyder for os – for alle mennesker.
Fasten skal endnu en gang minde os om, at dåbens gave er, at vi blev Guds kære børn.
Det liv vi fik i dåben og den ret at vi kan kalde Gud for Far skal gerne gøre, at vi alle kan mærke Guds uendelige kærlighed til os alle.
Dåbens gave kan bruges hver dag. Den bliver aldrig slidt op.
Anne-Lene N. Frederickson
Læs mere om fastetidens Askeonsdag - i katolsk sammenhæng
