Mød Céline Martin, søster til Skt. Thérèse
For nogle år siden ledte jeg efter billeder af Skt. Thérèse af Lisieux og blev overrasket over, hvor mange fotografier af høj kvalitet, der fandtes af hende. Kun en håndfuld helgener fra det 19. århundrede blev fotograferet. Og selv da ikke mere end en eller to gange. Men i hendes tilfælde fandtes der snesevis af billeder, der spændte over hele hendes liv.
Af: Jeffrey Bruno │ NCR │ 25. februar 2025
Oversat af: Birgit Bidstrup Jørgensen
Det skyldes, at helgener normalt mindes på deres dødsdag. Og Céline Martin, også kendt som søster Geneviève af det Hellige Ansigt, døde den 25. februar 1959, 89 år gammel.
Men der er altid håb.
Hendes yngre søster er Skt. Thérèse af Lisieux, hendes forældre, Louis og Zélie, er helgener, og hendes ældre søster, Leonie Martin (søster Francoise-Thérèse fra Visitationsordenen i Caen), er en Guds tjenerinde.
Måske er det et spørgsmål om et mirakel eller to.
Og hvis den dag nogensinde kommer, kan hun og Skt. Veronica måske dele titlen “Skytshelgener for fotografer”.
Men i mellemtiden foreslår jeg, at hun bliver hædret med titlen ”Skyts-nonne for fotografer”.
Det ville hun måske ikke have ønsket, for selvom hendes fotografier er blandt de mest anerkendte i den katolske verden, tror jeg, at hun hellere ville huskes for sin urokkelige hengivenhed til Kristus.
Som jeg sagde, der er håb.
For nogle år siden ledte jeg efter billeder af Skt. Thérèse af Lisieux og blev overrasket over, hvor mange fotografier af høj kvalitet, der fandtes af hende. Kun en håndfuld helgener fra det 19. århundrede blev fotograferet. Og selv da ikke mere end en eller to gange. Men i hendes tilfælde fandtes der snesevis af billeder, der spændte over hele hendes liv.
På det tidspunkt havde jeg ikke rigtig sans for betydningen af, hvordan de blev til, eller hvem der tog dem, før jeg læste en lille smule af søster Genevièves (Céline Martin) selvbiografi, fotograf-søsteren til Skt. Thérèse af Lisieux.
Den unge Céline var en ener af sin slags. Hun havde en ihærdig ånd, et kunstnerhjerte og et ingeniørsind.
I sin selvbiografi fortæller hun:
"Jeg kunne rigtig godt lide at lave opfindelser og forstå mekanismen. Da jeg fik en symaskine, skilte jeg den helt ad, og efter at have renset hver del, satte jeg dem tilbage på plads. Apropos symaskinen, så vidste jeg også, hvordan den fungerede, og ofte lavede vores kusiner og jeg toiletter til os selv!"
Hun udmærkede sig i det akademiske og vandt flere priser for sine matematikkundskaber.
Hun havde forskellige talenter – galvanisering, tegning, fotografering – men maleriet lå hendes hjerte nærmest. Hun modtog tilbud om at studere med mestrene fra Salon de Paris og blev endda opmuntret til det af sin far, Louis. Men efter at han tilbød hende sin hjælp til at flytte, afslørede hun for ham, at hun følte sig kaldet til at blive nonne.
Efter faderens død indtrådte hun i Karmeliterklostret i Lisieux, tog navnet Søster Geneviève af Det Hellige Ansigt og sluttede sig til sine søstre og kusine. Sammen med alle hendes færdigheder og talenter gav forsynet hende lov til at tage sit besværlige kamera med sig, en simpel gestus, der kom til at gøre et dybt indtryk på verden.
Kameraet var en 13x18 trækasse-type med en ”Darlot”-linse. Den brugte en tørplade- eller ”tintype”-proces, også kendt som ”ferrotype”. En fotografiteknik fra det 19. århundrede, der skabte et positivt billede på en lakbelagt metalplade.
Processen involverer belægning af en tynd jernplade med en lysfølsom kollodium- og sølvnitratblanding. Dette udsættes for lys i et kamera, hvorefter det straks fremkaldes, fikseres og lakeres, hvilket resulterer i et holdbart, detaljeret og relativt billigt billede.
Men processen krævede meget arbejde. Tingene skulle iscenesættes og poseres med omtanke, og motiverne skulle forblive urokkelige i op til et minut på grund af mediets lave lysfølsomhed med en ISO på 1!
Men lige så imponerende som hendes færdigheder, var det hvor hun fotograferede, der var banebrydende.
Inden for et klosters hellige mure.
Hun var et af de allerførste mennesker, der fotograferede inde i et kloster, og hun var den allerførste nonne, der fotograferede i et kloster. Og da hun var medlem af det religiøse samfund, gav det hende adgang til ordenens hjerte: arbejdet derinde, det indre liv – og hvilket liv var det.
Efter at være indtrådt i klostret tog hun 41 fotografier, der viste hendes yngre søster, Skt. Thérèse af Lisieux, som skildrede hendes liv og i sidste ende hendes død. Blandt de mest berømte og langt de mest kreative billeder var fotografierne, der blev taget den 21. januar 1895 på festen for St. Agnes.
Hvert år fejrede karmelitersamfundet priorindens festdag, i dette tilfælde Moder Agnes af Jesus (Pauline Martin), deres ældre søster. Thérèse bidrog til disse fejringer ved at skrive og producere skuespil, som de opførte.
Til Moder Agnes' fest skrev hun et teaterstykke om Skt. Jeanne d'Arc. Céline, der var indtrådt i klostret et par måneder tidligere, spillede rollen som Skt. Catherine ... og som fotograf.
Under én forestilling slap Thérèse, der portrætterede Jeanne d’Arc, med nød og næppe for at blive brændt levende i en utilsigtet brand, hvor hun stod ufortrødent og viste sin villighed til at ofre sit liv for Gud.
Skuespillene, der er bevaret online i Carmel af Lisieuxs arkiver, giver indsigt i hendes talenter, og bogen The Plays of St. Thérèse of Lisieux giver en værdifuld kontekst for disse værker.
Men under det hele lå Célines kærlighed til Kristus, som det fremgik af hendes skrifter:
"Fra det øjeblik, da vi først søger hans rige og hans retfærdighed, er han tilfreds med os. Og jeg er sikker på, at selv i beskæftigelser, der ikke havde evigheden som deres umiddelbare mål, har jeg altid givet mig hen til dem i den hensigt at finde noget skønhed der, som ville bringe mig tættere på min Skaber. Desuden var det ikke svært, alting har ført mig til ham, selv de ting, som egentlig burde have ført mig bort fra ham."
Hun brugte et helt liv på at udvikle sine gudgivne evner og samtidig løsrive sig fra dem i sit hjerte for at give rum for Kristus.
En kunstners hjerte med en helgens sjæl.
I en verden, der ofte glemmer de hænder, der har skabt dens minder, vil Céline Martin – en kunstner, en søster og måske en fremtidig skytshelgen for fotografer, der deler æren med Skt. Veronica, ikke blive glemt.
Bundet af sin kærlighed til Kristus, nærheden til sin søster og sine evner som fotograf efterlod hun os med mere end billeder, men med et vindue ind til en sjæl.
Du kan se alle 41 fotografier taget af Céline i klostret her.
Og du kan lære mere om Martin-søstrenes og deres hellige forældres liv her.
