Kristendom kan redde Vesten
Fra biskop Robert Barron til Jordan Peterson opfordrede ledere af den i weekenden afsluttede ARC-konference - Alliance for Responsible Citizenship - til en fornyet sans for det hellige. Troens, og især den kristne tros, afgørende betydning for at redde den vestlige civilisation fra den udbredte opfattelse af forfald, udgjorde en væsentlig del af et stort anlagt internationalt møde der sluttede denne weekend i London.
Edward Pentin │ NCR │ 23. februar 2025
Oversættelse og redigering KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
Selv om kristendommen eller religion generelt ikke var tydeligt annonceret i konferenceprogrammet, understregede mange talere på konferencen dens betydning for at genetablere og styrke grundlaget for den vestlige civilisation. Nogle bemærkede også, at mens kulturen fortsætter med at falde, tørster folk - især de unge - efter sandheden, skønheden og godheden i den katolske tro.
Med en imponerende række prominente talere som Jordan Peterson, biskop Robert Barron og formand for det amerikanske Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, sammen med 4.000 intellektuelle, erhvervsledere, politiske beslutningstagere og kulturelle influencere, handlede konferencen primært om - som en avisredaktør beskrev det - »et globalt møde for at standse nedgangen i vestlig kultur«. Derfor var der særligt fokus på politisk og økonomisk udvikling.
Men selv prominente deltagere, der er kendt for at have problemer med troen, nikkede til dens betydning i diskussionerne. »Vi har på en måde glemt, at det, der ligger til grund for alt, er vores jødisk-kristne kultur, og det er dér, vi skal starte,« sagde Nigel Farage, leder af Storbritanniens stadig mere populære Reformparti, til klapsalver fra tilhørerne. »Og hvis vi anerkender det, og hvis vi værdsætter det, så tror jeg, at alt kommer derfra.«
Somalisk fødte Ayaan Hirsi Ali, der er forsker ved Hoover Institution og for nylig konverterede til kristendommen fra islam, understregede, hvor meget nationalstater »har brug for kristen moral«, og bemærkede, at i Europa »er kristendommen stadig til stede på trods af sekulariseringen«.
Kristne principper er det »afgørende operativsystem i samfundet«, sagde hun. »Uden det fungerer apps ikke« [apps: applikation, generelt om programmer, initiativer der især anvendes på nye måde eller i nye sammenhænge - red. ], og nationer har ›intet moralsk kompas‹. Hun fortsatte med at henvise til forskellige vers fra Bibelen for at vise, hvordan vores begreber om retfærdighed, retsstatsprincippet og menneskelig værdighed har deres oprindelse i den hellige skrift.
Os Guinness, der er gæsteforsker ved Brookings Institution, forklarede, hvordan den sekulære humanisme og oplysningstidens forsøg på at erstatte tro med fornuft var slået fejl. »De forsøgte at erstatte Gud, men de frembragte en række kvasireligioner,« sagde han. »Tag marxismen. Den begynder med at hævde, at al kritik begynder med kritik af religion, og den ender som en religion, der kvæler al kritik.«
'Eksil og tilbagevenden'
Den sekulære verden taler om »tilbagegang og fald«, sagde Guinness, men for kristne handler det om »eksil og tilbagevenden«. Når folk »ikke adlyder Herrens veje og ikke lever, som han kalder os til at leve - så skaber det kaos og fordrivelse og til sidst eksil. Men hvis folk vender tilbage til ham, vender han tilbage til dem og genopretter deres skæbne. (...) Så selv i perioder med dyb tilbagegang, som vi oplever nu, har vi håb om at vende tilbage, hvis vi vender ordentligt tilbage til Herren.«
Men Brookings-stipendiaten understregede, at en sådan tilbagevenden kun vil være »sand og effektiv«, hvis den »forstås som sand«, og hvis tilstrækkeligt mange borgere har »en ultimativ loyalitet over for det, de ser som den ultimative virkelighed«. De skal have evangeliets »musik« i sig og hævdede, at han kan se en »voksende symfoni« blandt et »kreativt mindretal«.
Han konkluderede: »Måtte alle vi, der forstår disse ting, være en del af det kreative mindretal, som i dette afgørende øjeblik for civilisationen i Vesten virkelig vil gøre en forskel.«
Som en del af en paneldiskussion bemærkede Amy Orr-Ewing, der er æreslektor i teologi ved University of Aberdeen, også en åndelig tørst i Vesten, især blandt yngre generationer. Hun citerede undersøgelser, der viser, at Generation Z (mennesker født mellem slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2010'erne) »er meget mere tilbøjelige til at være spirituelle og åbne over for tanken om Gud end deres forældre.«
Orr-Ewing bemærkede, hvor meget ARC-konferencen havde fokuseret på en central sandhed, der har »opretholdt vores civilisation«: at mennesket er »skabt i Guds billede«. Hun understregede, hvordan denne sandhed giver mennesket »en ekstraordinær værdighed og værdi« for en generation, der »er vokset op med at få at vide, at din identitet er afhængig af dig selv, skabt af dig selv.«
»Hvilken kontrast til at se sig selv og andre mennesker som hellige billedbærere af en levende Gud, som vi kan have forbindelse med,« sagde hun, og til at anerkende virkeligheden af «nåde og en ny chance, muligheden for tilgivelse.«
I samme panel mindede den ortodokse forfatter Rod Dreher tilhørerne om en pointe, som pave Benedikt XVI understregede: at »de bedste argumenter for kristendommen på nuværende tidspunkt ikke er argumenterne«, da »det er lavet til en fornuftsalder«. I stedet, sagde Dreher, bør fokus være på, hvordan disse principper er »legemliggjort materielt i kunst, i musik« samt i »godhed, radikal godhed og de helliges hellighed.«
»Disse ting taler til hjertet, og hjertet kan ikke fornægte dem,« sagde han. »Når du først har accepteret det i dit hjerte, åbner det et sind for disse udsagn.« Dreher er forfatter til Living in Wonder: Finding Mystery and Meaning in a Secular Age, mener, at den vestlige civilisation ikke vil komme sig, medmindre »vi bliver genfortryllede« og søger en form for kristendom, der er »mere mystisk«, og som værdsætter denne »direkte opfattelse af Helligånden, hellighed og transcendens«.
Den netop afviklede konference blev afholdt for anden gang, og antallet af deltagere er næsten tredoblet siden det første møde i efteråret 2023.
Biskop Barron
Biskop Barron talte ved begge møder. I sin tale i år understregede han, at »der ikke kan være nogen reel økonomisk og politisk udvikling uden en vis henvisning til summum bonum, til det højeste gode. Man kan ikke fortælle historien om den vestlige civilisation uden at henvise til Gud.«
At anerkende Gud, fortsatte han, giver en afgørende følelse af dømmekraft og forhindrer guddommeliggørelse af politiske ledere eller arrangementer. Troen på Gud inspirerer også til større resultater inden for retfærdighed, skønhed, videnskab og sandhed, og en »hellig længsel« fungerer som en motivator, der skubber menneskeheden i retning af løbende forbedringer. »En meget skarp og livlig fornemmelse af Gud ansporer dig til at gå opad, opad, opad,« sagde biskop Barron.
Han sagde, at den menneskelige sjæl har en naturlig tilbøjelighed til at søge mod det uendelige, hvor sindet søger sandhed, viljen søger det gode, og sjælen ønsker skønhed i deres ubetingede former - med andre ord Gud. Men frustration over dette medfødte ønske fører til kulturel og samfundsmæssig stagnation. Han brugte Dantes billede af Satan, der sidder fast i isen, som en metafor og historien om Elias og Baals præster til at illustrere farerne ved at gøre verdslige ting absolutte, hvilket fører til selvdestruktiv adfærd.
Ægte tro slipper derimod den menneskelige ånd løs, sagde han.
Biskop Barron mindedes pave Johannes Paul II's besøg i det sovjetisk styrede Polen i 1979, hvor folk begyndte at synge: »Vi vil have Gud! Vi vil have Gud!« Biskop Barron sagde, at han ser den samme længsel i dag, »især hos unge mennesker i Vesten«, fordi »de fornemmer, at det er nøglen - ikke kun til deres personlige blomstring, men til vores samfunds blomstring.«
I en tale sagde biskop Barron, at han mente, at prioriteten for den vestlige civilisation burde være at »genvinde den moralske sans, sansen for det transcendente, at genfortrylle vores samfund, denne udfladede sekularisme, denne videnskabelige rationalisme.
»Alt det«, sagde han, «har været dødbringende.«
»Vi har en generation, som jeg tror er blevet kvalt af denne form for sekularisme,« fortsatte han og tilføjede, at det er derfor, det er vigtigt at genoplive ›et genfortryllet univers, en følelse af Gud, af det hellige, af det guddommelige,‹ som han mener «fører til et sundere og mere retfærdigt samfund.«
I en kommentar til fordelene ved en sådan konference sagde den katolske deltager Charles Coulombe, at han mente, at »det meget vel kunne være begyndelsen på noget positivt.«
»Folk vil komme her og lære ting og høre ting, som de ellers ikke ville have hørt, og det kan meget vel skubbe dem i den rigtige retning,« sagde Coulombe, der er udviklingskonsulent ved International Theological Institute i Trumau i Østrig.
Som katolikker, sagde han, »er vi nødt til at reagere ved igen at bekræfte, hvad det er, vi først skal være. Hvis vi ikke gør det, handler det ikke kun om vor egen sjæl. Det er dybest set at komme til kort over for missionsbefalingen. Jeg tror, at en ting som denne konference viser behovet for og sulten efter det, vi allerede har.«
