Kristendommens jødiske rødder

Hvorfor bad Jesus folk om at ofre i templet? Hvorfor kaldte Paulus sig selv farisæer? Bibelens svar vil måske overraske dig.

Af: Dave Armstrong │NCR │ 15. februar 2025
Oversat af: Birgit Bidstrup Jørgensen

Mange antager, at Jesus kom for at afskaffe jødiske religiøse skikke, men evangelierne fortæller en anden historie. Det Nye Testamente er fyldt med referencer til Jesus og hans familie og disciple, der aktivt deltager i jødiske ritualer. Da Jesus var ung, bragte Josef og Maria et offer i templet:

• Luk 2,22-24: ”Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren – som der står skrevet i Herrens lov: ”Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« – og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.”

Jesus fejrede påske med sine forældre (Luk 2,41-43) og opfordrede andre til at bringe sådanne offergaver i templet (Luk 5,14; jf. Mattæus 8:4; Mark 1,44). Følgende passage illustrerer dette:

• Matt 5,23-24: ”Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave.” 

Dette afspejler en eksisterende jødisk forståelse, som det ses i Mishnah (Yoma 8,9): "Hvis en mand sagde: 'Jeg vil synde og omvende mig og synde igen og omvende mig', vil han ikke få nogen mulighed for at omvende sig. [Hvis han sagde:] 'Jeg vil synde, og Forsoningsdagen vil bevirke forsoning', så bevirker Forsoningsdagen ingen forsoning. For overtrædelser mellem mennesker og Gud bevirker Forsoningsdagen forsoning, men for overtrædelser mellem et menneske og dets medmennesker, bevirker Forsoningsdagen kun forsoning, hvis han har forsonet sig med sit medmenneske."

Jesus og hans disciple og senere tilhængere overholdt templets offerskikke og andre praksisser for tilbedelse. Påsken involverede et ofret lam, og det overholdt de (den sidste nadver var et eksempel på dette: se Mark 14,12; Luk 22,7-8). ApG 2,46 henviser til de tidlige kristne, der "kom i enighed i templet hver dag." Og ApG 3,1 fortæller os, at "Peter og Johannes gik op til templet ved bedetimen, den niende time" (kl. 15). På dette tidspunkt tog også Paulus "mændene med sig og lod sig rense sammen med dem. Derefter gik han til templet og meddelte tidspunktet for renselsesdagenes afslutning, så offeret kunne bringes for hver enkelt af dem” (ApG 21,26), og forvissede om, at han ”rejste op til Jerusalem for at tilbede” i templet (ApG 24,11-12), og ”efter flere års forløb er jeg kommet for at give almisser til mit folk og for at ofre. Det var det, de fandt mig i færd med i templet, da jeg var blevet renset,” (ApG 24,17-18).

Jesus og apostlen Paulus gik i synagoger på sabbatten:

• Luk 4,15-16: ”Han underviste i deres synagoger og blev berømmet af alle. Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op…” (jf. Mark 1,21; 6,2; flere andre passager angiver, at Jesus er i synagoger, uden at nævne hvilken dag i ugen det er – Matt 4,23; 9,35; 13,54; Mark 1,39; Joh 6,59; 18,20).
• Luk 6,6: På en anden sabbat skete det, at Jesus gik ind i synagogen og underviste. 
• Luk 13,10: På en sabbat underviste Jesus i en af synagogerne.   
• ApG 13,13-16: Paulus og hans ledsagere sejlede ud fra Pafos og kom til Perge i Pamfylien, men Johannes forlod dem og vendte tilbage til Jerusalem; de andre rejste videre fra Perge og nåede til Antiokia i Pisidien. På sabbatten gik de hen i synagogen og satte sig; efter oplæsningen fra loven og profeterne sendte synagogeforstanderne bud ned til dem: ”Brødre, hvis I har en formaningstale til folket, så tal!” Da rejste Paulus sig, gav tegn med hånden og sagde…
• Apg 18,4: ”Og hver eneste sabbat førte Paulus samtaler i synagogen og søgte at overbevise både jøder og grækere.” (Jf. ApG 19,8).

Jesus, disciplene og apostlen Paulus overholdt også andre jødiske højtider og helligdage (Joh 4,45) foruden påske (Joh 2,13; 23), hvilket indikerer en streng overholdelse af jødiske religiøse skikke:

• Joh 5,1: ”Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem.”

Dette var enten festen for de usyrede brød eller løvhyttefesten (3 Mos 23,34).

• Joh 10,22-23: ”Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang.” 

"Indvielse" er et andet navn for Hanukkah-festen, som falder i december kort før jul.

• ApG 2,1: ”Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet”
• ApG 20,6: ”Efter de usyrede brøds fest sejlede vi ud fra Filippi” …
• 1 Kor 5,8: ”Lad os derfor fejre festen, ikke med gammel surdej, ikke med en slet og ond surdej, men med rene og sande usyrede brød.” (De usyrede brøds fest – 3 Mos 23,6).
• 1 Kor 16,8: ”Men jeg bliver i Efesos indtil pinse” …

Den hellige Paulus kaldte to gange sig selv en ”farisæer”, under sin retssag (ApG 23,6; 26,5), og igen i Fil 3,5. ApG 15,5 henviser også til "nogle troende fra farisæernes parti".

Da ypperstepræsten Ananias ”befalede dem, der stod ved siden af ham at slå Paulus på munden” under hans retssag, svarede Paulus: ”Gud skal slå dig, din kalkede væg!” (ApG 23,3), men da han blev informeret om, at Ananias var ypperstepræsten, svarede han: ”Brødre, jeg vidste ikke, at det er ypperstepræsten. Der står jo skrevet: ’Du må ikke forbande dit folks øvrighed’.” (ApG 23,5)

Ifølge The International Standard Bible Encyclopedia [Internationalt Standard Bibel-leksikon, o.a.] var Ananias "lovløs og voldelig ... hovmodig, skruppelløs, og sad i sit hellige embede for rent selviske og politiske formål" (bd. 1, s. 129). Men Paulus viste ham ikke desto mindre respekt og betragtede ham endda som sin egen ”hersker”.

 

Hold liv i KATOLSK LIV: MobilePay 235 629