Kirken

Aflad og den katolsk-lutherske dialog – 500 år efter

Både katolikker og lutheranere har bevæget sig forbi de misbrug af aflad, der udløste reformationen │Foto: Le Point du Jour

Af Fader Avelino González │ NCR │ 30. januar 2025
Oversat af: Birgit Bidstrup Jørgensen

Aflad – bare ordet kan bringe tankerne hen på billeder af ophedede debatter mellem katolikker og lutheranere. Men 500 år efter reformationen, tales der stadig om dette emne, især under det nuværende jubelår 2025. Hvordan står det til med dialogen efter 500 år?

Hvis vi skal forstå, hvor både katolikker og lutheranere står i dag, er vi nødt til at se tilbage på, hvor det hele startede, hvordan læren har udviklet sig, og hvordan dialog gennem årene har formet den nuværende tro.

Striden om aflad begyndte i Tyskland tilbage i det tidlige ​​1500-tal med dominikanermunken Johann Tetzel. Han blev berygtet for at sælge aflad – dybest set "pas", der angiveligt forkortede den tid, en sjæl måtte tilbringe i skærsilden. Hans berømte slogan, "Så snart mønten i kassen ringer, sjælen fra skærsilden springer," ramte en tone blandt folk, men udløste også forargelse.

Denne praksis faldt ikke i god jord hos den tyske munk Martin Luther, der så det som en forvrængning af evangeliernes kernebudskab. I 1517 udsendte Luther sine 95 teser, hvor han kritiserede salg af afladsbreve. Hans kritik handlede ikke kun om praksis – den udfordrede direkte, hvordan Kirken fortolkede frelsen og dermed begyndte reformationen.

For Luther repræsenterede aflad et system, der misrepræsenterede evangeliet om frelse ved troen alene. Hans dristige standpunkt var nøglen til opgøret med den katolske kirke og fremkomsten af ​​protestantiske trosretninger.

Som reaktion på krisen indkaldte den katolske kirke koncilet i Trento (Tridentinerkoncilet) for 480 år siden for at addressere problemet. Koncilet fordømte salget af afladsbreve og kaldte det "ond vinding". Aflad blev dog ikke helt opgivet. Kirken præciserede, at åndelig aflad – tilgivelse for timelig straf på grund af synd – stadig kunne være gyldig, forudsat at den blev forstået inden for den rette teologiske ramme. Kort sagt blev der gjort op med misbruget af afladsbreve, men Kirken beholdt den bredere teologiske praksis.

Hvis vi spoler frem til det 20. århundrede begyndte betydningen af ​​aflad at ændre sig igen. Jubelåret 1975, det første efter Andet Vatikankoncil, markerede et skift i, hvordan Kirken opfattede aflad. Den pavelige bulle præsenterede aflad i jubelåret som umiddelbart forbundet med Kristus selv - "Da Kristus er vores 'retfærdighed' og vores 'aflad', udvider vi villigt deltagelsen af ​​denne afladsgave." Der er også lagt bemærkelsesværdig vægt på "en dybtgående omvendelse af sjælen til Gud" for dem, der søger at opnå aflad. Det store jubelår i 2000, det ekstraordinære Barmhjertighedens jubelår i 2013 og det nuværende jubelår 2025 har alle en lignende økumenisk sensibilitet.

Mens afladslæren i sig selv er knyttet til forståelsen af ​​retfærdiggørelse og fortjeneste, har det mere centrale teologiske spørgsmål om retfærdiggørelse været i fokus for den økumeniske dialog gennem de sidste 60 år, hvilket har sat diskussionen om åndelig aflad til side. Ikke desto mindre er der i de sidste årtier gjort to væsentlige forsøg på at adressere forskellene mellem den katolske og reformationens kirker med hensyn til aflad.

Det første forsøg var en teologisk høring, der fandt sted mellem katolikker, lutheranere og reformerte fra 9.-10. februar 2001, blot et år efter det store jubelår 2000. Formålet med denne høring var dog at afklare historiske, teologiske og pastorale spørgsmål i forbindelse med aflad snarere end at nå til enighed. Teksterne fra denne høring blev desværre aldrig offentliggjort, og spørgsmålet blev derfor stående.

Det andet, og mere omfattende forsøg, fandt sted under Round XI of the U.S. Lutheran-Catholic Dialogue (2008-2010) [XI. runde af den amerikanske luthersk-katolske dialog (2008-2010)]. Denne række af diskussioner mellem lutheranere og katolikker begyndte i juli 1964 som et økumenisk initiativ fra Det Andet Vatikankoncil. Selvom denne diskussion ikke omhandlede aflad direkte, omhandlede den "transformationen af ​​selvet mellem død og himmelsk herlighed og afladspraksis". Resultaterne af dialogen blev offentliggjort i 2011 som Hope of Eternal Life Lutherans and Catholics in Dialogue XI.

Den lutherske forståelse er ifølge dokumentet, at "skærsildens eksistens ikke kan bestrides dogmatisk" og endda kunne "diskuteres principielt." Diskussionen om aflad ville imidlertid være "konkret stødende", fordi teorien om soning for synder, som en synder stadig skylder efter syndernes forladelse, er i modstrid med "forkyndelsen om den frie forladelse af synder" i den lutherske teologi. Følgelig ville aflad som godtgørelse for endnu ikke sonede synder være meningsløs.

For lutheranere, fortsætter rapporten, er bod, der engang blev forstået som en "juridisk model for straf og soning", genfundet i "modellen for igangværende død og opstandelse" som en gradvis og kontinuerlig pre-mortum renselse, der til sidst afsluttes ved dødslejet.

Som Luther siger i Den Store Katekismus: "Fordi helligheden er begyndt og vokser dagligt, venter vi på det tidspunkt, hvor vort kød vil dø, blive begravet med al dets urenhed og opstå i herlighed […]."

Nogle lutherske teologer, som K.F.A. Kahnis og Hans Martensen i det 19. århundrede, foreslog imidlertid, at renselsen kunne fortsætte efter døden. De argumenterede for, at renselsen af ​​sjælen snarere skulle forstås som mere gradvis, i stedet for at ske på én gang i dødsøjeblikket.

I det 20. århundrede førte teologer som Paul Althaus og Wolfhart Pannenberg denne idé endnu længere og antydede, at selvom ”skærsilden” måske ikke var det rigtige ord, kunne der stadig være et smertefuldt, men nødvendigt øjeblik, hvor man måtte erkende sin syndighed efter døden. For Pannenberg ville dette være et øjeblik af forsoning med Gud, selvom han stadig afviste ideen om aflad som en praksis.

På katolsk side afspejler dokumentet Hope of Eternal Life fra den amerikanske luthersk-katolske dialog et langt mere udviklet katolsk syn på skærsilden og aflad.

For det første fremhæver katolikker den helbredende og reparative karakter af lidelsen i skærsilden. Dokumentet citerer Den Internationale Teologiske Kommissions udtalelse om Some Current Questions in Eschatology [nogle aktuelle spørgsmål om eskatologi] fra 1992, der siger: "Hvor der er en forsinkelse i at nå besiddelsen af den elskede, er der sorg, en sorg, der renser."

For det andet lægges der "større vægt på skærsildens kristologiske karakter", hvor "skærsildens rensende ild forstås som enten Helligånden eller Kristus selv." For det tredje kan varigheden af ​​denne rensende erfaring ikke måles i kronologisk tid. Her følger det katolske perspektiv den hellige pave Paul VI's lære i hans apostoliske konstitution fra 1967, Indulgentiarum Doctrina, som fjernede det numeriske system, der tidligere repræsenterede tid i skærsilden reduceret gennem aflad med dage eller år.

Endelig understregede det katolske perspektiv "kærlighedens bånd, der forener de levende og de afdøde, en enhed udtrykt i et ubrudt bønsfællesskab." Det vil sige, at katolikker også understreger effektiviteten af ​​forbøn for de afdøde, herunder eftergivelsen af ​​den timelige straf på grund af synder, der allerede er tilgivet sjælene i skærsilden.

Så hvor står vi efter 500 år?

Både katolikker og lutheranere har bevæget sig forbi de misbrug af aflad, der udløste reformationen. Mens lutheranere stadig afviser aflad i traditionel forstand, er der mere anerkendelse af fælles mål - åndelig fornyelse, transformation og helliggørelse. Begge traditioner har nu en dybere forståelse af, hvordan Kristi kærlighed renser og forvandler.

Der er stadig brug for en dybere teologisk diskussion om aflad, ikke desto mindre forbliver det fælles fokus på frelse, nåde og åndelig vækst en rød tråd i både katolsk og luthersk teologi.

Fader Avelino González er præst i ærkebispedømmet Washington og lektor i teologi ved Catholic International University. Fra 2016 til 2021 tjente han som Vatikanets embedsmand for Dikasteriet for Fremme af Kristen Enhed.

 


Annoncer og betalingsmure

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER



KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.