Kirken

Teolog, udnævnt af pave Frans, opfordrer til fokus på Skriften og evangelisering

Mary Healy, professor i Den Hellige Skrift ved Sacred Hart Major Seminary, er blevet udnævnt af Pave Frans til Dikasteriet for Gudstjenesten og Sakramenterne | Credit: professor Mary Healy

Af: Martin Barillas
Oversat af: Birgit Bidstrup Jørgensen
Catholic News Agency, CNA, Ann Arbor, Michigan, den 28. januar 2025

I et interview med CNA diskuterede professor Mary Healy fra Sacred Heart Major Seminary i Michigan pave Frans’ udnævnelse af hende den 11. januar til Dikasteriet for Gudstjenesten og Sakramenterne.

Dikasteriet, som ledes af den britiske kardinal Arthur Roche, rådgiver paven om udøvelse og fremme af sakramenterne, den hellige messe og andre liturgier inden for den latinske ritus. Medlemmerne af dikasteriet omfatter næsten to dusin kardinaler, biskopper, præster, ordensfolk og lægfolk fra hele verden.

Healy, der er hjemmehørende i New York, tjente allerede dikasteriet som konsulent. Hun har i tillæg til andre kandidatgrader en doktorgrad fra Det Pavelige Gregorianske Universitet.

Siden 2008 har hun tjent som professor i Den Hellige Skrift ved Detroit Seminarium. I 2014 udnævnte pave Frans hende til Den Pavelige Bibelkommission, som sikrer den korrekte fortolkning af Bibelen. Hun blev genudnævnt til den position i 2021.

Healy har også tjent Dikasteriet for Fremme af Kristen Enhed og er desuden formand for den teologiske kommission i CHARIS [Catholic Charismatic Renewal International Service, o.a.].

Healy har skrevet flere bøger, herunder "Healing: Bringing the Gift of God's Mercy to the World", "Scripture, Mercy, and Homosexuality" og "Men and Women are from Eden". Hun er også hovedredaktør af "Catholic Commentary on Sacred Scripture" og forfatter til to af dens bind, "Markusevangeliet" og "Hebræernes evangelium."

Healy har længe opfordret katolikker til at gøre sig fortrolige med Bibelen og fungeret som hovedredaktør af "The Great Adventure Catholic Bible". Hun er også konsulent for det Michigan-baserede Renewal Ministries-apostolat, dedikeret til evangelisering og fornyelse af Kirken.

Som forklaret på Dikasteriet for Gudstjenesten og Sakramenternes hjemmeside, "fremmer dikasteriet den hellige liturgi i overensstemmelse med den fornyelse, som Det Andet Vatikankoncil gennemførte. Dets kompetenceområder omfatter alle anliggender, der ved lov hører til pavestolen vedrørende regulering og fremme af den hellige liturgi og årvågenhed for at sikre, at Kirkens love og de liturgiske normer trofast overholdes alle steder."

CNA: I betragtning af, at der siden koncilet har været stor debat om reformer af liturgien, hvad bliver så din rolle i dikasteriet?

Healy: Så vidt jeg ved, arbejder dikasteriet i øjeblikket ikke på nogen reformer af selve de liturgiske ritualer. Fokus er snarere på at levere det, som pave Frans efterlyste i Desiderio Desideravi: den liturgiske dannelse af alle katolikker, så de kan trænge dybere ind i liturgien og opleve dens transformerende kraft i deres liv.

Min rolle bliver at bidrage til denne indsats. Som lægmand har jeg (og det andet nye lægmedlem, Donna Orsuto) naturligvis et unikt perspektiv: ikke som en ordineret præst, der fejrer liturgien "in persona Christi", men et medlem af menigheden, der udøver de troendes fælles præstedømme. Jeg synes, det er smukt, at dikasteriet nu får disse komplementære perspektiver.

Hvilke skridt vil du anbefale for fortsat at reformere Kirken som Det Andet Vatikankoncil havde til hensigt?

Det Andet Vatikankoncils mål var i en nøddeskal at forny Kirken i hellighed for missionens skyld, for at kunne forkynde evangeliet mere effektivt i nutidens verden. I de 60 år, der er gået siden da, har der været store fremskridt, men også masser af turbulens og forvirring. Selvfølgelig skal dette mål forfølges på ny i hver generation, inklusive vores. Med hensyn til trin, jeg vil anbefale, er her nogle stykker:

  1. Prioriter studiet af Bibelen, således at katolikker forelsker sig i Skriften og kommer til at kende den som et levende ord fra Gud. Kun ved at forstå hele frelsens historie kan mennesker fuldt ud indgå i fejringen af ​​ denne histories kulmination ​​i Kristi offer. Et tegn på den sult, der eksisterer efter at kende Guds ord, er populariteten af ​​Fader Mike Schmitz's "Bible in a Year"-podcast og andre ressourcer, og det faktum, at Bibler fortsat sælger som varmt brød, mens salget af andre bøger halter.
  2. Hjælp alle katolikker med føjeligt at åbne sig for Helligånden og hans karismer, som pave Johannes Paul II opfordrede til. Helligånden gør både Skriften og sakramenterne levende. Som Skt. Augustin lærte, er det i liturgien Helligåndens ild, der bager de forskellige hvedekorn, som vi er, til Kristi legemes ene brød. At overgive sig til Helligånden og lade ham få sin vilje er døren til et rigt, inderligt og eventyrligt liv i Kristus.
  3. Forny konstant vægten på evangelisering, og hjælp alle katolikker med at tage Kristi kald op til at blive missionære disciple. Intet styrker troen så meget som at se en anden person komme til tro på Kristus gennem dit vidnesbyrd.
  4. Sørg for liturgisk dannelse, så katolikker kan tilegne sig og efterleve forløsningens utrolige mysterium, der kommer til stede for os i liturgien og sakramenterne.

Den artikel fra november 2022, du var medforfatter på i Church Life Journal, hævder: "Hvis biskopper og præster ikke kræver den autentiske lære fra Andet Vatikankoncil tilbage og fremmer den, vil det teologiske og liturgiske vakuum fortsat blive udfyldt af dem, der fremmer den tridentinske liturgi som en måde at nedvurdere koncilet." Hvad vil du anbefale for at modvirke handlinger og bevægelser, der kan nedvurdere eller misfortolke Det Andet Vatikankoncil?

Den bedste måde at imødegå falske eller vildledende fortællinger på er at forkynde sandheden, som altid er mere interessant og mere fyldt af håb. Dokumenterne fra Andet Vatikankoncil er dybe og inspirerende, især forfatningerne om guddommelig åbenbaring (Guds Ord), om Kirken (Folkenes Lys) og om liturgien (Det Hellige Koncil].

Blandt deres resultater er genfindelsen af ​​nogle sandheder, der var blevet forsømt, såsom de troendes præstedømme gennem dåben, betydningen af ​​Helligåndens karismer, lægfolks ansvar for aktivt at engagere sig i Kirkens mission og kaldet til at stræbe efter kristen enhed. Alligevel er mange ellers veluddannede katolikker sørgeligt ukendte med koncilets lære. Der er brug for solid katekese om den på seminarer og i sogne.

Hvilke af pave Frans’ initiativer vil du måske kæmpe for som medlem af dikasteriet?

Jeg håber, at jeg kan bidrage til at fremme de troendes fulde, aktive, bevidste deltagelse i den liturgi, som var målet for koncilets liturgiske reformer. Herren gør sig selv nærværende for os i liturgien, men alligevel deltager så mange katolikker i messen uden at være virkelig til stede for ham. Hvor ville det være fantastisk, hvis alle kom til liturgien og sagde til Herren (med det bibelske udtryk), "Her er jeg" - hjerte, sind, sjæl og krop.

Hvad skal moderne katolikker, især de unge, vide om Det Andet Vatikankoncil?

I dag er mange unge katolikker tiltrukket af traditionen, fordi de i en verden af ​​lyde og ét minuts berømmelse længes efter det, der er transcendent, sublimt, smukt og varigt. Det er afgørende for dem at forstå, at Andet Vatikankoncil ikke var en afvisning af traditionen, men troskab mod Kirkens levende tradition, der ledet af Helligånden udvikler sig i overensstemmelse med tidens behov.

Andet Vatikankoncil omkalibrerede vores hengivenhed til traditionen. Det tog nogle aspekter af autentisk tradition frem og fjernede, polerede og gav den oprindelige skikkelse tilbage til det, som var blevet glemt eller sat på sidelinjen, og det tilsidesatte nogle aspekter af traditionen (lille "t"), som var opstået over tid, men som var mindre velegnede til at formidle Kristi mysterium. Gennemførelsen af ​​koncilet var inkonsistent og kaotisk i nogle henseender, men koncilet er fortsat ledestjernen for fornyelsen af ​​Kirken i vor tid.

Du har været bemærkelsesværdig i den karismatiske fornyelse af Kirken. Hvordan begyndte dit engagement i den bevægelse? Hvad tilbyder denne fornyelse Kirken?

Jeg blev indirekte involveret som teenager, da mine forældre sluttede sig til en karismatisk bedegruppe efter at have oplevet et personligt møde med Kristus. Derefter tog jeg min videregående uddannelse på Franciscan University, hvor campus var fuldt af Helligåndens nærvær.

Det vigtige ved karismatisk fornyelse er ikke bevægelsen selv, men den nåde, der gav anledning til den: Dåb i Ånden, en udgydelse af Helligånden i ens hjerte, der bringer en indre åbenbaring af Faderens kærlighed og Jesus som Herre. Denne gave får mennesker til at blive levende i Kristus på en helt ny måde, og jeg er evigt taknemmelig for den. Det er en nåde ikke kun for medlemmer af én bevægelse, men for alle! Jeg tror, ​​det er i denne forstand, at pave Paul VI kaldte fornyelsen "en chance for Kirken."

Selvfølgelig er ikke alle kaldet til den særlige stil og spiritualitet i den karismatiske fornyelse, men alle er kaldet til at modtage "den ædru beruselse af Ånden", som blev givet til de første kristne på pinsedagen. Alle er kaldet til at være åbne over for og udøve Åndens mangfoldige karismer, som den opstandne Jesus gav os for at ruste os til vores mission.

I den omtalte artikel i Church Life Journal siger du også, at "en mystagogisk katekese om troslæren er nødvendig i forbindelse med en mystagogisk katekese om selve den eukaristiske liturgi." Hvorfor er dette nødvendigt i nutidens Kirke? Hvordan kan dette opnås? Hvad er dikasteriets rolle?

Mystagogisk katekese betyder bogstaveligt katekese, der "fører ind i mysteriet" - kærlighedens mysterium hinsides alle ord, givet til os i den kærlighedsgerning, hvor Jesus døde for os, og gjort nærværende for os i liturgien.

Den type katekese kan kun udføres effektivt af mennesker, hvis liv synligt udstråler Kristus, som selv er dybt omvendt og i stand til at omvende andre. Vi har i høj grad brug for det i dag, fordi vi er nedsænket i en kultur, som man kunne kalde anti-sakramental - en kultur, der ser verden som åndeligt tom, et produkt af fysikkens love og tilfældigheder, ude af stand til at formidle det usynlige guddommelige mysterium. Folk tørster desperat efter den usynlige Gud, som har nærmet sig os og har skjult sig i sakramentale tegn.

Dikasteriets rolle er ikke at udføre en sådan katekese selv, men at tilbyde retningslinjer, ressourcer og dannelsesveje, så den kan udføres effektivt på lokalt plan, inkultureret efter behov i alle dele af verden.


Annoncer og betalingsmure

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER



KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.