Samfund

Franciskansk ekspert i kunstig intelligens om etiske udfordringer

Broder Paolo Benanti er formand for Italiens kommission for kunstig intelligens. | Kredit: Med tilladelse fra Paul VI Foundation/Screenshot

Af Nicolás de Cárdenas │ CNA │17. januar 2025
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

Franciskanermunken Paolo Benanti, der er ekspert i kunstig intelligens (AI), advarede om de etiske risici under et kollokvium arrangeret af Paul VI Foundation i Madrid og påpegede, at »de mennesker, der kontrollerer denne type teknologi, kontrollerer virkeligheden.«

Den italienske præst, der er formand for den italienske regerings kommission for kunstig intelligens, understregede, at »den virkelighed, vi står over for, er anderledes end for 10 eller 15 år siden, og det er en virkelighed, der er defineret af software.«

»Dette udgangspunkt har indflydelse på den måde, hvorpå vi udøver de tre klassiske rettigheder, der er forbundet med ejerskabet af en ting: brug, misbrug og brugsret,« forklarede han. (Cambridge Dictionary definerer "usufruct" som »den juridiske ret til at bruge en andens ejendom midlertidigt og til at beholde enhver fortjeneste fra den.«)

Dette gælder især for brugsretten, fordi »de værdier, du producerer ved hjælp af disse enheder, ikke er dine, men går til skyen,« bemærkede Benanti.

»Så hvem er dem, der ikke har brugsretten til tingene? Slaverne,« forklarede han.

Derfor opfordrede han til at reflektere over, hvad det vil sige at leve i en virkelighed, der er defineret af software. »Vi er nødt til at have en etisk tilgang til teknologi« og især til dem, der er forbundet med kunstig intelligens, sagde han, «for det er dem, der former virkeligheden i vores verden, og de mennesker, der kontrollerer denne type teknologi, kontrollerer virkeligheden.«

»Vi er nødt til at erkende, at vi lever i en anden virkelighed. Software er ikke sekundært, men sætter spørgsmålstegn ved, hvad virkeligheden er, hvad ejendom er, og hvilke rettigheder vi har,« sagde franciskaneren.

Centralisering og decentralisering af magt

For det andet forklarede franciskaneren, hvordan udviklingen af computerteknologi efter Anden Verdenskrig har skabt forskellige processer i forbindelse med magt, demokrati og privatliv.

I 1970'erne fandt der decentraliserende processer sted i USA og Europa, som år senere førte til oprettelsen af personlige computere, der »gjorde det muligt for alle at få adgang til meget enkle ting«.

I 1990'erne, efter Berlinmurens fald, var tanken, at et mere liberaliseret marked »ville føre til større velfærd og fremme den liberale demokratimodel i lande med andre modeller. Men denne politik »gjorde Kina rigere, men ikke mere demokratisk«, fortsatte AI-eksperten.

Således kom de vestlige demokratiske værdier i krise, da man indså, at »man kan være rig og have det godt uden at være demokratisk,« bemærkede han.

I det såkaldte arabiske forår i 2011 viste brugen af mobiltelefoner »de personlige computeres magt«. Men kort tid efter begyndte man at få mistanke om denne magt: »Mobiltelefoner var ikke længere demokratiets allierede, men den værste allierede for falske nyheder, polarisering, post-sandhed og alle den slags ting,« bemærkede Benanti.

Med ankomsten af COVID-19-pandemien og nedlukningerne »var vi i stand til at tilpasse vores liv takket være vores personlige computere« gennem brug af videoopkald eller udvikling af applikationer til bankbetalinger blandt andre nyttige værktøjer til erstatning for at gøre tingene personligt.

»Vi indså, at smartphonen stille og roligt fra 2012 til 2020 havde overtaget virkeligheden, og nu skete de ting, der skete i virkeligheden, direkte på telefonen,« mindede han om.

Risikoen for demokratiet i computeralderen

I det 21. århundredes andet årti »har vi kunstig intelligens inde i smartphonen«, og ifølge Benanti er det klassiske liberale demokrati ved at blive til »et computerbaseret demokrati«.

I det »bruger vi kunstig intelligens til at fjerne en persons evne til at bruge computeren på egen hånd og tage den til et centraliseret sted, som vi kalder et datacenter« på en sådan måde, at der opstår en ny etisk udfordring: »Nu er alle processer centraliseret i skyen igen.«

Eksperten understregede, at disse »skyer« eller datacentre »tilhører fem virksomheder«, som ejer »alle data«, hvilket ikke kun er en personlig udfordring, men også en udfordring »for de demokratiske processer«.

Med hensyn til disse udfordringer forklarede præsten, hvordan kunstig intelligens også kan udgøre en trussel mod menneskers frihed gennem sin evne til at forudsige adfærd.

»Det forslag, du måske er interesseret i, forudsiger ikke kun, hvad du kan købe, men det producerer også de ting, du vil købe,« opsummerede han.

Denne mulighed udgør »et reelt problem«, fordi eksistensen af denne type system i vores lommer »er i stand til at tvinge og forme friheden i det offentlige rum.«

Den slags spørgsmål om svagheder, muligheder, styrker og trusler ved kunstig intelligens er grunden til, at »vi bør have kontrol over den slags innovationer.«

Med hensyn til fremtiden forudså Benanti, at kunstig intelligens vil få stor indflydelse på adgangen til information, medicin og arbejdsmarkedet. Med hensyn til sidstnævnte bemærkede han: »Hvis vi ikke regulerer den indvirkning, som kunstig intelligens kan have på arbejdsmarkedet, kan vi ødelægge samfundet, som vi kender det i dag.«

 


Annoncer og betalingsmure

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER



KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.