
K.V. Turley │ NCR │17. januar 2025
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
Sally Read kombinerer kunsthistorie og litterære erindringer for at fortælle om et åndeligt mysterium - og en søgen efter at finde den hellige moder.
For to årtier siden var Sally Read en prisbelønnet digter, en åbenlys feminist og en voldsom anti-katolsk ateist. Så konverterede hun uventet til katolicismen i 2010. Seks år senere udgav hun sin roste spirituelle erindringsbog om denne trosrejse: Nattens lyse mørke: A Modern Conversion Story. Hun har siden udgivet bøger om teologi og poesi.
Hendes seneste bog udgivet af Word on Fire er The Mary Pages: An Atheist's Journey to the Mother of God.
Selv om hun voksede op i et ateistisk hjem, så hun som barn billeder af Jomfru Maria - og de skulle blive hos hende, nogle gange på de mest bemærkelsesværdige måder. Hun var bevidst om konflikten mellem sine daværende feministiske værdier og det, der skulle blive til en fascination af Maria-kunst, og hun begyndte at søge efter den hellige moder.
The Mary Pages er resultatet af denne søgen og indeholder historier fyldt med åbenbaringer, som i sidste ende førte til forfatterens dramatiske omvendelse fra ateisme til katolicisme. Det skulle dog ikke være slutningen. Bogen er dels en erindringsbog, dels en mysteriehistorie, og den er også et vidnesbyrd om, hvordan en mor tålmodigt ventede på at bringe et barn hjem til sin søn - og derefter langsomt åbenbarede sit eget hjerte for den sjæl.
Sally Read talte med NCR fra sit hjem i Italien.
Har vi brug for endnu en bog om Maria?
Et rungende ja. Til at begynde med er dette ikke »endnu en bog om Maria« i den forstand, at den ikke systematisk underviser i kirkens dogmer og doktriner i forbindelse med Guds Moder, selv om der også er hårdt brug for den slags bøger. Min bog er i stedet en personlig undersøgelse af, hvordan Maria (med Guds vilje) indfandt sig i mit liv fra den tidligste barndom og derefter gennem årtier ledte mig til et forhold til hendes søn.
Jeg tror, at den slags historier er afgørende nu - lige så meget som da den protestantiske reformation var på sit højeste. I bogen drager jeg en parallel mellem, hvordan ikonoklasterne smadrede statuer og forsøgte at udslette Maria fra vores kirker, og hvordan samfundet i dag er opsat på at nedbryde definitionen af »kvinde«. Jeg vil mene, at de to bevægelser ikke er uden forbindelse med hinanden.
Hvorfor er min historie vigtig? Jeg tøver altid, før jeg udgiver noget i erindringsform. Men jeg tror, at mit liv viser, hvordan Gud sender Maria - hans »søgende, de fortabtes kvinde, Guds udbryderske« - ind i vores historier og holder vagt, indtil Gud vurderer, at vi er klar til at møde ham.
Du skriver, at Maria-dyrkelse ikke var en del af din konvertering til katolicismen; hvis det er tilfældet, hvornår blev Guds Moder så en bevidst del af din åndelige verden?
Det var en meget gradvis proces. Fra begyndelsen af 20'erne fascinerede Marias ansigt i kunsten mig - det havde det også gjort i barndommen, men jeg var mindre bevidst om det - og så blev hun i en slags hedensk forstand en væsentlig del af mit feministiske New Age-syn. Jeg var næsten besat af at skrive digte om hende, da jeg var sidst i 20'erne. Og så, omkring det tidspunkt, hvor jeg blev mor, følte jeg både, at fascinationen faldt, og at hun kom nærmere. Mit møde med Pietà i Peterskirken skulle blive livsforandrende, selv om det tog år at udrede konsekvenserne.
Men da jeg oplevede Kristus i 2010, hvilket førte til, at jeg blev optaget i kirken i december samme år, tænkte jeg ikke meget på Maria. Jeg var besat af Kristus! I min omvendelseshistorie Night's Bright Darkness afsætter jeg et kapitel til Maria, og det viser, at jeg var tæt på hende og havde en forståelse af hendes rolle. Men der var stadig nogle »blinde pletter« for mig. Og så ændrede tingene sig. Det kommer jeg ind på i det sidste afsnit af The Mary Pages. Det er subtilt, mystisk - ikke let at opsummere. For at illustrere mit åndelige skift fortæller jeg historien om åbenbaringen i Walsingham i England. Det har meget med det at gøre. Og med det første Mariakunstværk, som jeg elskede: Rafaels Madonna del Granduca.
Er det kun kunstværker, der har påvirket din marianske hengivenhed, eller har der også været forfattere?
Som de fleste mennesker elsker jeg Caryll Houselander. Jeg elsker også kirkefædrenes skrifter om Maria. Men jeg havde ikke kendskab til disse skrifter, før jeg var i 40'erne. Det var kun Marias kunst, der tiltrak mig - og det er en vigtig pointe, synes jeg. Kunst når ud til folk på måder, som andre kunstformer ikke nødvendigvis gør. Et digt kan ikke springe ud fra en væg. Jeg er så heldig, at jeg elsker kunstgallerier og altid har brugt meget tid på at snuse rundt i dem. Det var på et galleri i London, at jeg begyndte at stifte bekendtskab med Marys stilhed, hendes moderlige blik.
Din bog anvender et forfriskende unikt litterært greb for at nå frem til sit emne. Hvorfor har du struktureret bogen på denne måde?
Ideen om at fortælle historien om mit forhold til Mary gennem kunst virkede meget indlysende for mig. Det var bare den måde, det skete på. Det, jeg gjorde, var at tage historier fra mit liv, som var forbundet med de vigtigste kunstværker i mit liv. Marys »indtræden« i mit liv var enormt mystisk, og historierne kommer fra de hjørner af livet, som vi ikke altid kan forklare eller helst vil glemme. Det, jeg var bevidst om, var, at hendes tilstedeværelse bliver stærkere, efterhånden som fortællingen skrider frem - indtil hun er der i rummet sammen med os.
Den læses lidt som et »litterært detektivarbejde«. Føltes det sådan, da du skrev den?
En lille smule. Enhver historie om åndelig udvikling eller omvendelse er en søgen. Jeg søgte i bogstaveligste forstand efter »virkeligheden« i Marias historie, da jeg var ateist. Jeg ville finde ud af, hvad hun handlede om; jeg følte, at malerierne skjulte hendes sande identitet. Mine tidlige værker er fulde af forsøg på at give Mary en stemme eller en historie - nogle gange var resultaterne blasfemiske, da jeg var ateist - men de var aldrig bevidst respektløse. Jeg har altid elsket hende. The Mary Pages føles som en personlig opdagelse af, hvem hun virkelig er. Så ja, det har været en søgen.
Selv om bogen ikke er en erindringsbog i sig selv, ser du den så som en ledsager til din erindringsbog fra 2016? Eller er det en genre helt for sig selv?
Jeg synes, den er en pendant til Nattens lyse mørke - selv om begge bøger kan stå alene. I optakten til The Mary Pages beskriver jeg fortiden som et oplyst hus om natten og siger, at jeg var nødt til at gå rundt i huset og kigge ind ad andre vinduer for at finde denne historie - hvorimod Night's Bright Darkness så at sige var et tilfælde, hvor man gik ind ad hoveddøren.
Genremæssigt er The Mary Pages en »litterær erindringsbog«, der fungerer på samme måde som en roman - personkarakteristik, suggestive situationer og subtile motivationer driver »plottet« - men samtidig er den faktuel.
Hvilken reaktion har du fået fra læserne?
Folk har sagt, at de synes, den er spændende - »medrivende« er et ord, der er blevet brugt mere end én gang.
Der er også et element af overraskelse blandt læserne. Jeg tror ikke, det er en overdrivelse at sige, at det ikke er en bog, man normalt ser skrevet om den hellige moder. Nogle få mennesker er blevet overraskede over min ærlighed om mit liv før konverteringen. Men vi kan ikke have historier om helbredelse, hvis vi ikke ser bruddet; vi kan ikke have historier om nåde, hvis vi ikke ser synden. Det smukke ved Maria er, at hun er der, finder os og holder vagt sammen med os, uanset hvor vi er, og hvor langt vi er fra Gud.
Har det at skrive denne bog øget din hengivenhed over for den hellige moder?
Helt sikkert. Det føltes som et kærlighedsbrev, jeg havde brug for at skrive. Jeg kendte ikke konklusionen, da jeg begyndte. Min forståelse af essensen af Marias rolle kommer på de sidste sider og er fra pave Benedikt XVI's arbejde. At snuble over det føltes som en gave.
Hvad håber du, at The Mary Pages vil opnå?
Jeg håber, at den når ud til andre læsere end dem, der allerede er hengivne til Maria - måske protestanter, hedninger, ikke-troende. Jeg håber, at den viser, hvordan Maria både er en kvinde og Kvinden . Jeg ønsker, at folk skal høre, hvad min åndelige vejleder sagde til mig: » Theotokos er ikke bare en kvinde. Hun er et sted. Den hellige by. Hun er livmoderen, der omslutter dig og Kristus - I er begge i hende. Du beder i hende, og i det rum kommer du tættere på ham.«
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
