KirkenUdland

Kardinalen der uskyldig sad 400 dage i fængsel

Forfatteren Tess Livingstone (t.h.) og forsiden af hendes biografi om kardinal George Pell │ Foto: Med tilladelse fra Carmel Communications og Ignatius Press.

Edward Pentin │ NCR │ 9. januar 2025
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

To år efter kardinal George Pells uventede død er der blevet udgivet en ny biografi om den australske kirkeleder, der er større end livet, og som lover at blive en definitiv historisk optegnelse over kardinalens liv og bedrifter. 

Forfatteren Tess Livingstone understreger i bogen kardinal Pells modstandsdygtighed over for modgang, og hvordan hans urokkelige tro fungerede som en kilde til styrke gennem hans prøvelser.

Titlen er Cardinal George Pell: Pax Invictus (»Fred til de ubesejrede«). En mangeårig ven af den afdøde prælat og korrespondent for den australske avis, Tess Livingstone, har skrevet en omfattende og autoritativ biografi i 38 kapitler, som også omfatter de mange udfordringer, kardinal Pell stod over for i sine sidste årtier.

Pax Invictus bygger på Livingstones meget kortere biografi, der blev udgivet i 2002, før han blev kardinal - ordene er taget fra en inskription på et krigsmonument i Melbourne, som kardinal Pell længe havde beundret - og omfatter hans tidlige år i det sydlige Australien som søn af en pubvært, da han stræbte efter at blive professionel Australian Rules Football-spiller, samt hans formative studietid på Oxford University og det pavelige Urbaniana University i Rom.

Men denne meget udvidede version fra Ignatius Press dækker nu de mange vigtige begivenheder, der fandt sted i løbet af de sidste 20 år, herunder det, Livingstone beskriver som sit »enorme« arbejde for Vox Clara-udvalget, der var med til at styre den nye engelske oversættelse af det romerske missale, og hans oprettelse af Domus Australia-kapellet og gæstehuset i Rom, der blev et af hans »yndlingssteder« i den evige stad.

Livingstone skriver detaljeret om den velkendte og centrale rolle, kardinalen spillede i reformen af Vatikanets finanser, herunder de mange udfordringer, han stod over for i processen, og de lidelser, han udholdt på grund af et meget omtalt justitsmord i Australien, hvor han tilbragte 404 dage i fængsel i 2019 og 2020 på grund af falske beskyldninger om sexmisbrug af børn. »Når jeg ser tilbage, var det så ulogisk,« siger Livingstone til Register. »Det var så latterligt.«

I et interview i en hotellobby kun en blok væk fra Brompton Oratory i det centrale London fortalte Livingstone  Register [National Catholic Register - red] , at den opdaterede bog blev sat i gang af et telefonopkald fra jesuitternes fader Joseph Fessio, lederen af Ignatius Press, som bad hende om at udvide sin første udgave. Kardinal Pells profil var »eksploderet« siden da, sagde hun, »så der er blevet tilføjet en masse til de kapitler.«

Livingstone understreger i bogen kardinal Pells modstandsdygtighed over for modgang, og hvordan hans urokkelige tro tjente som en kilde til styrke gennem hans prøvelser. Hun understreger også, hvordan han ofrede sine lidelser for ofrene for overgreb og for Kirken selv, undersøger hans lederroller og hans mange resultater, som f.eks. en markant stigning i antallet af seminarister og studerende på katolske universiteter.

Så hvordan var George Pell egentlig? Hvem var den George Pell, hun kendte?

»Meget pastoral« er, hvordan Livingstone beskriver ham, en præst, der ›understregede Guds kærlighed‹ og ›slet ikke var dømmende‹, men ›lige så venlig over for tiggeren på gaden, som han var over for orkesterlederen‹.

Kardinal Pell, som var en no-nonsense person med en gigantisk kropsbygning, var efter hendes mening »dybt vidende«, villig til at engagere sig i »et stort antal emner« og med »meget, meget faste meninger«, især om teologi. Han var også kendt for sin gode sans for humor.

»Han var fuld af tricks, og han kunne grine af sig selv,« husker hun. »En af hans kardinalbrødre sagde engang til ham: 'George, du kan gå til tingene som en tyr i en porcelænsbutik', hvortil han svarede: 'En tyr i en porcelænsbutik? Snarere hele den forbandede flok!«

Da han kom fra en familie, der drev en lille virksomhed, »var han meget klog på penge«, sagde Livingstone, og det gjorde ham til et naturligt valg til at lede Vatikanets finansielle reform. (Før Frans udnævnte ham til den rolle, havde Benedikt XVI allerede tidligt i sit pontifikat udpeget ham til at være medlem af et centralt finansielt udvalg i Vatikanet).

Da han ankom til Vatikanet for at lede reformen i 2014, siger Livingstone, at han fuldt ud tilsluttede sig Frans' mål om en kirke, der hjælper de fattige - men ikke Frans' ønske om en fattig kirke. Det, han ønskede, var »en bedre ledet kirke«, siger hun, og hans prioritet var, at kirkens finanser primært skulle bruges til velgørenhed og til de fattige i stedet for at blive spildt på unødvendigt bureaukrati. »Han gik ind for at få styr på det, for at bringe moderne standarder til stedet - det var ikke en urimelig idé, og i starten gik det godt.«

Men som det er blevet rapporteret bredt i Register og andre steder, provokerede kardinal Pells succes med at reformere Vatikanets finanser voldsom modstand fra den gamle garde af Vatikanets embedsmænd, som havde Frans' øre. Den interne modstand førte til mistanke om et samarbejde mellem anonyme personer i Vatikanet og Australien for at få ham af vejen. »De var helt sikkert meget glade for at se ryggen af ham,« siger Livingstone. »Han gjorde virkelig et fremragende stykke arbejde der, og det gjorde den gamle garde meget utilpas.«

Livingstone dokumenterer, at kardinalen allerede i 2013, over et år før kardinal Pell kom til Vatikanet for at begynde sit arbejde med finansielle reformer, var mål for »Operation Tethering«, en efterforskning, som Australiens politi i Victoria havde iværksat mod kardinalen, uden at der på det tidspunkt var nogen specifikke anklager mod ham. I 2017, året for Pells overdragelse til Australien, blev der foretaget mystiske og uforklarlige pengeoverførsler fra Vatikanet til Australien.

Så har visse personer i Vatikanet måske fået kendskab til »Operation Tethering« og derefter brugt det til deres egne formål for at fjerne kardinal Pell fra scenen?

»Det er teorien,« svarer hun.

Men Livingstone understreger, at præcis hvad der skete, »er endnu ikke endeligt afdækket.« Kardinal Pell havde selv mistanke om, at der var mørke kræfter på spil. »Han ville have elsket at se alt det ordentligt undersøgt,« siger Livingstone. »Han ville også gerne have haft en ordentlig Royal Commission til at undersøge, hvad der skete med retssystemet i Victoria. Det gik galt.«

Men selv efter sin fulde frifindelse bliver kardinal Pell fortsat udsat for betydelig kritik for sin håndtering af sager om seksuelt misbrug. Livingstone mener, at det til dels skyldes, at Pells forgængere var uforberedte på at håndtere sagerne, og at Pell var den første til at tackle dette »enorme problem«, hvilket placerede ham i skudlinjen. Og selv om hans »Melbourne Response« fra 1996 var verdens første forsøg på at undersøge og håndtere klager over overgreb, blev den kritiseret og havde sine »styrker og svagheder«, siger Livingstone. Og så var der det faktum, at Melbourne og Ballarat, hvor Pell gjorde tjeneste, var centre for misbrug, men hun mener, at Pell »gjorde sit bedste under de givne omstændigheder«.

Om »århundredets retssag«, der førte til domfældelse af kardinal Angelo Becciu - set som et nøglemedlem af den »gamle garde«, der var imod hans reformer - og andre tiltalte, siger Livingstone, at han ville være »glad for resultatet« og ville se det som et tegn på, at Vatikanets finanser »ser ud til at stabilisere sig« (dommen blev tilfældigvis afsagt den 16. december 2023, 57-årsdagen for George Pells præstevielse og toårsdagen for hans søster Margarets død). Ikke desto mindre ville han stadig være frustreret over, at Vatikanets første generalauditør, Libero Milone, som også blev skubbet ud af den »gamle garde«, fordi han afslørede korruption, endnu ikke har fået retfærdighed. Pell var villig til at forsvare Milone i retten.

Men hans største bekymring var uden tvivl falsk lære, og selv om han ikke brød sig om at beskrive sig selv som »traditionalist«, var han fast besluttet på at forsvare troen og opretholde den apostoliske tradition.

Så hvad ville kardinal Pell mene om situationen i dagens kirke to år senere, herunder de vigtigste begivenheder, der har fundet sted siden hans død?

Hans bekymring over kirkens tilstand var ingen hemmelighed. I Pax Invictus udfolder Livingstone det berømte »Demos«-memorandum, der blev offentliggjort i marts 2022, og som var meget kritisk over for pave Frans og pontifikatet i almindelighed. Hun afslører, at det delvist blev skrevet af ham selv, men at det var en gruppeindsats, og tilføjer, at hans elskede onkel, Harry Burke, plejede at skrive til aviserne under Demos-pseudonymet.

I dag ville Pells bekymringer utvivlsomt være vokset. Livingstone siger, at han ville have betragtet synoden om synodalitet, der ofte ses som et forsøg på at svække kirkens lære, som »et komplet spild af tid«, og tilføjer, at han »hadede den synodeproces« og mente, at den var »helt på det forkerte spor«. Hun husker hans beskrivelse af den i en sønderlemmende artikel, som han skrev i det britiske magasin Spectator , og som blev offentliggjort lige efter hans død, som et »giftigt mareridt« og et potpourri af »New Age-velvilje«.

Om andre emner siger Livingstone, at kardinalen ville have været »meget glad« for at se Notre Dame-katedralen i Paris restaureret, men »enormt irriteret« over, at Vatikanets kontroversielle 2018-aftale med Beijing om udnævnelse af biskopper blev fornyet på pave Johannes Paul II's festdag sidste år. Pell var altid »stærkt antikommunistisk«, husker Livingstone, og det var derfor, han var »så vred over Kina-aftalen«. Hun påpeger, at hans store helte i barndommen var det 20. århundredes antikommunistiske forkæmpere som den kroatiske ærkebiskop Aloysius Stepinac af Zagreb og den ungarske kardinal Joseph Mindszenty samt nutidens kinesiske kardinal Joseph Zen Ze-kiun.

Livingstone tror, at kardinal Pell ville have været »meget tilfreds« med pave Frans' beslutning om at gøre den ukrainske græsk-katolske Mykola Bychok, eparch of Sts. Peter and Paul of Melbourne of the Ukrainians, til kardinal i december. Men han mente også, at den store ærkebiskop Sviatoslav Shevchuk, den nuværende leder af den ukrainske græsk-katolske kirke, burde have været udnævnt til kardinal (han betragtede ham som en potentiel fremtidig pave), og at ærkebiskop Anthony Fisher, Pells efterfølger i Sydney, »i høj grad fortjente« at blive udnævnt til kardinal. Han ville have været »skuffet« og »irriteret« over, at begge dele er blevet overset.

Hvad angår andre begivenheder, der er sket siden hans død, såsom Fiducia Supplicans , der tillod ikke-liturgiske velsignelser af personer af samme køn, er hans synspunkter forudsigelige i betragtning af hans højlydte kritik af tidligere forsøg på at ændre kirkens tilgang til seksualetik. Han ville have ønsket »frihed for dem, der tilbyder og deltager i den traditionelle messe«, siger Livingstone, og ville mene, at det var bedre at »anerkende deres styrker«. Kardinal Pell mente, at Benedikt XVI's begravelse var »skammelig«, og at han ikke »fik en fair afsked« på grund af en dårligt arrangeret liturgi og andre problemer. Han var også bekymret for det næste konklave, tilføjer Livingstone, især fordi »kardinalerne ikke kender hinanden, og fordi de aldrig mødes«.

Alt i alt forudser hun, at kardinal Pell ville betragte kirken som »i en slags venteposition, meget klar til et nyt lederskab og en person, der virkelig er parat til at lede, selv en person, der er parat til at begå et par fejl.« Som en stor beundrer af pave Johannes Paul II ville han også ønske, at Johannes Paul II's pavelige teologiske institut for ægteskabs- og familievidenskab kom tilbage til sin tidligere glans efter at være blevet effektivt udrenset under det nuværende pontifikat. »Han var meget vred over det, der skete der,« siger hun.

Hvad angår hendes biografi og hendes håb for den, ser Livingstone langt frem i tiden og ser den som en pålidelig historisk optegnelse: »Jeg tror, at George Pell vil stå distancen ligesom St. Kardinaler, der kommer uretfærdigt i fængsel, har en tendens til at stå distancen, hvor andre har glemt dem helt. Og så håber jeg, at folk om 400 år vil se tilbage på, hvem denne Pell var, manden, der skrev disse dagbøger, da han sad i fængsel. Og så er der en biografi, som de kan læse. Måske kommer der også en præst og laver den store officielle, kirkelige teologiske biografi, men jeg håber, at denne bog står distancen.«

Men Livingstone ser den ikke som en hyldest. »Jeg skrev den bare for det, den var,« siger hun. »En fantastisk historie, men jeg synes, han kommer rigtig godt ud af det.«

 


Annoncer og betalingsmure

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER



KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.