Overskrifter
Sammenfatning
MARIE ER EN ENGAGERET UNG KATOLIK, der har været aktiv i Norges Unge Katolikker (NUK) og deltaget i pilgrimsvandringer til Trondheim og Selja. Hun blev opdraget i en familie, der konverterede fra Den Norske Kirke til katolicismen, hvilket havde en stærk indflydelse på hendes liv. Hendes tro er centreret om bøn, eukaristien og helgener som Den Hellige Klara af Assisi.
Marie oplevede udfordringer med sin tro, især under sin opvækst i Belgien, hvor hun savnede et kristent fællesskab. Men tilbage i Norge genfandt hun sin forbindelse til kirken og blev en aktiv del af det katolske ungdomsmiljø.
Hun prioriterer faste rutiner i bøn og ser det som en glæde at være tæt på Gud. Hendes engagement har også omfattet arbejde i NUK's bestyrelse, hvor hun har fokuseret på at skabe fællesskaber for unge katolikker.
Marie mener, at kirken er et stabilt fundament i en tid med flydende værdier og opfordrer til, at unge bliver taget mere alvorligt i kirken. Hun drømmer om at etablere en katolsk børnehave i Norge og ser arbejdet med børn som en vigtig del af sin tro.
Marie har været leder i Norges Unge Katolikker, foretaget pilgrimsvandinger til Trondheim og Selja, og hun nærer en drøm om at etablere en en katolsk børnehave.
At leve troen fuldt ud
Marie og hendes bror Peder voksede op med norske forældre, som begge konverterede til katolsk tro og lære fra Den Norske Kirke [Folkekirken i Norge - red.], da de var små. Det havde en stærk indflydelse på dem.
"Som konvertitter var mine forældre klar til at leve deres tro fuldt ud som katolikker", fortæller Marie.
Hun fortæller videre, at hun ikke husker meget om tiden før konverteringen, kun at der var en stor forskel på kirkebygningerne.
"Vi gik fra en simpel kirke fra 1960'erne til St. Olav katedralen i Oslo med blyindfattede ruder, røgelse og smuk sang. Jeg mærkede tydeligt, at her var noget helt særligt. Hver søndag gik vi til messe og sad på forreste række, så vi børn bedre kunne se".
Hjemme bad familien sammen ved et lille alter. Hvis de ikke kunne gå til messe, læste de dagens tekst og fulgte pavens angelus sammen [Angelus er den bøn som paven hver søndag kl. 12 beder fra et vindue på Peterspladsen i Rom - red.]
Den Hellige Klara
Marie havde tidligt mange forbilleder i troen, især Den Hellige Klara af Assisi.
"Min far købte bøger til mig om kvindelige helgener, herunder en bog om Den hellige Klara. En helgen som jeg blev meget knyttet til".
Marie fortæller, at hun læste bogen Den hellige Klara af Assisi af Marie-Thérèse Fischer. Den fortæller historien om, hvordan den hellige Klara blev inspireret af Frans af Assisi til at opgive et liv i rigdom for at blive nonne.
Et besøg i Assisi i en alder af seks år styrkede hendes bånd til helgenen, som senere blev det navn Marie valgte, da hun blev firmet [konfirmeret - red.].
"Klara er vigtig for mig, fordi hun viser, at man skal give sig selv til Gud. Rigdom og opmærksomhed fra mennesker betyder intet, hvis du ikke har Gud".
Savner fællesskab
Familien flyttede til Belgien, da Marie var ti år gammel, og boede der i fire år. De gik til messe om søndagen, som de plejede, men Marie savnede et kristent fællesskab og overvejede at blive protestant.
"Vi var de eneste i vores familie, der var katolikker, og jeg syntes, der var en stor modsætning i at være norsk og katolik. Hvordan kunne kunne jeg være katolik, når jeg mere opfattede mig selv som leder af lovsang i "Filadelfiakirken"?
Hun var usikker på sin tro, men valgte at at blive firmet som katolik. Tilbage i Norge blev hun aktiv i NUK (Norges Unge Katolikker) og fandt et inspirerende katolsk ungdomsmiljø som lokal teamleder i St Olav Ungdomsafdeling.
"Efter gymnasiet begyndte jeg at læse Den katolske Kirkes Katekismus og indså, at jeg elskede at være katolik. Kirken giver mig sandhedens fylde, og jeg kan ikke benægte den. Den har også Eukaristien," siger Marie, som understreger Den Hellige Klares stærke tro på på Kristi nærvær i nadveren.
Tidligere på året, på opgave for Vårt Land [Norges største kristne avis - red.] deltog Marie i en gudstjeneste i Kraftverket menighed i Oslo, som tilhører Den Evangelisk Lutherske Frikirke.
"Jeg synes, det er dejligt at tage ud og se andre kirker," siger hun. Men det bekræftede mig bare i, at jeg vil forblive katolik.
Regelmæssige rutiner i bøn
Da hun flyttede hjemmefra, måtte Marie beslutte, hvordan hun ville udleve sin tro. Hun fortæller, at det er naturligt for hende at bede, og hun har indarbejdet regelmæssige rutiner i sin hverdag.
"Jeg begynder hver morgen i henhold til den hellige John Henry Newmans leveregel: Giv dine første tanker til Gud. Om aftenen knæler jeg ved sengen og takker Gud for dagen. Jeg forsøger at følge den hellige Bernadettes råd og falde i søvn med rosenkransen i hånden.
 |
 |
Hun lytter også til dagens evangelium på appen Hallow og har altid en rosenkrans med sig. Når hun kommer hjem til Katarinahjemmet efter endt dag, slår hun korsets tegn med vievand fra et vievandskar som hænger over hendes seng.
"Nogle dage glemmer jeg at gøre dele af dette ritual, men jeg prøver at have faste tidspunkter i løbet af dagen. Det skal være en glæde at tale med Gud, så jeg prøver at gøre det så godt jeg kan", siger Marie.
De unge er nutidens kirke
I 2023 blev Marie valgt ind i NUK's bestyrelse, og var en del af denne i et år med ansvar for bl.a. medieudvalget og programmer for unge voksne.
"Det var en rigtig god erfaring at være i bestyrelsen og se, hvordan tingene fungerer i organisationen far et mere overordnet synspunkt".
Marie siger, at hun blev inspireret af at se, hvor hårdt mange mennesker arbejder i NUK, og at der er mange der giver absolut alt.
"Det vigtigste NUK kan gøre for unge katolikker er at skabe en forum, hvor de kan møde Gud i fællesskab med andre. Det skal være anderledes end en almindelig fritidsklub. Det skal være centralt at kende Jesus og gøre
ham kendt. Uden ham har vi ingen organisation".
Marie trækker på pave Frans' ord fra Verdens Ungdoms Dagene i Lissabon i 2023:
"Han sagde, at vi unge ikke er fremtidens kirke, men nutidens. Vi kan ikke bare vente på på, at 'de'gamle' overlader kirken til os; vi må være troende og aktive i kirken nu. Gud kalder os til at være hellige nu.
Et billede på livet
I juli sidste år deltog Marie i NUK's pilgrimsvandring til Trondheim for at fejre Olsok og til Selja for at for at fejre Seljumannamesse. Disse erfaringer fik hende til at indse, at katolicismen er "grundfæstet" i Norge.
"Det siges, at kristendommen i Norge trækker vejret med to lunger, som er Nidaros og Selja, og jeg synes, det var helt fantastisk at være en del af begge. Sankt Olav og Sankt Sunniva er fantastiske forbilleder, der viser, at der er forskellige måder at tjene Gud og blive hellige på".
Marie fortsætter med at fortælle, at det kan være fysisk anstrengende at tage på pilgrimsvandring, men det er lettere, når man har folk omkring sig omkring dig, som kan hjælpe.
"Livet er som en pilgrimsvandring. Du kan mærke at du er træt, og at din rygsæk er tung, men du klarer det, hvis du får hjælp og støtte fra andre".
Inspirerende
I den senere tid har Marie været involveret i forskellige aktiviteter for katolske studerende og unge voksne katolikker i Oslo.
"Vi har forsøgt at gøre både bønnen og det sociale centralt: tro og fællesskab på samme tid. Det har hjulpet mig meget og det er inspirerende at møde andre unge voksne katolikker".
Marie understreger, at Kirken er et fællesskab og at det ikke er meningen, at troen skal leves alene. "Hvor to eller tre er samlet i Jesu navn, der er er han midt iblandt dem" - siger hun.
Stabilitet
Marie mener, at mange unge mennesker er tiltrukket af kirken Kirken i dag, fordi den er stabil i en tid, hvor værdier er blevet mere flydende.
"Kirken er anderledes, fordi den fastholder, at der er objektiv sandhed som er evig. Unge mennesker i dag erfarer, at meget få andre siger det samme", fortæller hun.
Marie understreger vigtigheden af at fokusere mere på de unge og tage dem alvorligt. Hun siger, at der er mennesker i kirken, der tror, at de véd hvad de unge vil have, uden nødvendigvis at have ret.
"De burde tale med os unge katolikker. Så ville de måske blive overraskede over, hvad vi faktisk ønsker. Mange unge mennesker ønsker ikke andet end hvad Kirken er og altid har været.
Arbejde med børn
Marie uddanner sig til børnehavepædagog, og hun fortæller, at hendes tro er en stærk inspiration for hende i hendes fremtidige arbejde.
Hendes drøm er at etablere den anden katolske børnehave i Norge, som katolske forældre og andre med lignende værdier kan sende deres børn til. Norges eneste katolske børnehave er Sankt Frans i Arendal.
"For mig er det fantastisk at arbejde med børn. Som Jesus siger: »Lad de små børn komme til mig«. Det er vigtigt for mig at huske, at hvert barn er en unik skabning, at elske dem helt og holdent og lade mig selv blive helliget af dette arbejde".
Kilder
Af Øyvind Johannes Vardenær Evenstad │ Det norske tidsskrift St. Olav
Foto: Hans Rossine
Oversat og redigeret af KATOLSK LIV med tilladelse
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.
