Foto: Daniel Ibáñez/EWTN News
Francis X. Rocca │ NCR │29. december 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
Årets højdepunkter omfattede pave Frans' længste rejse, en 11-dages rejse gennem Asien og Oceanien; afslutningen af synoden om synodalitet; og tilføjelsen af 20 nye kardinaler til det organ, der skal vælge den næste pave.
Højdepunkterne i Vatikanet i 2024 omfattede pave Frans' længste rejse, en 11-dages rejse gennem Asien og Oceanien; afslutningen af den treårige globale proces kendt som synoden om synodalitet; og tilføjelsen af 20 nye kardinaler til det organ, der skal vælge den næste pave.
Alle disse begivenheder forstærkede temaer, som har præget det nuværende pontifikat næsten fra starten: en præference for rejser til ikke-vestlige lande; en vægt på bredere høring af lægfolk; og en tendens til at vælge mænd med utraditionel baggrund eller placering som kirkens fyrster.
Pave Frans viste også et efterhånden velkendt træk ved sin ledelsesstil: brugen af en tilsyneladende strategisk tvetydighed, der vækker diskussion og udvider spektret af acceptable synspunkter på nogle af de mest følsomme spørgsmål i Kirkens liv. I år var denne tilgang særlig slående med hensyn til undervisning om forhold mellem personer af samme køn, ordination af kvinder og surrogatmoderskab.
Det mest kendte eksempel på denne metode er pavens mest berømte udtalelse, som han gav som svar på et spørgsmål om homoseksualitet og præstegerningen på sin første pressekonference i 2013: »Hvem er jeg til at dømme?«
Derfor begyndte dette år med en kontrovers over offentliggørelsen i december 2023 af Fiducia Supplicans, en erklæring fra Vatikanets Dikasterium for Troslæren, som paven personligt havde godkendt, og som gav præster tilladelse til at velsigne par af samme køn.
Efter at formanden for Symposium of Episcopal Conferences of Africa and Madagascar, kardinal Fridolin Ambongo Besungu fra Kinshasa i Den Demokratiske Republik Congo, rejste til Rom for at protestere mod dokumentet, gav pave Frans de afrikanske biskopper lov til at forbyde sådanne velsignelser på deres kontinent.
»Afrikanerne er et særligt tilfælde: For dem er homoseksualitet noget 'grimt' ud fra et kulturelt synspunkt; de tolererer det ikke«, sagde paven til den italienske avis La Stampa.
Tre måneder senere, i et interview med CBS News, nedtonede paven betydningen af Fiducia Supplicans og antydede, at den kun tillod velsignelser for enkeltpersoner på trods af dokumentets gentagne henvisninger til »par«.
»Nej, det, jeg tillod, var ikke at velsigne foreningen. Det kan ikke lade sig gøre,« sagde paven. »Men at velsigne hver enkelt person, ja.«
Måneden efter brugte paven på et lukket møde med italienske biskopper et vulgært italiensk udtryk for homoseksualitet, mens han bekræftede kirkens politik om at udelukke mænd med »dybtliggende homoseksuelle tendenser« fra præsteseminarierne. Han undskyldte for udtrykket gennem en talsmand, som sagde, at paven »aldrig havde til hensigt at fornærme eller udtrykke sig i homofobiske vendinger.«
I april udgav det doktrinære dikastri erklæringen Dignitas Infinita om forsvaret af den menneskelige værdighed, herunder emner inden for køn og bioetik. Kardinal Víctor Fernández, præfekt for dikastriet, havde i et interview med det spanske nyhedsbureau EFE forudsagt, at dokumentet ville berolige katolikker, der havde været bekymrede over kontroversen om velsignelser af personer af samme køn.
Den nye erklæring citerede en nylig udtalelse fra pave Frans, der karakteriserede den såkaldte praksis vedrørende surrogatmoderskab som »beklagelig, da den udgør en alvorlig krænkelse af kvindens og barnets værdighed og er baseret på udnyttelse af situationer, hvor moderen har materielle behov«, og opfordrede til et universelt forbud.
Men i CBS-interviewet kort tid efter syntes paven at afsvække sin fordømmelse og antyde, at der kunne være undtagelser: »Jeg vil sige, at situationen i hvert enkelt tilfælde skal overvejes nøje og klart, både medicinsk og moralsk.
Jeg tror, der er en generel regel i disse tilfælde, men man er nødt til at gå ind i hvert enkelt tilfælde for at vurdere situationen, så længe det moralske princip ikke omgås.«
Pave Frans fortalte også CBS, at han ikke ville overveje at ordinere kvinder til diakoner, hvilket tilsyneladende lukkede bogen om et spørgsmål, som han havde udpeget tre separate paneler til at undersøge. Men i oktober vedtog paven som en del af sin officielle pavelige lære et endeligt synodedokument, hvori det hedder, at »spørgsmålet om kvinders adgang til diakonal tjeneste forbliver åbent. Denne skelnen skal fortsætte.«
Synoden viste sig at være et antiklimaks for dem, der forventede, at den ville tage fat på varme spørgsmål, såsom LGBT-spørgsmål, cølibat eller prævention, efter at paven overlod disse spørgsmål til særlige studiegrupper, herunder en, der udtrykkeligt er udpeget til at håndtere »kontroversielle doktrinære, pastorale og etiske spørgsmål«. Det er meningen, at de skal aflægge rapport om deres resultater inden udgangen af juni 2025.
Under en pressekonference i september udtalte paven sig om det amerikanske præsidentvalg og sagde, at det stillede amerikanske katolikker over for et behov for at vælge det »mindste onde «: en demokrat, der kraftigt støttede legaliseret abort, eller en republikaner, der lovede at deportere millioner af migranter. Begge kandidater var »imod livet«, sagde han. »Hvad er det mindste onde? Den dame eller den herre? Det ved jeg ikke; hver person må tænke og beslutte efter sin egen samvittighed«, sagde paven i modsætning til de amerikanske biskopper, hvis vælgerguide har identificeret modstand mod abort som deres ›højeste prioritet‹.
I løbet af året opfordrede paven gentagne gange til fred i verdens brændpunkter, især i Ukraine og Gaza. Han holdt sig generelt neutral mellem de stridende parter, selv om hans kritik af Israel til tider var eftertrykkelig, især da han i et længere interview, der blev udgivet i november, sagde, at landets kampagne i den palæstinensiske enklave burde undersøges som et muligt folkemord. Et par billeder i december illustrerede, hvor usikker pavens balancegang er i forhold til det ustabile emne om konflikten i Mellemøsten. Pave Frans blev fotograferet i Vatikanet, hvor han bad foran en julekrybbe lavet af palæstinensiske håndværkere, som viste statuen af Jesusbarnet, der lå i en krybbe med et keffiyeh-tørklæde, et bredt anerkendt emblem for den palæstinensiske sag. Billedet skabte kontrovers i Israel og andre steder - og blev senere fjernet. Dagen efter offentliggjorde Vatikanet et fotografi af paven, der ser på, hvad han har beskrevet som et af sine yndlingsmalerier: Marc Chagalls maleri White Crucifixion fra 1938, som viser Jesus som jøde på baggrund af scener med antisemitisk forfølgelse i det tidligere russiske imperium og Nazityskland.
I en anden hyldest til kulturen sidste år, et åbent brev offentliggjort i august om litteraturens betydning for uddannelsen af præster og andre i pastoral tjeneste, opfordrede pave Frans til ydmyghed i forhold til at tage stilling til komplekse spørgsmål:
»Ved at anerkende det meningsløse og måske endda umulige i at reducere verdens og menneskehedens mysterium til en dualistisk polaritet mellem sandt og falsk eller rigtigt og forkert, påtager læseren sig ansvaret for at fælde dom, ikke som et middel til at dominere, men snarere som en drivkraft mod større lydhørhed.«
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.
