Af Courtney Mares │26. december 2024
Oversættelse og bearbejdning KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
Inden for murene i Roms største fængsel lød der julesalmer, mens indsatte og fængselsbetjente sammen sang »Stille nat« og udvekslede fredstegnet under en intim messe ledet af pave Frans for at markere et historisk øjeblik - den første åbning af en hellig dør i et fængsel i anledning af jubelåret 2025.
Pavens torsdagsmesse i Roms Rebibbia-fængselskompleks på festen for Sankt Stefanus - den første kristne martyr - markerede en inderlig begyndelse på den katolske kirkes jubilæumsår 2025 med temaet "Håb", der symboliserer forløsning og muligheden for en ny begyndelse for de indsatte.
Pavens besøg begyndte med et højtideligt ritual, da han rejste sig fra sin kørestol for at banke seks gange på den hellige bronzedør til fængselskapellet, »Fadervor-kirken«. På den anden side af dørtærsklen var kirken fyldt med omkring 100 indsatte samt politibetjente, præster, frivillige, fængselsvagter og deres familier, som alle havde ventet spændt på pavens ankomst siden før solopgang.
Video
»Den første hellige dør åbnede jeg til jul i Peterskirken. Jeg ønskede, at den anden skulle være her, i et fængsel,« sagde pave Frans til de indsatte den 26. december. »Jeg ønskede, at vi alle her, både indenfor og udenfor, skulle have mulighed for at åbne vores hjerters dør og forstå, at håbet ikke skuffer.«
Mens de fire andre hellige døre, der er åbne for jubilæumspilgrimme, der besøger Rom, alle befinder sig i den evige stads historiske basilikaer, står denne femte hellige dør alene og er kun tilgængelig for indsatte og personale i fængslet, som pave Frans kaldte »en katedral af smerte og håb«.
Paolo Impagliazzo, generalsekretær for det katolske fællesskab Sant'Egidio, har arbejdet som frivillig i fængselsarbejdet i Rebibbia i de sidste 20 år.
»Vi har mere end 1.500 indsatte her i Rebibbia,« sagde Impagliazzo til CNA. Han bemærkede, at en gruppe indsatte, som deltager i fængselspræstens arbejde, og som normalt deltager i fængselsmessen, var blevet udvalgt fra forskellige dele af fængslet til at deltage i pavemessen.
Han beskrev, hvordan en af fængselspræsterne havde dannet et lille kor blandt de indsatte, som havde øvet sig sammen i ugerne op til pavens besøg.
Fangerne deltog også i liturgien ved at bringe gaverne op under offertoriet, mens fængselsbetjentene læste de bibelske tekster.
For Impagliazzo er dette øjeblik i håbets jubilæum en påmindelse om, at fangerne ikke er »begrænset til deres fejltagelser«.
»De er en del af en rejse, af en kristen rejse sammen med andre kristne mennesker over hele verden,« sagde han.
Under pavens spontane prædiken talte Frans direkte til fangerne og understregede, at en af jubilæets nådegaver er »at åbne hjerterne for håb«.
»Mist ikke håbet. Hold fast i håbets anker,« understregede pave Frans.
I slutningen af messen tog paven sig tid til personligt at hilse på hver enkelt fange, der var til stede, og sendte en hilsen til dem, der var tilbage i deres celler.
»Jeg beder for jer hver dag,« sagde pave Frans til de indsatte.
»Det gør jeg virkelig. Det er ikke en talemåde. Jeg tænker på jer, og jeg beder for jer,« fortsatte han. »Jeg ønsker jer megen fred.«
Fangerne forærede paven en række gaver, herunder en miniaturegengivelse af fængslets hellige dør, der er lavet af træ fra migrantbåde, og en kurv med håndlavede ting fra fængslets kvindeafdeling. Til gengæld gav pave Frans et pergament med et budskab om håb.
Biskop Benoni Ambarus, en hjælpebiskop i Rom, som fører tilsyn med bispedømmets velgørende initiativer, kaldte dagen for en »drøm, vi har dyrket i lang tid«. Ambarus fungerede som celebrant ved alteret under messen, som blev koncelebreret af paven.
Pave Frans annoncerede sin hensigt om at åbne en hellig dør i et fængsel for første gang under et ordinært jubilæum i sin pavebulle Spes Non Confundit (»Håbet skuffer ikke«), hvor han opfordrede til, at Kirkens hellige år skulle være et øjeblik, hvor »regeringer iværksætter initiativer, der har til formål at genoprette håbet; former for amnesti eller benådning ... og programmer for reintegration.«
»I løbet af det hellige år er vi kaldet til at være håndgribelige tegn på håb for de af vores brødre og søstre, der oplever modgang af enhver art. Jeg tænker på fangerne, som er berøvet deres frihed, og som hver dag mærker hårdheden af frihedsberøvelsen og dens begrænsninger, mangel på kærlighed og i flere tilfælde mangel på respekt for deres person,« skrev pave Frans i den pavelige bulle.
»For at give fangerne et konkret tegn på nærhed vil jeg gerne selv åbne en hellig dør i et fængsel som et tegn, der inviterer fangerne til at se på fremtiden med håb og en fornyet følelse af tillid,« sagde han.
Video
Da paven forlod Rebibbia-fængslet, stoppede han op for at hilse på de 300 indsatte og ansatte, som havde ventet uden for det overfyldte kapel på den kolde decembermorgen.
Paven gav også et improviseret interview til en italiensk tv-journalist, som han mødte i vejkanten uden for fængslet fra vinduet i den hvide Fiat 500-bil, der bragte ham tilbage til Vatikanstaten.
Pave Frans reflekterede over sit besøg og sagde i interviewet: »Hver gang jeg kommer til et fængsel, spørger jeg mig selv: Hvorfor dem og ikke mig?«
»Fordi vi alle kan falde, er det vigtigt ikke at miste håbet, at holde fast i håbets anker,« sagde han.
»Vi er nødt til at ledsage fangerne,« tilføjede han. »Jesus siger, at vi på dommens dag vil blive bedømt på dette: 'Jeg var i fængsel, og I besøgte mig'.«
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.
