Foto: Vatican Media
Af Jonah McKeown │CNA │December 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
Pave Frans skrev i december et essay til New York Times om vigtigheden af at fremme sansen for humor, at dæmpe narcissisme gennem »passende doser af selvironi« og at undgå »at svælge i melankoli for enhver pris«.
»Evangeliet, som opfordrer os til at blive som børn for vores egen frelses skyld (Matthæus 18,3), minder os om at genvinde deres evne til at smile,» skrev pave Frans i et essay fra sin nye bog, «Hope: The Autobiography «, som udkommer i januar.
Paven kaldte de mange børn, han møder, samt de ældre for »eksempler på spontanitet og menneskelighed«.
»De minder os om, at de, der opgiver deres egen menneskelighed, opgiver alt, og at når det bliver svært at græde alvorligt eller grine lidenskabeligt, så er vi virkelig på vej ned ad bakke. Vi bliver bedøvede, og bedøvede voksne gør ikke noget godt for sig selv, for samfundet eller for kirken,« skrev han.
»Ironi er medicin, ikke kun til at løfte og oplyse andre, men også os selv, fordi selvironi er et stærkt instrument til at overvinde fristelsen til narcissisme,« fortsatte paven.
»Narcissister ser sig hele tiden i spejlet, maler sig selv, stirrer på sig selv, men det bedste råd foran et spejl er at grine af os selv. Det er godt for os. Det vil bevise sandheden i det gamle ordsprog, der siger, at der kun findes to slags perfekte mennesker: de døde og dem, der endnu ikke er født.«
Pave Frans har talt om humor flere gange i løbet af sin pavetid; i juni i år var han vært for og underholdt en gruppe på over 100 komikere, stand-up-komikere og humorister i den største - og muligvis eneste - samling af komikere i Vatikanet, siden pave Pius V fjernede den pavelige gøglerrolle i 1500-tallet.
Under et nyligt besøg hos den franske præsident Emmanuel Macron på Korsika anbefalede pave Frans, at Macron læste hans apostoliske formaning Gaudete et Exultate og henledte opmærksomheden på en passage, der henviser til Sankt Thomas Mores bøn om humoristisk sans.
»Herre, giv mig en sans for humor. Giv mig nåden til at forstå en vittighed, til at opdage en smule glæde i livet og til at kunne dele den med andre«, lyder bønnen, som pave Frans tidligere har beskrevet som ›meget smuk‹ og reciterer dagligt.
Paven gav i sit essay eksempler på god humor, som hans medpaver Johannes XXIII og Johannes Paul II havde udvist.
Johannes XXIII skulle for eksempel have fremvist sin selvironi, da han spøgte med, at han ofte besluttede sig for at tale med paven om alvorlige problemer, før han huskede, »at paven er mig«.
I en anekdote om Johannes Paul II's legende modstand mod stive forventninger til klerikal adfærd skrev Frans, at helgenen engang, mens han stadig var kardinal, blev irettesat for at nyde mange udendørs sportsaktiviteter, hvorved Johannes Paul svarede, at »det er aktiviteter, der praktiseres af mindst 50 % af kardinalerne.« På det tidspunkt var der kun to kardinaler i Polen.
»Nogle gange fremstår vi [paver] desværre som bitre, triste præster, der er mere autoritære end autoritative, mere som gamle ungkarle end gift med kirken, mere som embedsmænd end præster, mere overmodige end glade, og det er bestemt heller ikke godt«, skrev paven.
»Men generelt har vi præster en tendens til at nyde humor og har endda et pænt lager af vittigheder og sjove historier, som vi ofte er ret gode til at fortælle, såvel som at være genstand for dem.«
I sit essay fortalte paven også en vittighed, der involverede ham selv, og som her er trykt i sin helhed:
Så snart han ankommer til lufthavnen i New York på sin apostoliske rejse i USA, finder pave Frans en enorm limousine, der venter på ham. Han er lidt flov over den storslåede pragt, men tænker så på, at det er længe siden, han sidst har kørt bil, og aldrig et køretøj af den slags, og han tænker ved sig selv: Okay, hvornår får jeg chancen igen? Han kigger på limousinen og siger til chaufføren: »Du kunne ikke lade mig prøve den, vel?« »Hør, jeg er virkelig ked af det, Deres Hellighed«, svarer chaufføren, «men det kan jeg ikke, der er jo regler og bestemmelser.«
Men du ved, hvad man siger, om hvordan paven er, når han får noget i hovedet ... kort sagt, han insisterer og insisterer, indtil chaufføren giver efter. Så pave Frans sætter sig bag rattet på en af de enorme motorveje, og han begynder at nyde det, trykker på speederen og kører 80, 90, 120 kilometer i timen ... indtil han hører en sirene, og en politibil kører op på siden af ham og standser ham. En ung politimand kommer op til det mørklagte vindue. Paven sænker det nervøst, og politimanden bliver helt hvid i hovedet. »Undskyld mig et øjeblik,« siger han og går tilbage til sin bil for at ringe til hovedkvarteret. »Chef, jeg tror, jeg har et problem.«
»Hvilket problem?« spørger chefen.
»Jeg har stoppet en bil for at køre for stærkt, men der er en fyr i den, som er virkelig vigtig.« »Hvor vigtig? Er han borgmester?«
»Nej, nej, chef ... mere end borgmesteren.«
»Og hvem er der mere end borgmesteren? Guvernøren?«
»Nej, nej, mere. ...«
»Men han kan ikke være præsident?«
»Mere, tror jeg. ...«
»Og hvem kan være vigtigere end præsidenten?«
»Hør her, chef, jeg ved ikke præcis, hvem han er, men jeg kan kun sige, at det er paven, der kører ham!«
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.
