PODCAST │ Kristendom i en nøddeskal: Kommunikation

Lyt til prædiken:
1. læsning: Es 52,7-10 │ 2. læsning: Hebr 1,1-6 │ Evangelium: Joh 1,1-18
I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. (Indledning til Johannes-evangeliet)
Nøgleordet i 1. juledags tre tekster er ORD. Hvad er et "ord". Ord kommer indefra og har en betydning. Det vil sige noget til nogen. Ord er et kommunikationsmiddel mellem personer. Ordet "Ord" er noget meget vigtigt. Menneskets problem nummer ét; vi har mistet evnen og måske viljen til at kommunikere med hinanden.
Hovedbudskabet 1. juledag er, at Gud ønsker en relation til enhver af os. Han taler gennem vores sprog. Hvorfor? - For at nå vort hjerte. Det Gud har på hjerte skal nå vores hjerte. Det er kristendommen i en nøddeskal.

