14. november 2025
Pave Frans

Urbi et Orbi: Pavens opfordring til verden

Pave Frans holder Urbi et Orbi-talen på Peterspladsen, onsdag den 25. december 2024 | Credit nike air jordan 1 factory outlet: Daniel Ibáñez/CNA

Af Kristina Millare │ CNA │25. december 2024
Oversættelse KATOLSKLIV │ EWTN Danmark

Pave Frans holdt juledag den traditionelle Urbi et Orbi-tale og velsignelse i Vatikanstaten og opfordrede alle mennesker og nationer til at »dæmpe lyden af våben og overvinde splittelse«.

Paven leverede sit budskab juledag med udsigt til tusindvis af internationale pilgrimme på Peterspladsen fra Peterskirkens centrale loggia og insisterede på, at en »retfærdig og varig fred« kun kan opnås i vores verden, hvis folk først henvender sig til »Barmhjertighedens Fader«.

Pave Frans holder Urbi et Orbi-talen på Peterspladsen, onsdag den 25. december 2024. Kredit: Daniel Ibáñez/CNA

»Lad os blive forsonet med Gud,« sagde han. »Så vil vi blive forsonet med os selv og være i stand til at blive forsonet med hinanden, selv med vores fjender.«

»Guds barmhjertighed kan gøre alt. Den løser alle knuder. Den river enhver mur af splittelse ned.«

Efter at have åbnet den hellige dør til Peterskirken juleaften for at indlede jubilæumsåret 2025 fortsatte pave Frans onsdag sin opfordring til alle mennesker af god vilje om at være »håbets pilgrimme«.

»Lad os åbne vores hjerters døre for ham, ligesom han har åbnet sit hjertes døre for os,« sagde han i sit budskab den 25. december.

'Dristighed' er nødvendig for at forhandle fred i Ukraine og Mellemøsten

Den Hellige Fader brugte talen til at opfordre landenes ledere til at »åbne døren« for dialog og møde og gav udtryk for sin særlige bekymring for sårbare samfund, der dagligt påvirkes af krig, vold og politisk uro.

»Må lyden af våben blive bragt til tavshed i Ukraine,« opfordrede paven. »Må der være det mod, der er nødvendig for at åbne døren til forhandling og til gestus af dialog og møde.«

Den Hellige Fader gentog også sin opfordring til våbenhvile i Gaza og sin åndelige nærhed med kristne samfund spredt over Israel, Palæstina, Libanon, Syrien og Libyen.

»Må dørene til dialog og fred blive åbnet i hele den region, der er ødelagt af konflikt!« sagde han.

Opfordrer til at gøre en ende på 'terrorismens svøbe' i Afrika

Paven bad også om en »ny tid med håb« for befolkningerne på Afrikas Horn, i Congo, Burkina Faso nike revolution 7, Mali, Niger, Mozambique og Sudan.

»Den humanitære krise, der rammer dem, skyldes hovedsageligt væbnede konflikter og terrorismens svøbe, der forværres af de ødelæggende virkninger af klimaforandringerne,« sagde han.

For Sudan bad den hellige fader især om, at Gud måtte »støtte det internationale samfunds bestræbelser på at lette adgangen til humanitær hjælp for civilbefolkningen« og om fornyede forhandlinger om en våbenhvile mellem de stridende parter.

Respekt for det enkelte menneskes rettigheder og værdighed

Med udgangspunkt i temaet »håb« bad Frans for de politiske myndigheder i Myanmar, Haiti, Venezuela, Colombia, Nicaragua og Cypern om at bringe freden tilbage i deres lande.

»Må de arbejde, især i dette jubilæumsår, for at fremme det fælles bedste og respektere hver persons værdighed og overvinde politiske splittelser,« sagde han.

»Måtte dette jubilæum være en mulighed for at rive adskillelsens mure ned og de ideologiske mure, der så ofte præger det politiske liv,« tilføjede han.