Bispedømmet København

Biskop Czeslaw Kozon sender jule- og nytårshilsen

Billede: Marco Palmezzano, Den hellige familie med Johannes Døberen og Katarina af Alexandria, 1521. Tempera og olie på poppeltavle, Brooklyn Museum. (Ingen kendte copyright-restriktioner).

Biskop Czeslaw Kozon

Kære alle, som følger Katolsk Liv,

”Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange.” Sådan synger vi i andet vers af julesalmen ”Kimer, I klokker.” Frelserens fødsel markerer solhvervet i menneskehedens historie, og ved hver jul og hvert årsskifte håber vi at få lov til at opleve en forskel i forhold til det år, der snart ligger bag os.

Julen og årsskiftet i år er noget særligt, idet de to begivenheder markerer begyndelsen af jubelåret i Den katolske Kirke. Det betyder, at vi mere end ellers har lov til at forvente os noget af det nye år. Selv om vi hvert år traditionelt og lidt vanemæssigt udtrykker håb om, at det nye år bliver lysere, så ved vi også, at de fleste af de ting, der bekymrer os, ikke gør holdt foran en bestemt dato. Det gør de heller ikke nødvendigvis foran et jubelår. Ikke desto mindre er et jubelår en særlig appel til os om at fatte håb og til at beslutte os for nogle helt særlige nytårsforsætter.

”Håb” er det første ord i pave Frans’ bulle, ”Spes non confundit,” (SNC) det dokument, hvormed han proklamerer jubelåret. ”Håbet gør ikke til skamme” (jf. Rom. 5,5) lyder oversættelsen. Nogle vil nok synes, at det er et dristigt udsagn, for bliver mange håb ikke ofte gjort til skamme? Dertil kommer, at Paulus i vers 4 siger, at det er fastheden, der skaber håb. Vil mange ikke mene, at fastheden skal komme af et håb, der er opfyldt, så det mod, man derved vinder, gør det nemmere at håbe fremover?

Håb er noget, man på én gang skal bede om og selv prøve på at mobilisere. I sin bulle skriver pave Frans: ”Alle håber. I hvert eneste menneskes hjerte findes håbet som en længsel og forventning om noget godt, selv om man ikke kan vide, hvad morgendagen bringer. Fremtidens uforudsigelighed fremkalder modstridende følelser, der rækker fra fortrøstning til frygt. fra sindsro til modløshed, fra sikkerhed til tvivl……… Måtte jubelåret være en lejlighed for alle til at genopvække håbet” (SNC nr. 1).

Vi lever i en tid, hvor mange ting virkeligt gør det nødvendigt at mobilisere håb: krige med deraf følgende humanitære katastrofer, politisk ustabilitet i ellers fredelige lande, landflygtighed, klimakatastrofer, sult og sygdomsepidemier. Også i Kirken er vi udfordret: At leve og bevare troen kræver beslutsomhed og nogle gange heltemod, ikke mindst for de kristne, der direkte mærker forfølgelse eller chikane.

Jubelårets begyndelse markeres med åbning af hellige porte i Rom. En åben dør er fjernelse af en forhindring, en ny mulighed, adgang til nyt håb og mulighed for tilgivelse og fornyelse, alt sammen noget, Gud gør til virkelighed for os.

I salmen ”Gør døren høj, gør porten vid” appelleres der til os om at åbne døren for Gud, lade ham holde indtog i vort liv og præge det, både med glæde og med vilje til omvendelse. ”Gud elskede os først,” jf. 1. Joh. 4,19. At komme til tro på ham sker ved, at han åbner døren til sin rige virkelighed. Samtidig står Menneskesønnen også ved vor dør og banker på (jf. Åb. 3,20) og beder om at blive lukket ind for at holde måltid og have fællesskab med os.

Lad os gøre begge dele: Gå ind ad den dør, Gud åbner for os, lade ham gå ind ad vor egen dør.

Må Gud velsigne vort bispedømme og være med os på vor vandring som Guds folk. Flere af os vil også fysisk tage på valfart til Rom som udtryk for vort ønske om at få del i jubelårets gaver.

Jeg siger tak til alle, der engagerer sig i Kirkens liv herhjemme: Præster og diakoner, ordenspersoner og andre gudviede, alle, der arbejder i menighederne og blandt vore fremmedsprogede trosfæller, bispedømmets institutioner, bispekontoret, pastoralrådet, de karitative organisationer, i ungdomsarbejdet, i skolerne og hvor end der lægges et engagement for dagen, nogle gange også stilfærdigt.

Med ønsket om en glædelig julefest samt et rigt og velsignet jubelår til alle, som arbejder for, bidrager til og følger Katolsk Liv.

 


Annoncer og betalingsmure

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER



KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.