Af: Thomas Maria Melchior
Gads Forlag 2024
496 sider, 399,95 kr.
Anmeldelse af: Birgit Bidstrup Jørgensen
Søstre for livet er skrevet for katolikker og andre med historisk interesse for den katolske kirkes tilbagekomst i Danmark efter reformationen for at grundlægge nye menigheder her. Hidtil har der ikke eksisteret en samlet beskrivelse af katolske søsterfællesskabers væsentlige betydning for menighedsdannelsen og for hospitalsvæsenets udvikling fra moderne hospitalers spæde begyndelse i Danmark efter 1860.
”Søstre for livet” er en stor og en meget flot bog. Med sine mange illustrationer, indbyder den til at bladre rundt i bogen. Man kan få et kig i bogen efter anmeldelsen. Men den er også engagerende læsning om en enestående indsats fra de mange anonyme søstre, der uegennyttigt brugte deres liv i indsatsen for deres medmennesker. De gav dermed et bidrag til udviklingen af det danske sundhedsvæsen, som ikke hidtil er beskrevet af historikere som en helhed og aldrig er blevet anerkendt efter fortjeneste.
Indledningskapitlet beskriver sygehusvæsenets udvikling i Danmark før og efter reformationen og udviklingen af kvindeligt kloster- og ordensliv i Vesteuropa fra antikken og fremefter. I Danmark var det forbudt at være katolik i perioden fra reformationens indførelse i 1536 og indtil Grundloven af 1849 igen sikrede religionsfrihed. Derfor var der i denne periode ingen katolske menigheder og ingen ordensfællesskaber i Danmark, og derfor var det en stor opgave for dem, der kom hertil, at bidrage til grundlæggelsen af katolske menigheder. Ikke mindst økonomisk.
Bogens første del handler om Sankt Joseph-søstrene, der som det første katolske ordensfællesskab sendte fire søstre til Danmark i 1856. Fra deres spæde begyndelse med at yde sygepleje i private hjem, udviklede Sankt Joseph-søstrene sig til ved flid og nøjsomhed at grundlægge og drive flere hospitaler og skoler i København, Fredericia, Randers, Odense, Aarhus, Horsens, Esbjerg samt Island, Færøerne og Grønland. Disse grundlæggelser og de omstændigheder, de skete under, er beskrevet i separate afsnit.
Anden del af bogen beskriver i hvert sit kapitel 11 andre søsterfællesskaber, som har virket i Danmark med forskellige klinikker samt hospitals-, skole- og børnehavedrift. Det gælder Den Kristne Kærligheds søstre, Sankt Elisabeth-søstrene, Kamillianerne (som ret beset var præster, der også drev hospital og ydede sygepleje), Visdommens Døtre, Sankt Vincent-søstrene, Sankt Hedvig-søstrene, Søstre af Marias Hellige Hjerte af Berlaar, Missionssøstre af det Dyrebare Blod, Elisabethinerne, Benediktinerinderne af den Hellige Lioba og Maria Immaculata-søstrene.
Indholdet i kapitlerne er lidt usystematisk organiseret; i nogle præsenteres de forskellige søsterordeners spiritualitet og uddannelse til deres gerning i begyndelsen af kapitlet, i andre først til sidst og i flere tilfælde ikke særlig dybtgående. Derved nedtones det, der har med søstrenes tro og dens praksis at gøre, hvad der dog heller ikke er bogens primære hensigt. I alle kapitler beskrives kort de forskellige søsterordeners historie, deres vej til Danmark og deres virke her. Som bogens titel peger på, er vægten særlig lagt på bygning og drift af hospitaler – med mange arkitektoniske detaljer – og udviklingen i deres funktion og indretning. Der er i mindre grad lagt vægt på søstrenes bidrag til samarbejde med præsterne om dannelsen af katolske menigheder og deres virke inden for skolevæsen og børneforsorg, men det nævnes, så læseren får indtryk af hele omfanget af deres virke. Søstrenes daglige liv med næstekærlig pleje, der i begyndelsen blev givet uden vederlag, mens de ofte selv levede i den dybeste fattigdom, beskrives også.
De første søstres ankomst faldt sammen med, at det helt utilstrækkelige danske sundhedsvæsen, som nærmest var ikke-eksisterende uden for hovedstaden, blev alvorligt udfordret af store epidemier, samtidig med at fremskridt inden for lægevidenskaben gjorde det muligt at behandle stadig flere sygdomme og derfor øgede behovet for hospitalsindlæggelser. På dette tidspunkt fandtes endnu ingen sygeplejeuddannelser og ingen organiseret og faglært sygepleje på de eksisterende hospitaler, så søstrene, der var oplært i sygepleje, gjorde en stor forskel, og deres arbejde med sygepleje, børnehjem og børnehaver samt skoler øgede kontaktfladen til lokalbefolkningen til gavn for dannelsen af nye katolske menigheder.
Da de første søstre ankom rundt omkring, var de totalt fremmede skabninger for danskerne, som i begyndelsen tog imod dem med stor skepsis, der hos deres patienter dog måtte vige for en dyb respekt. Snart kunne søstrene grundlægge de første hospitaler, hvor de var dygtige administratorer og i stand til at knytte dygtige og innovative speciallæger til hospitalerne, ligesom de også drev sygeplejeskoler af meget høj standard, hvor de uddannede både søstre og elever, der ikke var medlemmer af ordensfællesskabet. Disse sygeplejeskolers innovative uddannelsesmetoder kunne dog godt være bedre belyst.
Fra offentlig side var skepsis over for søstrene større, selv om amter og kommuner, der ellers havde ansvaret for at bygge og drive hospitaler, hurtigt så deres fordel i, at en del af behovet for sengepladser og behandling blev dækket af de private hospitaler, som søsterordener selv afholdt udgifterne til at etablere, og hvor de så til gengæld kunne indgå aftaler om prisen for behandling af patienter.
Deres skepsis viste sig i, som Melchior skriver, at: ”Det offentlige udarbejdede kontrakter, hvor man forbød katolske søstre at missionere over for indlagte protestantiske patienter, i modsætning til de protestantiske diakonisser, som ikke fik pålagt denne begrænsning” (s 33). Man frygtede, at borgerne ”ville blive bragt ind under pavens regimente … en smitte, der måtte bekæmpes” (s. 38).
Alligevel strømmede patienterne til. Søstrenes hospitaler havde moderne udstyr og kunne tilbyde behandling af specialister inden for øre-, næse og halssygdomme, øjensygdomme, fødselshjælp og ortopædkirurgi. Alt sammen sygdomme, der ikke tidligere fandtes specialafdelinger for. Dermed udvikledes ny viden om behandling og pleje på disse områder.
Udviklingen foregik dog sideløbende med oprettelsen af kommunale sygehuse og amtssygehuse, der efterhånden udkonkurrerede de mindre, private katolske hospitaler. Dette og den samtidige stadig vigende tilgang af nye søstre til de forskellige søsterordener fra midten af 1900-tallet blev årsag til, at søstrene efterhånden måtte lukke deres forskellige institutioner.
Da de var flest, var der op mod 800 søstre i Danmark fra forskellige ordensfællesskaber. Nu har mange af dem forladt Danmark, og der er kun få søstre tilbage.
Thomas Maria Melchiors bog har til hensigt at vise, hvor stor indflydelse søstrenes arbejde har haft på den katolske kirkes tilbagevenden til Danmark, og hvor meget det danske sundhedsvæsen og deres mange patienter gennem tiden har at takke søstrene for.
Thomas Maria Melchior er overlæge på Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital Roskilde. Hans interesse for at beskrive søsterfællesskaberne og deres hospitaler opstod, da han fandt et billede af sin mors tanter, tre ordenssøstre fra Dalum Kloster. Da han undersøgte sagen nærmere, fandt han, at mange søsterfællesskaber havde etableret selvejende hospitaler i Danmark, som havde øget sengekapaciteten især i provinsen med op til 75 %. Men deres historie var næsten ubeskrevet. Det er den ikke længere. Forfatterens lægefaglige indsigt mærkes i bogen som en styrke. Til gengæld er perspektivet i bogen også primært lægefagligt og medicinhistorisk frem for sygeplejefagligt og -historisk, som var søstrenes bidrag til udvikling af sundhedsvæsenet når der ses bort fra deres byggerier.
”Søstre for livet” kan hermed anbefales. Den er informativ, interessant og levende fortalt og vil ikke blot være af interesse for de mange katolikker, der gennem deres liv har haft kontakt med søstrene i sogne, skoler og hospitaler. Den er interessant og relevant, hvis man vil vide mere om sygehusvæsenets udvikling i Danmark, for den historie kan ikke beskrives uden at nævne søsterfællesskabernes enorme indsats.
Bemærk: Sankt Joseph Søstrene i Danmark har kritiseret udgivelsen "Søstre for livet".
Den kritik kan du læse og downloade HER - (red).
Kig i bogen her:
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.
