Overskrifter
Katie Breckenridge │ NCR │17. december 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
Tidligere klinikmedarbejdere fortæller rystende historier om manipulation, ulovlig praksis og den vedvarende rædsel ved senaborter.
Pro-life-organisationen And Then There Were None, som arbejder for at hjælpe abortarbejdere med at forlade branchen, afholdt for nylig et webinar med Angela Huguenin som vært. Webinaret havde til formål at modbevise det synspunkt, at sene aborter kun udføres i »desperate situationer« og derfor er »nødvendige«, og at kaste lys over løgnene om, at sene aborter er sikre og sjældne.
CDC [Centers for Disease Control and Prevention] rapporterer, at der årligt udføres mere end 70.000 aborter i andet og tredje trimester i USA *, og i modsætning til den opfattelse, at disse aborter udføres på grund af uovervindelige føtale abnormiteter, eller at de ofte udføres for at redde moderens liv, sagde tre tidligere klinikmedarbejdere, at mellem 95-99 % af de sene aborter, de var vidne til, simpelthen blev søgt af bekvemmelighedsgrunde.
Noemi Padilla
Den første gæst, Noemi Padilla, arbejdede som sygeplejerske i opvågningsrummet på en privat klinik i Florida. Hun var ofte vidne til anmodninger om abort på grund af dårlig økonomi, problemer med fædre, mødres følelse af ikke at være parate og andre håndgribelige, ikke-medicinske årsager. Padilla var endda vidne til aborter, der udelukkende blev udført på grund af kønsvalg eller fordi barnet var »mindre end perfekt« (hvilket ofte betød »med Downs syndrom«).
Hendes klinik blev et populært sted for ansatte på krydstogtskibe, som havde brug for at slippe af med »beviser« på, at de havde overtrådt deres kontrakts krav om at afholde sig fra seksuelle relationer med kolleger. De udnyttede disse kvinders sårbarhed og tog ekstra betaling for den hurtigt nødvendige »VIP-feriedestinationspakke« - et arrangement, der ikke tilbød nogen opfølgning, efter at kvinderne var kommet om bord på deres skibe igen.
Da hun beskrev aborterne på klinikken, sagde hun, at aborter i andet trimester begyndte efter 11 uger. Den første dag blev der givet medicin for at stoppe babyens hjerteslag, efterfulgt af medicin på dag to og tre for at sætte fødslen i gang. Efter den første dosis blev kvinderne enten sendt hjem eller indlogeret på billige moteller uden yderligere lægeligt tilsyn.
Padilla talte også om, hvordan de manipulerede med den lovlige grænse for abort, som var lige under 24 uger i Florida på det tidspunkt, hvor hun blev ansat. Under ultralydsscanninger ændrede ucertificerede teknikere simpelthen datamarkørerne, så fosterets gestationsalder så ud til at ligge inden for de juridiske retningslinjer.
Sonia Torrez
Den anden taler, Sonia Torrez, arbejdede på en privat klinik i Texas og forklarede, hvordan deres procedurer adskilte sig fra det, Noemi beskrev. Torrez' klinik gav ikke medicin for at stoppe hjerteslaget. I stedet gik de direkte i gang med at sætte fødslen i gang og krævede, at kvinderne kom tilbage dag efter dag, indtil de havde fået nok medicin til at udvide sig tilstrækkeligt til, at klinikken kunne fjerne resterne. Hun bekræftede, ligesom Noemi, at man kunne manipulere med graviditetsalderen ved hjælp af ultralyd.
Hun fortalte også historien om en kvinde på hendes klinik, som blev tvunget til at få en abort, efter at hun havde fået at vide, at hendes barn havde, hvad der viste sig at være en mindre fysisk abnormitet. Desværre bliver abort ofte fremhævet som den anbefalede »løsning« i sådanne tilfælde, og der bliver ikke talt meget om behandlingsmuligheder og korrigerende operationer.
Adrienne Moton
Adrienne Moton arbejdede på Kermit Gosnells klinik i Philadelphia. Hun rapporterede, at klinikken på trods af den lovlige grænse på 24,5 uger ofte udførte aborter i 28-30 uger.
Hun fortalte en alarmerende historie om en 30 uger gammel dreng, som efter at være blevet født i live blev efterladt til at dø. Hun bad for ham og fortalte ham, hvor ked af det hun var. Traumet fra hans død påvirkede hendes mentale helbred alvorligt. Hun kunne ikke sove i mørke i halvandet år. Hver gang hun forsøgte at sove, så hun barnet stå der og give hende et blik, der så ud til at spørge: »Hvorfor hjalp du mig ikke?«
Moton var også vidne til tvungne aborter på sin klinik. En kvinde, som blev ved med at forlade klinikken, fordi hun ikke ville have en abort, havde en mand, som blev ved med at slæbe hende tilbage og endte med at lægge hende i håndjern på en af stolperne på klinikkens badeværelse. Hun sagde, at personalet ikke ville ringe til politiet, fordi manden selv var politibetjent.
Padilla nævnte også de dybere problemer, der opstår, når en mindreårig bliver bragt ind til en tvangsabort af sin alfons eller misbruger - en praksis, der var udbredt på deres klinikker.
Dødsattester
De tre gæster diskuterede de forskellige procedurer for dødsattester på deres klinikker. Huegenin påpegede, at denne variation »kaster lys over opdelingen af, hvor vi er som nation. Nogle anerkender det som et liv, og andre gør ikke.«
Padilla sagde, at de i Florida slet ikke havde dødsattester, for så ville der være en stiltiende anerkendelse af, at et liv var slut. »Der var ingen fødselsattest,« sagde Padilla, «så hvordan skulle der kunne være en dødsattest?«
Torrez sagde, at de i Texas var forpligtet til at indsende dødsattester med patienternes underskrifter. De ville med vilje skjule attesterne i stakken af andre papirer, som patienten skulle underskrive.
Padilla tilføjede, at abortklinikker ikke drives efter almindelige medicinske retningslinjer, så ikke engang almindelig medicinsk praksis blev forklaret til medarbejderne. Selv om klinikkerne blev revideret regelmæssigt, sagde Huegenin, at de vidste, hvornår revisorerne kom, at personalet valgte, hvilke journaler de ville have revideret, og at de scannede journalerne for at sikre sig, at de var korrekte og i orden, før de afleverede dem.
Healing
Hvordan håndterer disse kvinder alt det, de har været vidne til? Padilla sagde, at det er noget, de vil have med at gøre resten af deres liv, da en bestemt lugt, lyd eller handling kan udløse og fremskynde deres heling.
Moton sagde, at en dag eller to før hun fortæller sin historie, har hun stadig drømmen om drengen, der står på hendes værelse.
Torrez sagde, at hun stadig har svært ved at forlige sig med det, hun har gjort, men hun takker konstant Gud for at have taget hende væk fra det onde.
Alle tre kvinder vil blive have behov for healing resten af deres liv med hjælp fra And Then There Were None, men de er også stærke nok til at hjælpe de nye abortmedarbejdere, der kæmper med at forlade feltet.
* Det er almindeligt at dele graviditetens forløb op i tre dele. Dem kalder man trimestre: uge 0-12 (første trimester), uge 13-26 (andet trimester) og uge 27- 40/41/(42) (tredje trimester).
SE OG LÆS også indslag på DR: Ludvig lå kun 24 uger i sin mors mave - HER
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER