Professor, dr. Pascal Hector
Tysk ambassadør i Danmark
Tale under vesper i St. Andreas Kirke,
14. december 2024
ADVENT: en tid med håb. Derfor er mit mål i dag at sende et signal om optimisme.
Men vi bliver konfronteret med så mange deprimerende og endda ødelæggende nyheder: Krig, selv i Europa, kun få hundrede kilometer væk, på grund af russisk aggression. Økonomisk usikkerhed, som får os til at frygte for vores velstand og vores job.
Men frem for alt: en trussel mod selv vores demokratiske sameksistens, vores demokratiske beslutningsprocesser som sådan, gennem en bevidst manipulation af sandheden, de berømte "falske nyheder".
En særlig dimension påtages de sociale medier og den bevidste fordrejning af sandheden af ondsindede aktører indefra og udefra vores samfund som en del af hybrid krigsførelse i disse medier.
Selve sandhedens eksistens sættes spørgsmålstegn ved: der er ikke én sandhed, men mange parallelle, ligeværdige, de "alternative fakta", siger nogle.
Selvom det indrømmes, at sandheden udgår, siger nogle, at vi mennesker alligevel ikke kan genkende den og derfor i praksis ville være nødt til at acceptere flere parallelle sandheder.
Det er spørgsmål, der især bekymrer mig meget som diplomat, men også som menneske i disse dage.
Derfor vil jeg gerne koncentrere mig om to helt centrale spørgsmål i de næste par minutter: Hvad er sandhed? Og: Hvordan kan vi genkende det?
Bibelen beskæftiger sig også med dette spørgsmål: I Johannesevangeliets passionshistorie (Joh. 18, 37-38) føres Jesus frem for Pilatus og svarer på spørgsmålet om, hvorvidt han er en konge, bl.a. : "(...) grunden til, at jeg blev født og kom til verden, er for at vidne om sandheden. Alle på sandhedens side lytter til mig.”
Hvorpå Pilatus stiller sit berømte spørgsmål: "Hvad er sandhed?", som dog forbliver ubesvaret i resten af denne tekst.
Så spørgsmålet er: Findes der sandhed, og hvordan kan vi genkende den? Det er ikke nemt at besvare disse spørgsmål, for svaret varierer alt efter hvilket område af virkeligheden vi kigger på.
Lad os tage naturvidenskaben: her har vi den videnskabelige metode: der fremlægges en afhandling om, hvordan tingene kunne være, og derefter bruges eksperimenter til at kontrollere, om denne tese kan verificeres, eller om den må anses for falsk. Dette er en induktiv metode til at søge sandheden.
Det betyder, at vi i naturvidenskaben aldrig kan finde en positiv sandhed, i den forstand, at det er fastslået uden tvivl og én gang for alle, at et faktum svarer til sandheden.
Men vi kan komme stadig tættere på sandheden gennem den videnskabelige debat om de mennesker, der deltager i videnskabelig forskning. Og på den måde kan der ske konstant fremskridt mod sandheden. De store videnskabelige fremskridt, som menneskeheden har gjort i de sidste par århundreder, viser, hvilke vigtige tilgange til sandheden, der er afgørende for vores hverdag, allerede har været mulige på dette område.
Anderledes er det i teologien: Her gælder en mere deduktiv tilgang til at fastslå sandheden: Med udgangspunkt i nogle få teser, der accepteres som trossandheder, hvilket betyder f.eks. baseret på guddommelig åbenbaring udvikles et system, der er så konsekvent og fri for modsigelser som muligt.
Her er sandhed frihed fra modsigelser baseret på troens principper, der antages at være sande. Det var Saint Pauls store bedrift, at han integrerede fornuftens principper fra græsk filosofi i religionen, hvilket har gjort det muligt for kristendommen at udvikle et meget detaljeret og konsekvent system af trossandhed gennem årtusinder.
Det adskiller sig igen i forhold til historien, som også omfatter den nyeste historie, altså politik: Her opstår sandhed fra kilderne. Søgningen efter det skal tage udgangspunkt i kilderne, altså fra politikernes faktiske udsagn, stille spørgsmålstegn ved dem og sætte dem ind i den historiske kontekst. Heller ikke her kommer man til en fuldstændig forståelse af sandheden, men i det mindste til en klar tilnærmelse.
Dette er kun tre eksempler, og mange flere kunne og bør analyseres for mere grundig forskning. Men allerede nu viser disse tre eksempler, hvor forskellige de end måtte være, ét aspekt meget tydeligt:
Selvom sandheden synes at eksistere, kan vi mennesker ikke genkende den i dens absoluthed, men vi kan komme meget tæt på og stadig tættere på denne sandhed. Frem for alt kan vi udelukke klart falske fakta, identificere dem og fjerne dem fra denne proces.
Midlerne til at gøre dette er forskellige fra emne til emne, som vist ovenfor, men i deres kerne er den åbne og ærlige debat mellem mennesker, der oprigtigt stræber efter sandheden.
Vi er også i stand til tydeligt at skelne dem, der ikke forfølger denne undersøgelse af sandheden i god tro, men ønsker at bruge den bevidste fordrejning af fakta til at fremme egoistiske mål, der forfølges i hemmelighed.
Det er dem, der ikke overholder de metoder, der er relevante for forskningen i sandheden på det respektive område.
Dette er en erkendelse, som jeg tror, giver håb: det er muligt og værd at søge efter sandheden og stræbe efter sandheden. Vi mennesker er ikke prisgivet begivenheder, men har muligheder for at påvirke dem. For at blive ved vores eksempel på søgen efter sandhed har vi muligheden og derfor også forpligtelsen til at komme så tæt på den som muligt gennem ærlig diskurs og oprigtig anvendelse af det respektive fagområdes metoder.
Lad os, og dette er mit meget praktiske forslag i dag, anvende denne indsigt især på vores daglige brug af sociale medier og dermed yde vores eget personlige bidrag til kampen mod desinformation og hybrid krigsførelse.
Et yderligere aspekt: Sandhedens store nærhed til det guddommelige er ikke kun tydelig i Johannesevangeliet, men har også fundet vej til politiske tekster, for eksempel den polske forfatning. Den siger: "det polske folk - alle borgere i republikken, både dem, der tror på Gud som kilden til sandhed, retfærdighed, godhed og skønhed, og dem, der ikke deler denne tro, men henter disse universelle værdier fra andre kilder ..." .
Så det betyder, at sandheden er en værdi forankret i Gud for dem, der har troen, men også uundværlig for dem, der ikke har troen. Disse er nødt til at hente denne universelle værdi fra en anden kilde, men har lige så meget behov for sandhed.
Under forhandlingerne om en europæisk forfatning blev denne idé lige så bragt på banen, og en meget lignende formulering blev foreslået, da det stod klart, at en direkte henvisning til Gud, som mange havde stræbt efter, politisk ikke var mulig. Desværre fandt dette forslag ikke flertal i det europæiske konvent. Men den debat har vist, hvor vigtigt begrebet sandhed er for vores samfund generelt, også i forbindelse med søgen efter Gud for de troende.
Jeg tror, det er et sandt budskab om håb for advent, mens vi venter på vores Frelsers fødsel.
Mellem biskoppen og diakonen, under alteret, ses det lille Sankt Andreas relikvie │ Foto: Kuno Arnkilde
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.
