Vatikanet

Vatikanets rådgivende organ for unge indleder 5-årig rejse

Se videosamtale med to af de nye repræsentanter

Af Devin Watkins │ Vatican News │ 13. december 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

20 unge mennesker mødes i Rom for at påtage sig deres roller som den nye kohorte i International Youth Advisory Body i en uge, som pave Frans afsluttede med sin personlige opmuntring til deres arbejde.

»På vores livsrejse oplever vi nogle gange, at vi ikke får den vejledning, vi har brug for, men hvis vi bare læser Christus vivit, vil vi finde vores kurs.«

Sådan lyder rådet fra Selestino Mupfigo, en ung mand fra Zimbabwe, som nu er medlem af International Youth Advisory Body (IYAB), der er under tilsyn af Dicastery for Laity, Family and Life.

Slutdokumentet fra Synoden om unge i 2018 bad Dikasteriet om at stå i spidsen for initiativet til støtte for deres ungdomskontor.

Dette markerer den anden gruppe af unge, der deltager i IYAB, efter at den første gruppe afsluttede deres femårige periode i 2023.

At finde en køreplan for livet som ung kristen

I en tale til Vatican News ved afslutningen af deres første møde i Rom roste Mupfigo pave Frans' apostoliske formaning Christus vivit, som bygger på slutdokumentet fra synoden i 2018, og kaldte det en køreplan for unge katolikkers liv.

Han sagde, at mødet i Rom har sat det nyligt sammensatte rådgivende organ på en produktiv kurs, da de var i stand til at udvikle venskaber, der vil hjælpe deres arbejde i løbet af de næste fem år.

»Vi fokuserede på vores drømme og erfaringer fra vores egen virkelighed, og hvordan vi kan bringe dem sammen til én mission, som vi kan arbejde på sammen som et organ«, sagde han.

Mupfigo udtrykte håb om, at hans fire års arbejde med unge i Zimbabwe vil være med til at informere IYAB's arbejde med at rådgive den hellige fader og den romerske kuries dicipliner om spørgsmål vedrørende unge.

Denne anden IYAB-kohorte består af 20 unge mennesker, der blev udnævnt i oktober, og de kommer fra forskellige dele af verden, og flere af dem tilhører internationale bevægelser, foreninger og fællesskaber.

Danmark er repræsenteret ved Sara Angelucci fra fællesskabet Danmarks Unge Katolikker.

At opdage Gud i hverdagen og samfundet

Jiun Lee, en ung kvinde fra Sydkorea, fremhævede den synodale metode, som det rådgivende organ bruger.

»Det, vi gør, er at bringe erfaringer fra vores eget liv, og det deler vi med Dikasteriet,« sagde hun til Vatican News. »Vi bruger også metoden Conversation in the Spirit til at udforske vores erfaringer fra 20 forskellige lande.«

Om sin egen erfaring som medlem af det katolske mindretal i Sydkorea sagde Lee, at hun altid har følt sig kaldet til aktivt at spørge sig selv: »Hvor er Gud for mig? Hvordan er han involveret i mit liv?«

Hun har fundet svarene i sin interaktion og tjeneste med andre unge som en del af bibelstudiegrupper.

»Gennem disse erfaringer opdager jeg, hvordan Gud arbejder i os som individer, som grupper og som samfund,« siger hun.

Pavens opmuntring til at være modige unge

Pave Frans mødtes fredag morgen med medlemmerne af International Youth Advisory Body for at opmuntre dem i begyndelsen af deres fælles rejse.

»Før vi mødte paven, var vi meget nervøse,« indrømmede Lee. »Men da vi mødte ham, bød han os så varmt velkommen og sagde, at vi skulle være modige. Vi fik en meget god energi fra paven i morges.«

Fra den 9.-13. december 2024 fandt det første møde for nye medlemmer af International Youth Advisory Body (IYAB) sted i Rom │ Kilde: Dikastriet for lægfolk, familie og liv.

Læs også:

Ung studerende i Danmark modtager fornem udnævnelse fra Vatikanet