Anmeldelse │ Omtale

Maria-film til december og enhver anden tid på året

Maria Juzwin som Maria i det nye dokudrama om den ubesmittede undfangelse. Premiere den 12. december.

Joseph Pronechen │ NCR │ 11. december 2024
Oversættelse og let bearbejdelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

Ny film er et stærkt, smukt dramatiseret og fotograferet dokudrama, som både er en gave til Maria, Kristi Moder, og et kærkomment syn for alle.

Der er en gave på vej til os der holder af film. En gave til advent, jul og andre tider på året. Den nye film I Am The Immaculate Conception har premiere den 12. december. Dette storslåede dokudrama, som er smukt dramatiseret og fotograferet, er en Maria-film, som præsenterer den Velsignede Moder så fejlfrit, som det er muligt for en film. Scenerne spænder fra Marias tidlige liv og bebudelsen til tiden efter korsfæstelsen, og de er alle bevægende på hver deres måde.

Fordi det er et dokudrama, giver flere eksperter i skrifter og traditioner undervejs i filmen deres besyv med om Maria og naturligvis om den ubesmittede undfangelse. Med "Marian Fathers" som samarbejdspartnere på filmen optræder kendte ansigter fra ordenen hele vejen igennem, bl.a. fædrene Chris Alar, Donald Calloway, Joseph Roesch, ordenens superior og Kazimierz Chwalek. De får også selskab af andre præster.

Filmen væver et smukt tæppe af mange dramatiske scener og elementer sammen med kommentarerne, der giver indsigt i Maria, hvad den ubesmittede undfangelse betyder, og hvordan dens essentielle betydning giver genlyd gennem århundrederne. Selv dem, der allerede er hengivne til Maria, vil opleve aha-øjeblikke, når kommentatorerne får deres hengivne »perler« til at funkle klarere og klarere.

For eksempel kaster fader Alar lys over besøget på denne måde: »Da Maria besøgte Elizabeth, var det derfor, at barnet i Elizabeths skød sprang af glæde. Uanset hvor Maria går hen, skal der være ophøjethed og hengivenhed, fordi hun bringer Kristus til os. Dette var et perfekt eksempel på den fremtidige forståelse af Maria-hengivenhed. Og faktisk, da Maria besøgte Elizabeth, sprang barnet i Elizabeths livmoder ved lyden af Marias stemme. Det er vigtigt, for det samme ord på originalsproget for 'sprang' er 'dansede'. Da barnet dansede foran Maria, som kirkefædrene kalder den nye pagtsark, gav det perfekt mening i forhold til den gamle pagtsark i Det Gamle Testamente. Den gamle pagtsark rummede den gamle lov i sten sammen med mannaen, brødet. Nu huser Maria, som den nye pagtsark, den sande nye pagt, Ordet, der blev kød og også det sande livets brød.«

Denne scene er meget vigtig af endnu en grund. Mens andre præsentationer af gæstebuddet er anstrengte og endda springer den smukke ordveksling mellem Maria og Elizabeth over, fandt den polske producer og instruktør Michal Kondrat en perfekt poetisk, filmisk måde at bringe scenen til live på, uden at efterlade Lukasevangeliet i kulissen. Da Maria og Elizabeth mødes og begynder at sole sig i begivenhedens vidunder, forstærkes skønheden i deres møde på en original måde. Musikken indrammer scenen med Marias Magnificat sunget af den rumænske kirkemusikkunstner Maria Coman. Den resulterende sang er smuk, hjertegribende og opløftende.

En scene fra filmen, som har premiere den 12. december 2024 (Foto: Courtesy photo).

Instruktør Kondrat, som bl.a. har lavet filmene Love and Mercy: Faustina og Purgatory, understreger kunstnerisk forbindelser og betydninger, som renæssancemestrene gjorde det i deres malerier. For eksempel er overgange ikke kun lærerige, men de er særligt udtryksfulde for visse forbindelser, såsom scener, der smelter sammen for at fremhæve forbindelsen mellem Jesu hellige hjerte ved den sidste nadver og den ubesmittede undfangelse i Marias forældres hjem og også med Maria som barn i templet. Det samme gælder Pietà-scenen - en rørende forbindelse mellem denne og bebudelsen. Mens Maria vugger sin søn Jesu krop, tænker hun på Gabriels ord i bebudelsen, mens billederne skifter mellem de to scener.

Disse dramatiseringer, der er filmet i Polen og USA, er forfriskende i den måde, de udfolder sig på. Begivenhederne skildres med dybde, også takket være skuespillerne. Tag f.eks. brylluppet i Kana: Festlighederne virker autentiske i forhold til tiden, men det egentlige fokus er udvekslingen mellem mor og søn, som præsenteres på en måde, der viser, at Maria ved, hvad det at give vin vil betyde for Jesu tjeneste, og hvordan det i sidste ende vil føre til hans korsfæstelse. I hendes anmodning til brudeparret er de involverede følelser spillet på det rette niveau og læses så let i Marias reaktioner, der udtrykkes på subtile måder.

I denne scene og i resten af filmen giver Maria Juzwin et af de bedste portrætter af Maria på skærmen. Hun spiller yndefuldt og fremragende Maria i et aldersspænd fra en ung teenager til en sørgende mor. Hendes subtile ansigtsudtryk og bevægelser formidler Marias følelser og antyder endda, hvad hendes tanker kunne være. Tag f.eks. mødet i evangelierne, som kan få lytterne til at undre sig over Marias reaktion, da Jesus får at vide, at hans mor og brødre leder efter ham, og han svarer: »Her er min mor og mine brødre og søstre. For enhver, der gør min Faders vilje, er min bror og søster og mor.« Marias tavse reaktion er et væld af ord værd og gør hendes tanker om, hvad han sagde, helt klare - det samme gælder for Pietà-scenen. Det samme gælder for samlingen i det øvre rum i pinsen med et perfekt forlænget fokus på Marias ansigt; uden et ord hjælper Juzwin seerne med at indse - og se - Marias følelse af håb, fred, ro og vision for fremtiden.

Som Jesus bringer Kamil Przystal en stille styrke og intensitet, især i scenerne med den sidste nadver og brylluppet i Kana.

Alle disse scener suppleres og forklares af flere fortællere. Præsterne fra Marian Fathers, der er kendt for deres marianske arbejde og forbindelserne til den guddommelige barmhjertighed, og andre præster kaster alle lys over, hvordan den ubesmittede undfangelse passer perfekt og nødvendigt ind i vores frelse og fører til mariansk hengivenhed gennem århundrederne. Alle forklaringer og oplysninger er dybe, men alligevel lette at forstå, og de fremhæver, hvordan Maria kan fødes ubesmittet uden arvesynd, og hvorfor, som Johannes Paul II sagde, »mysteriet om den ubesmittede undfangelse er selve kernen i vores tro.«

Kondrat forstærker disse fortællinger yderligere og holder det hele friskt med præcis timing og »visualisering« af forskellige afsnit ved hjælp af smukke klassiske religiøse mosaikker og kunstværker.

For at vise den evige betydning af Maria, Kristi Moder, og hendes ekstraordinære rolle i den guddommelige plan for frelse gennem århundrederne, tager filmen samtidig seerne med tilbage til Edens Have og spoler derefter hurtigt frem til fremtiden, først til Paris ved kapellet med den mirakuløse medalje og derefter til Lourdes.

I Rue de Bac-kapellet i Paris, hvor Maria viste sig for den hellige Catherine Labouré, ser seerne billedet af den mirakuløse medalje indrammet af ordene: »O Maria, undfanget uden synd, bed for os, der søger tilflugt hos dig« - en direkte henvisning til Marias ubesmittede undfangelse. Derefter identificerede Maria sig over for den hellige Bernadette i Lourdes som »Jeg er den ubesmittede undfangelse.« Ved hvert trin understreger og forklarer denne film skønheden og nødvendigheden af den ubesmittede undfangelse, og hvad den betyder for frelsen.

I denne film er det ikke kun katolikker, der er "forvirrede" ved at forstå den ubesmittede undfangelse, men også kristne fra andre kirkesamfund, der nemt kan forstå årsagerne til og nødvendigheden af den ubesmittede undfangelse.

»Maria er ubesmittet, fordi Gud havde brug for et redskab til at bringe sin søn til jorden for at fuldføre sin frelsesplan,« siger fader Alar. »Nu kan Gud ikke eksistere sammen med synd, så den beholder måtte være ren, pletfri og ubesmittet.«

»Hun var velsignet, fordi Gud gav hende den vigtigste opgave i menneskets historie, nemlig at føde hans søn,« forklarer fader Alar videre.

Og fader Calloway bygger videre på denne pointe: »Før Gud skabte himlen og jorden, havde han Jesus, den inkarnerede Gud, den anden person i treenigheden, og han vidste, at han ville blive menneske; han vidste, at det ville ske, og det betyder, at Gud ville skabe sin egen mor perfekt, så smuk, så fejlfri, at hun ville være ubesmittet, at hun ikke ville have noget med synd at gøre. ... Den ubesmittede undfangelse var en væsentlig del af den plan.«

I sidste ende er I Am The Immaculate Conception et kraftfuldt, smukt dramatiseret og fotograferet dokudrama, der både er en gave til Maria, Kristi Moder, og en velkommen advents- og julegave til alle. Du vil blive velsignet af at se den.

'Jeg er den ubesmittede undfangelse' har premiere den 12. december. Se trailer HER