
Af: Jonah McKeown │ CNA │ 5. december 2024
Oversat af: Birgit Bidstrup Jørgensen
Har Bibelen – som allerede er den mest udbredte bog nogensinde – et særligt moment?
Som Wall Street Journal (WSJ) for nylig rapporterede steg salget bibler - på tværs af en række forskellige udgaver - indtil slutningen af oktober 2024 med 22 % i USA sammenlignet med samme periode sidste år, ifølge Circana BookScan, der opgør salgstal for bøger. Dette er på trods af, at næsten en tredjedel af amerikanske voksne identificerer sig som religiøst ikke-tilknyttede.
I modsætning hertil steg salget af trykte bøger samlet set kun 1 % i samme periode.
De eksperter, WSJ citerer, mente, at stigningen i bibelsalg skyldes læsere, der søger trøst og mening midt i voksende angst og usikkerhed i deres kultur, fremkomsten af nye bibelversioner og formater, der passer til forskellige præferencer; og strategiske marketingkampagner for at nå ud til nye målgrupper, såsom unge, der ønsker at gøre deres tro til deres egen ved at købe deres egen bibel.
Adskillige fremtrædende katolske forlæggere fortalte CNA, at de også rider på denne bølge af øget bibelsalg, hvor mange tilskriver stigningen en åndelig sult blandt katolikker efter selv at dykke ned i Guds ord.
For Word on Fire, det katolske medie- og forlagsapostolat grundlagt af biskop Robert Barron fra Winona-Rochester, Minnesota, har "bibelboomet" været meget håndgribeligt.
Brandon Vogt, senior forlagsdirektør hos Word on Fire og hovedredaktør af Word on Fire Bibel-serien, fortalte CNA, at apostolatet har solgt over en halv million bind af Word on Fire Bible siden lanceringen af produktet i 2020, hvilket langt overgår deres egne forventninger.

"Vi bestilte 50.000 eksemplarer, hvilket virkede som meget for os, og vi forventede, at de ville holde i mindst et år eller to. Chokerende nok udsolgte vi læderudgaven inden for 24 timer og de fleste af hardcover- og paperback-udgaverne inden for et par uger. Salget er ikke faldet siden da, sagde Vogt.
Jon Bator, Word on Fires seniordirektør for salg og marketing, tilføjede, at apostolatet bestemt var ”blæst væk" af seriens popularitet og har "siden kæmpet for at holde trit med den stadige efterspørgsel" – delvis fordi den læderindbundne udgave er trykt i Italien.
"Den månedlige efterspørgsel har været ret konsistent, selv med meget lidt markedsføring og promovering," sagde han.
Word on Fires tilgang til at skabe sin Bibel var at "lede med skønhed," sagde Bator, hvilket betyder at gøre Bibelen selv til et smukt objekt - at vise stor omhu for kunstværket i bogen, typografi, indbinding og materialer. Ud over det indeholder bogen kommentarer fra en bred vifte af stemmer, mest fremtrædende fra biskop Barron selv, som er en efterspurgt prædikant.
"Ved at lede med skønhed i både design og indhold, er det især meningen at appellere til dem, der - uanset om de fuldt ud ved det eller ej - rastløst søger Herren," tilføjede Bator.
Vogt sagde, at han tror på, at Bibelen har et kulturelt "moment".
"Fra Jordan Petersons bibelske forelæsninger om skabelsen og udvandringen fra Egypten, som trak millioner af visninger på YouTube og udsolgte arenaer over hele landet, til Fader Mike Schmitz' 'Bibelen på et år’-podcast, som i en periode var nr. 1 blandt podcast i verden, til biskop Barrons ugentlige YouTube-prædikener, der tiltrækker hundredtusindvis af seere hver søndag, ser vi Bibelen præsenteret på friske og spændende måder, og det reagerer folk på. Word on Fire-bibelen er blot endnu et eksempel,” sagde Vogt.
"Folk er blevet trætte af 'din sandhed, min sandhed'-paradigmet og hungrer efter sandheden, hvilket til dels er grunden til, at mange vender tilbage til denne ældgamle tekst, som hævder at være selve Guds ord, og ikke kun ét ord blandt mange ."
‘En revolution i katolikker, der læser Bibelen
Ignatius Press, som har været et stort navn inden for katolsk bibeludgivelse i årtier, annoncerede for nylig en ny undersøgelse om Bibelen skabt i samarbejde med professor Scott Hahns St. Paul Center for bibelsk teologi, der allerede bidrager til det igangværende bibelboom.
Den nye Ignatius Catholic Study Bible indeholder den komplette tekst af den reviderede standardversion, Anden Katolske Udgave af Bibelen, plus noter, detaljerede kort, indledende præsentation for hver af Bibelens bøger og mere end 17.000 fodnoter og tusindvis af krydshenvisninger til Den Katolske Kirkes Katekismus. Noterne har til formål at tydeliggøre den historiske og kulturelle kontekst, forklare ukendte skikke og belyse teologiske temaer, der understreger sammenhængen mellem Det Gamle og Det Nye Testamente.

Mark Brumley, præsident for Ignatius Press, fortalte CNA, at han ser den seneste stigning i salget af Bibelen som en afspejling af en voksende længsel efter Gud og åndelig vejledning i samfundet. Den nye Ignatius Catholic Study Bible har allerede solgt omkring 40.000 eksemplarer, og forventes at sælge mindst 20.000 flere fra det nuværende oplag, sagde han.
Ignatius sælger allerede omkring 100.000 eksemplarer af forskellige udgaver af sin Ignatius Bibel-linje årligt, og Brumley bekræftede, at virksomheden har oplevet en "støt stigning" i interesse og salg i de seneste år.
»Jeg er ikke overrasket over, at dette her sker. Jeg ser tegn på i mit eget katolske sogn og forskellige steder rundt om i landet, at katolikker læser i Bibelen,” sagde Brumley som svar på spørgsmål fra CNA under en pressebegivenhed den 2. december.
Bibelen er "et sted, hvor stadig flere katolikker går hen for at forstå, hvad Gud har sagt og gjort i historien ... Jeg er ikke overrasket over, at bibelsalget er stigende. Vi er på et tidspunkt i den katolske kirke, tror jeg, hvor vi næsten ser en revolution i katolikker, der læser Bibelen."
Brumley fortalte CNA, at han ser Ignatius Catholic Study Bible som en komplementær ressource snarere end en erstatning for andre bibler. Han udtrykte begejstring over det mangfoldige udvalg af katolske bibler, der er tilgængelige, og anerkendte bidragene fra andre forlag som Ascension Press og Augustine Institute.
Han sagde, at han håber, at den nye Ignatius Catholic Study Bible vil hjælpe katolikker med ikke bare at læse Bibelen, men at forstå den i sin helhed.
"Vi tillader katolikker at få adgang til Bibelen og på en måde forbedre deres evne til at læse Skriften, så bibellærere og bibelprofessorer kan komme med og bringe dem til endnu et højere niveau … jeg er glad for, at de" vil have dette værktøj til rådighed for at hjælpe dem med at gå dybere og lære Jesus mere at kende."
Den eksplosive faktor I “Bibelen på et år”
Fra de første dage af 2021 klatrede podcasten "Bible in a Year", hvor Bibelen læses i sin helhed af den populære præst fra Minnesota Fader Mike Schmitz, op på podcastlisterne og detroniserede flere af de mest populære sekulære podcasts i nogle uger, og fortsatte med at blive downloadet mere end en halv milliard gange.
Jonathan Strate, administrerende direktør for Ascension, det katolske forlag, der producerer podcasten, fortalte CNA, at "Bible in a Year" (BIY) har været en "eksplosiv faktor", der har drevet Ascensions salg af biblere.

Allerede populær er Great Adventure Catholic Bible, som er udformet til at blive læst sammen med BIY; deeen var udsolgt i flere måneder efter lanceringen af podcasten i begyndelsen af 2021.
Selvom det ikke var i stand til at kvantificere, om dets eget bibelsalgsboom bidrog til den landsdækkende tendens, sagde Strate, at virksomheden "håber bestemt, at BIY har været en faktor i denne genoplivning af læsning i Bibelen."
"Vi oplever, at BIY både henter nye lyttere og inviterer også nuværende lyttere til at gentage rejsen år efter år. Vi får tilbagemeldingere fra publikum, der gentager BIY årligt og finder ny indsigt og betydning hvert år,” fortalte han CNA og tilføjede, at Ascension løbende modtager forespørgsler fra kunder om yderligere bibelprodukter ud over det, de allerede tilbyder.

Ud over selve Bibelen promoverer Ascension sin farvekodede Bible Timeline Learning System, skabt af bibelforskeren Jeff Cavins og designet til at hjælpe folk med at forstå "hvordan det store billede af frelseshistorien passer sammen."
"Mange mennesker har i årevis kæmpet for at læse Bibelen, fordi de aldrig har fået undervisning om, at den fortæller historien om Guds frelse af menneskeheden fra tidernes begyndelse til nu. At have denne indsigt og farvekodningen på hver side hjælper dem med at skabe forbindelser, de aldrig har forstået før. At forstå, hvad de læser, hjælper dem til at blive forelsket i Skriften og ønske at blive ved med at vende tilbage til den igen og igen," sagde Strate.